Om avisen

Dagens Medicin blev etableret i 1997 og udviklede sig hurtigt til sundhedssektorens førende nyhedsmedie.

Dagens Medicin udkommer til de danske læger, og har derudover andre sundhedsprofessionelle, sygehuschefer, politikere og andre beslutningstager i sundhedssektoren som målgruppe.

Dagens Medicin udgiver også nyhedsbrevene Dagens Pharma og Kommunal Sundhed med hhv. ansatte i medicinalindustrien og kommunale ledere indenfor sundhedsområdet som målgrupper.

Dagens Medicin er et søsterselskab til dagbladet Børsen. 50,1 pct. af aktierne ejes af Bonnier, Nordeuropas største medievirksomhed med ca. 16.000 ansatte og hovedsæde i Stockholm. 49,9 pct. ejes af JP/Politikens Hus.

Ansvarshavende chefredaktør (siden september 2013): Nicolai Döllner.

Dagens Medicin udgiver journalistik på en række platforme:

AVIS

  • Dagens Medicin udkommer hver anden fredag 22 gange årligt med en hovedsektion og en temasektion. T0 af disse udgivelser er særlige magasiner: Magt (kåring af de 100 mest magtfulde personer i sundhedssektoren) og Danmarks Bedste Hospitaler.

DIGITALT

  • Daglige nyheder på dagensmedicin.dk og et dagligt nyhedsbrev baseret på disse nyheder.
  • FredagsRapporten udkommer ugentlig med en større journalistisk satsning og indbygget en række temasektioner om kliniske emner.
  • Nyhedsbrev om almen praksis – hver onsdag.
  • Nyhedsbrevet Dagens Pharma – fire gange ugentligt (mandag-torsdag).
  • Nyhedsbrevet Kommunal Sundhed – to gange ugentligt (tirsdag og torsdag).

ØVRIGE AKTIVITETER

  • Dagens Medicin arrangerer konferencer og debatmøder om aktuelle, sundhedspolitiske og kliniske emner.
  • Praktisk Medicin – et klinisk opslagsværk for læger.
  • Praktisk Medicin – et magasin for praktiserende læger.
  • Dagens Medicin driver debat-teltet SundhedsParlamentet på Folkemødet i Allinge. Det sker i samarbejde med kommunikationsbureauet Effector.
  • Dagens Medicin uddeler hvert år initiativprisen Den Gyldne Skapel og kårer landets bedste hospitaler i tre kategorier samt de dygtigste behandlere indenfor ca. 71 terapi- og diagnostiske områder.
  • Dagens Medicin har i 2017 uddelt Frimærkeprisen som anerkendelse til en særligt bemærkelsesværdig kliniker, professor Frede Olesen, og Knytnæveprisen til en dristig debattør, læge Thomas Emil Christensen.
  • Kommunal Sundhed uddeler initiativprisen Den Gyldne Tråd.

HÆDERSPRISER

Dagens Medicin har otte gange vundet Anders Bording Prisen:

  • 2003: Hovedprisen (Dagens Medicin som medie)
  • 2005: Journalistplakette (Per Thiemann om fejlmedicinering af gamle på plejehjem)
  • 2008: Fotoprisen (Joachim Rodes reportage fra epilepsioperation)
  • 2008: Skribentprisen (projektet Danmarks Bedste Hospital)
  • 2010: Journalistprisen (temasektion om kræftbehandling i Kina)
  • 2012: Innovationsprisen (udvikling af nyhedsbrevet Dagens Pharma)
  • 2014: Journalistprisen (Niels-Bjørn Albinus’ afsløring af operationsteknik, der kan påføre kræft)
  • 2016: Journalistprisen (Sybille Hildebrandts afsløring af en psykiater, som overskred reglerne)

SØSTERAVISER

Dagens Medicin udkommer med selvstændige aviser og digitale udgivelser i seks lande ud over Danmark:

  • Dagens Medicin (Sverige)
  • Dagens Medisin (Norge)
  • Puls Medycyny (Polen)
  • Mediuutiset (Finland)
  • Medicina Danes (Slovenien)
  • Meditsiiniuudised (Estland)