De seneste ugers afsløringer af fifleri og snyd i almen praksis har endnu engang aktualiseret problemerne med den måde, som Danske Regioner og de praktiserende læger afregner for ydelserne i almen praksis. 

Ingen politikere med respekt for folkedybet kan leve med, at der bliver snydt med offentlige midler, og slet ikke, når der er tale om folk fra samfundets øverste lag

Mens Alles Lægehus som en udløber af DR Kontants afsløringer af lægekoncernens forretningsmodel, hvor man tilsyneladende systematisk både går til, og langt over stregen i et forsøg på at profitmaksimere, nu har fået en politianmeldelse på halsen for mistanke om snyd med udbetalingerne til deres klinikker, ramte endnu en historie medierne i sidste uge, der havde de praktiserende lægers honorartabel som omdrejningspunkt. 

Og endnu engang var historien en kedelig en af slagsen. I forbindelse med en større gennemgang har Region Hovedstaden fundet 140 praktiserende læger, som stik imod reglerne i overenskomsten har krævet penge for at være læge for sig selv.

En enkelt læge har endda siden 2015 opkrævet 259 honorarer i sit eget navn og kan dermed se frem til at skulle betale 26.570 kr. tilbage til regionen.

Årelang armlægning

Det er regionerne, der har ansvaret for at kontrollere, at de honorarer, der udbetales, er korrekte.

Sagerne aktualiserer dermed endnu en gang den årelange armlægning mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) om, hvor langt myndighederne kan og skal gå for at sikre, at skatteborgernes penge ikke bliver brugt på ydelser, der aldrig er blevet leveret. 

Og at der er behov for nye tiltag i forhold til netop regionernes kontrol med afregningen af honorarer til praktiserende læger, slog Rigsrevisionen og Statsrevisorerne fast i deres beretning, der kom i foråret sidste år. I beretningen modtog både regionerne og sundhedsministeren såkaldt ‘middelkritik’. 

Mens Statsrevisorerne fandt det ‘utilfredsstillende’, at regionerne i perioden 2018-2021 ikke havde udført en effektiv kontrol med udbetalingerne, fandt de det ‘bekymrende’, at sundhedsministeren på trods af kendskab til problemstillingen siden 2012 ikke har gjort noget for at sikre de fornødne rammer i bl.a. sundhedsloven, så regionerne kan gennemføre den nødvendige kontrol.

Det er jo tæt på at være en skandale, at man fra Folketingets side med åbne øjne i 12 år har bedt en offentlig myndighed om at kontrollere de udbetalte honorarer, uden at myndigheden har haft de nødvendige værktøjer.

Solidt afkast på investeringer i førkontrol

Og så er vi fremme ved sagens kerne, nemlig at regionerne siden 2021 med succes har investeret flere ressourcer i at forbedre førkontrollen, dvs. inden pengene udbetales, mens efterkontrollen stadig er bekymrende ringe.

Den forbedrede førkontrol har fået flere sager til at dukke op til overfladen. Således måtte praktiserende læger i 2023 tilbagebetale 18,8 mio. kr. til Region Hovedstaden mod 4,4 mio. kr. 2 år tidligere. 

Ifølge Statsrevisorerne har den forbedrede førkontrol siden 2021 ført til, at regionerne har fundet fejl i honorarkrav svarende til ca. 50 mio. kr. årligt.

Med andre ord har det vist sig, at der er en hel del at komme efter, når myndighedernes muligheder for at tjekke lægernes oplysninger forbedres.

Her er det væsentligt at huske på, at regionerne i den aktuelle sag med Alles Lægehus har forsømt muligheden for selv at følge med i sine egne data for koncernens ydelsesmønster, som man har helt ned på klinikniveau. Men det har man tilsyneladende undladt at gøre.

I hvert fald var det først efter DR’s afsløringer, at Region Nordjylland vågnede op og skred til politianmeldelse af Alles Lægehus.

Det er udtryk for en eklatant mangel på politisk fingerspitzgefühl i administrationen på landets fem regionsgårde, at det er medierne, der på et så politisk betændt område, nærmest skal diktere regionernes kontrol med honorarer. Det nærmer sig næsten tjenesteforsømmelse.

Sundhedsloven spænder ben for bedre efterkontrol

Selvfølgelig giver det mening at bruge ressourcer på at luge ud i fejl og mangler i registreringer af honorarkrav, der ellers ville have ført til uberettigede udbetalinger. Så langt er regionerne og PLO enige. Den store uenighed opstår ift., hvordan efterkontrollen skal udføres. 

Den nuværende honorarmodel skal reformeres, for som det er i dag, har læger og lægekoncerner, der ønsker at snyde, stadig for gode betingelser

Her ønsker regionerne at kunne lave stikprøvekontroller af lægernes honorarkrav ved at krydstjekke med oplysningerne i deres patienters journaler. Det har PLO hidtil været indædt modstander af.

Ifølge sundhedsloven er lægen nemlig ikke forpligtet til at udlevere patientjournaler til brug for kontrol og kan dermed obstruere et eventuelt krav om tilbagebetaling. Det er den formulering i loven, som Statsrevisorerne sigtede til i deres kritik af sundhedsministerens manglende handling ift. at sikre bedre rammer for regionernes efterkontrol.

Og hver gang problematikken har været til diskussion, har PLO haft held med at smide sit trumfkort om, at det vil have alvorlige konsekvenser for tilliden mellem patient og læge, hvis andre har adgang til patientens fortrolige oplysninger.

Det er bestemt en værdi, der er værd at gå langt for at beskytte. Men det kan også blive for skørt. 

Stor kommunikationsopgave forude

Det gælder også de nuværende regler, der tilsiger, at alle sager om tilbagebetaling skal behandles af det paretiske samarbejdsudvalg, hvor PLO og regionerne har lige mange repræsentanter. Det har ført til den groteske situation, at regionerne ikke kan sanktionere en læge uden PLO’s billigelse. 

Til det er der kun at sige, at tiden for længst er løbet fra det princip. Man kan jo ikke stemme om, om en region har mistet tilliden til en læge eller ej.

Med de seneste sager in mente får PLO svært ved at overbevise befolkningen og det politiske niveau om det synspunkt, at lige præcis deres medlemmer, der bliver betalt af fællesskabets pengekasse, skal kunne fritages for at skulle dokumentere deres honorarkrav med henvisning til tilliden mellem læge og patient. 

Måske man fra politisk hold skulle overveje at lade det være op til borgerne selv at afgøre om deres patientoplysninger, selvfølgelig mod de fornødne sikkerhedsgarantier om at intet kan føres tilbage til dem, må bruges til efterkontrol ved mistanke om snyd. Måske det var en vej at komme ud af dødvandet på?

Hadeobjekts snyd har fornyet debatten

I det lys er det skæbnens ironi, at det er DR’s afsløringer af tilsyneladende snyderi og dokumenteret ublu fokus på profitmaksimering hos PLO’s hadeobjekt nummer et, Alles Lægehus, der nu har givet ny næring til debatten om bedre kontrol med økonomien i almen praksis. 

Selvom afdækningen af lægekoncernens forretningsmodel nu blandt andet har ført til en politianmeldelse, ligesom man må forvente, at regionerne indleder en gennemgribende kontrol af alle honorarafregninger med koncernens 40 klinikker (det bliver spændende at se, om man vil give regionerne adgang til patientjournalerne), så rokker det samtidig gevaldigt ved de nuværende positioner. De politiske vinde blæser med regionerne.

For ingen politikere med respekt for folkedybet kan leve med, at der bliver snydt med offentlige midler, og slet ikke, når der er tale om folk fra samfundets øverste lag.

Det er ligesom, at kræft overtrumfer alle andre sygdomme, når det handler om politisk prioritering – sådan er det bare. 

Kom nu fællesskabet i møde

Derfor er PLO, hvis man vil opnå mest mulig indflydelse, nødt til at komme fællesskabet i møde, for det er ikke et spørgsmål, om der kommer en styrkelse af muligheden for efterkontrol. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvor slagkraftigt det bliver. 

Det giver sig selv, at den nuværende honorarmodel skal reformeres, for som det er i dag, har læger og lægekoncerner, der ønsker at snyde, stadig for gode betingelser. Det kan ingen være tjent med. 

Her kunne man ønske, at den højt besungne tillid gik begge veje – i dette tilfælde fra PLO og i retning af regionerne. For der bliver næppe tale om, at Gud og hvermand pludselig får mulighed for at snage i andres personlige helbredsoplysninger, ligesom fortrolige oplysninger, der ikke er relevante for stikprøvekontrollen, jo let kan anonymiseres med en spritpen. 

Og dermed kan alle de mange læger, der bare passer deres patienter og ikke har noget at skjule, ranke ryggen igen, fordi de ved, at der er et kontrolsystem, der både fanger de utilsigtede fejl, og dem, der snyder.