Foto: Lars Andersen

Yvonne og radiologien LEDER: Et stigende antal radiologiske opgaver og et faldende antal uddannede radiologer betyder, at radiologien i det danske sundhedsvæsen mildest talt ikke har det ret godt. Der er brug for langsigtet planlægning og løsninger her og nu.

Det fortælles, at når de to garvede filmskabere Erik Balling og Henning Bahs skulle skrive manuskriptet til den næste Olsen-banden-film, så begyndte de altid med at spørge hinanden: ‘Hvordan har Yvonne det?’ For det var på mange måder hendes humør og lavpraktiske skepsis, der slog tonen an i fortællingen om det næste store kup.

Hvis man på tilsvarende vis vil tage temperaturen på vigtige målepunkter i det danske sundhedsvæsen og forstå udsigterne for eksempelvis produktivitet, behandlingskvalitet, svar- og ventetider, så er det spørgsmål, der skal stilles: ‘Hvordan har radiologien det?’

Så hvordan har radiologien i det danske sundhedsvæsen det så? Ikke ret godt, desværre

Som indgang til utallige former for diagnostik og efterfølgende behandling og kontrol er radiologien en hjørnesten i sundhedsvæsenet. Uden et velsmurt radiologisk speciale, der både kan følge med nye teknologiske landvindinger og den løbende stigning i antallet af opgaver, kan andre dele af sundhedsvæsenet ganske enkelt ikke leve op til de krav, der både politisk, administrativt og blandt patienter stilles til dem.

Så hvordan har radiologien i det danske sundhedsvæsen det så? Ikke ret godt, desværre. Anderledes kan konklusionen ikke lyde, når cheflægen for radiologien i hele Region Sjælland i denne avis kan fortælle, at hun bruger halvdelen af sin arbejdstid på at rekruttere læger. Aktuelt er blot 37 ud af 85 radiologiske årsværk i regionen besat af en fastansat, mens resten på bedste beskub udfyldes af radiologer hyret ind via vikar- og konsulentfirmaer. Eller når lederen af radiologien i Region Nordjylland kan fortælle, at hvis ikke man kunne trække på private firmaers radiologiske beskrivelser, så ville man ikke kunne overholde kravene til svartider. Aktuelt står eksterne leverandører for ca. ti pct. af de radiologiske beskrivelser i Nordjylland.

Begge eksempler er et udtryk for mange års dårlig planlægning af speciallægeuddannelserne, der bl.a. betyder, at der i flere år har været alt for få radiologer til at udføre den stadigt stigende mængde af opgaver. Mens det absolut giver god mening – også økonomisk – at lade radiologer med dansk speciallægeautorisation og base i f.eks. Sydney på den anden side af kloden kigge scanninger fra danske hospitaler igennem, når det er nat herhjemme, så er det en ærgerlig udgift for fællesskabet, når uomgængelige stabsfunktioner i dagtimerne som de radiologiske i stor stil bliver udfyldt af læger til konsulenttakst. Ikke mindst fordi det risikerer at blive en kamp om, hvem der kan byde højest – og det ræs vinder de private firmaer alligevel i sidste ende – uden at der tages hensyn til de langsigtede investeringer i uddannelse og oplæring af kommende generationer af radiologer og forskning, der typisk ligger i offentligt regi.

Men ét er økonomi, noget andet er, at manglen på radiologer med sub-specialkompetencer på landets hospitaler nu er så alvorlig, at det direkte truer patientsikkerheden. En intern analyse af det billeddiagnostiske område i Region Sjælland påpegede allerede i 2020, at misforholdet mellem antallet af radiologer med specialkompetencer og det reelle behov var så alvorligt, at det direkte truede patientsikkerheden. Analysen konkluderede bl.a., at der løbende forekommer utilsigtede hændelser med oversete patologier – altså kræft, der overses – fordi personen, der ser på scanningsbillederne, ikke har de nødvendige kompetencer.

Så lad os heppe på, at politikerne til en start vil give lederne i de radiologiske specialer lidt større manøvrerum

I denne situation er der både brug for bedre langsigtet planlægning og praktiske løsninger her og nu. Som så ofte før må man spørge sig selv, på hvilken planet politikere og Sundhedsstyrelsen har befundet sig de seneste 10-15 år. Her har det været nærmest umuligt at overse, at mulighederne for at høste de billeddiagnostiske frugter på et felt i konstant udvikling i form af bedre og hurtigere diagnostik og behandling hænger uløseligt sammen med investeringer i personale og teknologisk isenkram. Det handler som altid om konkrete prioriteringer og politiske rammer, så økonomien ikke løber fuldstændig løbsk.

Mens de ansvarlige forhåbentlig snart gør noget ved dette, kan vi glæde os over, at der er forstandige praktikere, der kan pege på relativt lavthængende frugter i form af bedre planlægning og bare lidt mere samarbejde på tværs af sygehuse og regioner.

Som cheflægen for radiologien på Nordsjællands Hospital formulerer det i denne avis: Hold nu op med at betragte patienterne som regionen eller sygehusets ejendom – se dem som fælles både inden for og mellem de forskellige regioner. En anden pointe, der både er rimelig og ligger ligefor, er at indføre differentierede svartidsgarantier. Hurtige svartider er god service. Men når der er kamp om ressourcerne, må det være rimeligt nok at prioritere mellem det akutte og potentielt livstruende og så det, der har stået på i længere tid.

Så lad os heppe på, at politikerne til en start vil give lederne i de radiologiske specialer lidt større manøvrerum, og at de derefter får lagt en seriøs plan frem til 2050. Det behøver ikke være ‘Det store kup’, men blot en plan, der virker, og som Yvonne også ville være tilfreds med.

Læs også:

Private firmaer spiller en nøglerolle inden for billeddiagnostik på danske hospitaler

Eksterne firmaer holder ventetider nede i Nordjylland

Eksterne konsulenter og leverandører presser radiologien i Region Sjælland

Mangel på specialiserede radiologer driver væksten hos TMC

Kommentarer

  1. Antallet af udførte skanninger stiger og stiger, men vi savner viden om det skaber mere sundhed. De mange (de fleste?) skanninger er bestilt på uklare indikationer og nytter ikke. Især en MR-skanning af ryggen er næsten altid med forandringer der beskrives, og formidles, som sygdomsårsager. I stedet for at berolige patienten så kan skanninger skabe mere sygdomsbekymring der forværrer smerter og funktionsniveau. Også ventetiden på (overflødige) MR-skanninger skaber bekymring.
    Der er også økonomiske interessekonflikter når radiologer skal bidrage til forskellige guide-lines. Desværre anses bijob af den type ikke som interessekonflikt, hvilket er noget unikt sammenlignet med andre forhold i erhvervslivet. Jeg ved heller ikke om det kan kaldes et bijob hvis indtægten herved overstiger lønnen fra hovedjobbet?
    Med andre ord, flyt fokus fra øget produktion af skanninger til at nedsætte behovet til kun de nødvendige der gavner sundheden.
    Claus Rasmussen, reumatolog, Nordjylland

Skriv kommentar