Infrainguinal bypass kirurgi: Stor interesse for amputationsforebyggelse Hver sjette patient amputeres inden for et år efter amputationsforebyggende kirurgi, fremgår det af årsrapporten fra Landsregistret Karbase.

Carotis trombendarterektomi: Langvarige nationale problemer med at leve op til ventetid til operation Operation som kan forebygge ny og alvorligere stroke udføres ikke i tilstrækkelig grad inden for de anbefalede tidsfrister, viser årsrapport fra Landsregistret Karbase.

Dødelighed efter bypass holder sig på samme niveau som de senere år Små patienttal giver stor statistisk usikkerhed om regionale forskelle i dødelighed efter hjertebypass.

Hver tiende reopereres for blødning efter kombineret aortaklap- og bypassoperation Et ud af fire centre lever op til standarden for reoperation for blødning efter klapoperation med samtidig bypass.

Tid på intensiv efter aortaklapoperation varierer Lokale aftaler om overflytning mellem intensiv og sengeafdeling kan påvirke mulighederne for hurtig overflytning efter isoleret aortaklapoperation, viser årsrapport fra Dansk Hjerteregister.

Abdominale aortaaneurismer: Store regionale forskelle på brug af åben og endovaskulær kirurgi Enkelte afdelinger står for hovedparten af brugen af endovaskulære indgreb på patienter, der opereres elektivt eller akut for abdominale aortaaneurismer.

Regionsdirektør rykker fra Region Sjælland til Københavns Kommune Per Bennetsen skal fra 1. marts være adm. direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Sidst Løhde var sundhedsminister, forlod hun posten med tårer i øjnene Sophie Løhde er tilbage på den sundhedsministerpost, som hun uden begejstring forlod i 2016, og som regioner og andre samarbejdspartnere var enige om, at hun styrede godt.

Fra overlæge med fuld fart på karrieren, til senge­bundet døgnet rundt Bendt Nielsen arbejdede indtil for to år siden som speciallæge i hæmatologi og overlæge på Aarhus Universitetshospital. Her fortæller han sin historie om et sygdomsforløb med ME/CFS, som han håber vil få læserne til at reflektere over, om diagnostik og behandling af ME/CFS er god nok i Danmark, hvor og hvornår sundhedsvæsenet svigter, og især, hvordan sundhedsvæsenet kan styrke indsatsen for patienter med ME/CFS.

ME/CFS: Kendt og beskrevet i årtier, men årsagen er fortsat ukendt Der findes fortsat ingen test eller biomarkør, som kan bruges til at diagnosticere ME/CFS. Den kommercielle interesse for at skyde penge i forskningsprojekter er der ikke, lyder det fra professor i biokemi.