I journalistikken arbejder vi ofte med begrebet ‘kill your darlings’. Det dækker over, at man som praktiserende journalist en gang imellem skal være villig til at fjerne ord, sætninger eller afsnit, man selv har forelsket sig i, men som bliver for klichéfyldte eller bare ikke passer til den vinkel, man forfølger. Det kan være den lækre formulering, den blærede metafor eller den overraskende, nye oplysning, men som bare ikke passer ind i den historie, man vil fortælle.
Nu er vi nået dertil, hvor vi på Dagens Medicin har valgt at aflive en af vores egne største og mest sejlivede darlings. Fremover vil vi ikke længere kåre Danmarks Bedste Hospitaler inden for mere end 50 forskellige sygdomsområder. Efter 17 år med fokus på data og behandlingskvalitet har vi besluttet, at det er slut, og derfor blev kåringen af Danmarks Bedste Hospitaler 2024 fra februar i år den sidste. Selvom det selvfølgelig er vemodigt, er det også det eneste rigtige at gøre.
Især de seneste par år har det på stadigt flere sygdomsområder været umuligt at lave en fair rangering af hospitalsafdelingerne. Og problemet ser kun ud til at blive større. Det skyldes især, at meget store dele af dataene i årsrapporterne fra Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP) er skjult grundet hensyn til patientsikkerhed og diskretion, fordi der på en eller anden vis er tale om meget få patientforløb.
Der skal også lyde en stor tak til alle de hospitaler, afdelinger, speciallæger og enkeltpersoner, der gennem tiden har været med til at gøre kåringen af Danmarks Bedste Hospitaler mulig
Nu bliver det lidt teknisk, men er der for få patientforløb i tæller/nævner, er dataene skjult, og derfor offentliggøres kun den procentvise andel for de pågældende afdelinger og/eller regioner. Men selvom en indikator har få patientforløb i tælleren, kan der sagtens være mange patientforløb i nævneren, hvorfor hospitalet altså måske stadig behandler mange patienter på området.
Ofte er de udeladte data faktisk et tegn på god kvalitet af behandling, når det blandt andet er godt at have få dødsfald eller få re-operationer inden for en given periode. Derfor kan hospitaler, der gør det rigtig godt, ende med at blive udeladt af en rangering på et behandlingsområde i vores beregningsmodel. Og det er ikke fair.
Problemet har medført, at vi løbende har skåret flere kåringer væk de seneste år. Derudover har udviklingen på dataområdet også overhalet en stor del af grundlaget for Danmarks Bedste Hospitaler. Hvor årsrapporterne fra RKKP for blot få år siden næsten synkront dannede grundlag for både vores kåringer og hospitalernes evalueringer, har alle landets hospitaler i dag mulighed for at tilgå tidstro data, mens vores kåringer fortsat har været baseret på data, der har et halvt til to år på bagen. Derfor giver det ingen mening, at vi i 2025 kårer afdelinger og hospitaler som Danmarks Bedste, hvis datagrundlaget kan være flere år gammelt, og når man på hospitalerne så samtidig arbejder med data i realtid.
De to markante problemer gør, at vi ikke længere fagligt kan forsvare at lave kåringerne. Så simpelt er det. Og det er på mange måder ærgerligt, for Danmarks Bedste Hospitaler har for Dagens Medicin gennem årene været et stort og vigtigt projekt, der blandt andet har gjort det muligt for os at sætte sundhedsdata på dagsordenen og få en større kreds end de allerede indviede klinikere til at interessere sig for datas afgørende betydning for et velfungerende og effektivt sundhedsvæsen. Forhåbentligt har Danmarks Bedste Hospitaler også været med til at oplyse omgivelserne om den høje behandlingskvalitet, der generelt er i det danske sundhedsvæsen, men også pege på de områder, hvor der er rum for forbedringer.
I min tid som projektansvarlig for Danmarks Bedste Hospitaler har det primære fokus været at indsamle, analysere og ud fra faglige indikatorer vurdere, hvordan de enkelte afdelinger har klaret sig – det har ikke været at dyrke vindere over for tabere. Det, som Danmarks Bedste Hospitaler derimod også har været, er en platform, hvor vi som medie har haft mulighed for at sætte journalistiske fokus på og fremhæve enkelte afdelinger og hospitaler i hele landet, der har gjort det forbilledligt, ydet en ekstra indsats eller udviklet best practices til inspiration for andre. Derfor skal der også lyde en stor tak til alle de hospitaler, afdelinger, speciallæger og enkeltpersoner, der gennem tiden har været med til at gøre kåringen af Danmarks Bedste Hospitaler mulig. Tak for interessen.
Sammen med Magtens top100, hvor vi udpeger de 100 mest magtfulde i sundhedsvæsenet, er og har Danmarks Bedste Hospitaler været den af vores aktiviteter, der i særklasse har ført til flest reaktioner fra læserne. Der har været både ris og ros, og især klinikere har ofte spurgt interesseret ind til vores brug af data. I den kritiske afdeling har det ofte handlet om, at det er useriøst og meningsløst at måle hospitalsafdelinger op imod hinanden, og så bagefter oven i købet tillade sig at sætte et et-tal ud for dem, der har klaret sig bedst, et to-tal ud de næstbedste osv. Til det er der blot at sige, at det har vi aldrig haft noget problem med.
Hvorfor? Fordi vi hele vejen igennem har tilstræbt maksimal åbenhed om både kvaliteten af de sundhedsdata, der ligger til grund for kåringerne, og vores egen metode, og også der, hvor der var svagheder. Selvom Danmarks Bedste Hospitaler nu er blevet overhalet af virkeligheden, så hviler de seneste mange års kåringer ud over data fra RKKP på det, man kan kalde for ‘det bedst opnåelige’, når man nu ikke bedriver videnskab. Hvert år har vi nemlig fået hjælp af mere end 1.000 speciallæger til at vurdere hver enkelt indikators betydning for behandlingskvalteten på netop deres område, og det er de vurderinger, der i høj grad afgør en given afdelings samlede score. Det er et greb, som vi selv er ret tilfredse med, fordi det har været med til at give Danmarks Bedste Hospitaler en vis faglig legitimitet, som vi i hvert fald lever fint med. Og derfor er de afdelinger og hospitaler, der gennem årene har vundet en kategori, selvfølgelig også stadig de rigtige vindere.
For nuværende har vi ikke planer om at forsøge at yde førstehjælp til en terminal patient, for patienten er gået bort. Det kan selvfølgelig ændre sig, hvis vi kan løse den gordiske knude og få mulighed for at arbejde med mere tidstro og tilgængelige data. Men nogle gange skal man også stoppe, mens legen stadig er god. Det gør vi nu.
