Når vi på Dagens Medicin hvert år kårer Danmarks Bedste Hospitaler, drømmer vi om en nærtstående fremtid, hvor de data, vi baserer årets kåringer på, er så tidstro som overhovedet muligt. Eller i hvert fald mere tidstro end i dag. Burde det ikke være muligt? For tænk engang, hvis vi her i begyndelsen af 2024 kunne basere alle vores kåringer på data fra hele 2023. Det ville ikke kun gøre kåringerne ‘mere tidstro’ – langt vigtigere er det selvfølgelig, at en lettere adgang til mere tidstro og dermed mere præcise data for klinikerne vil komme både patienterne og samfundsøkonomien til gavn.
Men indtil videre er det stadig, som det altid har været: Vi er nødt til at basere vores kåringer på RKKP’s (Regionernes Kliniske Udviklingsprogram) seneste årsrapporter på et givent behandlingsområde. I år er kåringer eksempelvis primært baseret på data fra 2022 og første halvdel af 2023. Derfor bliver det altid en smule bagudskuende.
Det er ikke kun os, der drømmer om tidstro data. Det gør cheflægerne rundt omkring på landets hospitalsafdelinger også, fordi data er et uvurderligt værktøj i deres daglige arbejde. Blandt andet derfor har man i Region Sjælland og Region Syddanmark indkøbt systemet InControl, som RKKP selv fremhæver som det mest anvendelige værktøj til det daglige arbejde med kliniske data. Systemet giver afdelingsledelserne på hospitalerne i de to regioner løbende, tidstro og let tilgængelige data, som de kan handle ud fra.
Som cheflæge Christina Frøslev-Friis fra Sygehus Sønderjylland pointerer, så giver det mulighed for at lave en målrettet indsats, vente en måned og så vurdere, om det er den rette indsats: »Det er evidensbaseret ledelse, det er datadreven ledelse, og det vil medarbejderne rigtigt gerne, fordi det giver mening for både patienterne og dem selv,« siger hun.
Desværre er det langt fra alle hospitaler i de øvrige regioner, der har de samme gode muligheder for at inddrage data i deres dagligdag. Mange må enten slås med mere besværlige interne systemer eller vente på årsrapporten fra RKKP. Og så står man med data i hånden, som potentielt kan være både et eller to år gamle, og hvor man ikke ved, om problemer og udsving i de data fortsat eksisterer. Og skal man så handle eller ej? Samtidig kan vigtige, alvorlige og potentielt livstruende tendenser stå på i en lang periode, når data ikke bliver leveret løbende og let tilgængeligt til afdelingerne.
I delaftalen om den seneste reform af sundhedsvæsenet fra maj 2022 står der, at bedre udnyttelse af data er centralt for et robust sundhedsvæsen, og at adgang til data skal være let og smidig. I skrivende stund, og mens vi venter på Sundhedsstrukturkomissionens anbefalinger, ved vi ikke, om regionerne, som vi kender dem, har en fremtid eller ej.
Men uanset regionernes skæbne ville et meningsfuldt sted at starte være at etablere eller indkøbe det bedst mulige fælles datasystem på tværs af regionerne, hvor hospitals- og afdelingsledelserne kan få adgang til tidstro og løbende data – præcis, som man har gjort i Sjælland og Syddanmark.
Udover de lavthængende frugter som f.eks. at kunne handle på opståede problemer med det samme, ville et sådant system også kunne skabe overblik og strømline indsatsen nationalt. Men mindst lige så vigtigt er pointen fra cheflæge Jens Jakob Petersen fra Sydvestjysk Sygehus, der fremhæver, at han i InControl-systemet også kan sammenligne sin afdelings resultater med tilsvarende afdelinger i regionen. Dermed er vi altså tilbage ved et af de største problemer ved regionernes struktur: Den fragmenterede beslutningsproces, der i dette tilfælde betyder, at hver enkelt region selv bestemmer, hvordan man vil gå til en af de vigtigste opgaver i sundhedsvæsenet overhovedet, nemlig hvordan man i dagligdagen inddrager og profiterer af den viden, der er i kliniske data.
Hvis hospitalsvæsenet virkelig skal have mulighed for at ‘vælge klogt’ – og det skal det – og dermed fravælge unødvendige behandlinger, forløb og procedurer, eller omvendt kunne reagere på fejl og mangler i behandlingen, så kræver det, at man fra regionernes side investerer i et evidensbaseret og tidstro fundament at gøre det ud fra. Når afdelingerne ikke kontinuerligt kan overvåge og følge med i deres egne data for behandlingskvaliteten i realtid, så famler man i blinde, når man skal prioritere. Og når klinikerne ikke kan sammenligne data på tværs af hospitaler og regioner, før der udkommer en årsrapport fra RKKP med halvgamle data, så opdager man fejl for sent – og det går i sidste ende ud over patienterne.
