I denne nytårstale vil vi forsøge at se fremad imod det nye år. Hvilke trends tror vi, der vil blive vigtige, og hvad bør vi som samfund, sundhedsvæsen og forskere fokusere på?

Selvom vi befinder os midt i en pandemi, vil vi forsøge den svære øvelse at se ud i fremtiden uden at lade COVID-19 fuldstændigt dominere vores udsyn, men samtidigt inddrage læringer fra pandemien.

Vi har samlet vores tanker i tre ønsker for 2022.

1. Mere og bedre fokus på folkesundhed og et populationsbaseret sundhedsvæsen:

Det virker, som om der hersker en evig tro på, at ny teknologi og ny medicin er løsningen på alle sundhedsproblemer. Vi er ikke enige.

Den danske befolkning bliver ældre og dermed mere syg og oftere med flere samtidige sygdomme. Der er (også) brug for, at vi får en sundere befolkning gennem sundhedsfremme og forebyggelse.

Fremtidens sundhedsvæsen skal tage et bredere ansvar for befolkningens sundhed gennem proaktiv forebyggelse af usund livsstil, levekår og fremme af sundhed og trivsel; og ikke kun reaktiv behandling.

Det er et moralsk ansvar og også den eneste måde at aflaste systemerne på.

Danmark skal have en folkesundhedslov

Vi støtter, at der arbejdes frem imod, at Danmark får en folkesundhedslov, hvor sundhed forsøges integreret i al lovgivning. Som en del af dette skal der også bevares fokus på udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

COVID-19 har ændret på flere praksisser – måske permanent – som eksempelvis antal og form (f.eks. virtuelle ambulante besøg og telemedicin) af opfølgende kontroller.

Måske kan vi derigennem frigøre ressourcer til individualiseret opfølgning, dvs. på de patienter der har mest behov for det.

En sund befolkning vil også være mere modstandsdygtig imod enhver fremtidig pandemi. Bemærk, hvordan infektionssygdomme, og det gælder også COVID-19, især rammer og slår de mest sårbare og usunde ihjel.

Ulighed i sundhed og levekår belaster

Med ‘svag’ forstås ikke kun de ældre og i forvejen syge. Det gælder også dem, der er sårbare af andre årsager, f.eks. pga. ensomhed, lav indkomst eller uddannelse.

En måde at mindske belastningen af sundhedsvæsenet på og forbedre vores modstandskraft imod næste pandemi er altså at bekæmpe ulighed i sundhed og levekår.

Brede samarbejder og vores sundhedsdata er vigtige her, fordi de kan vise os, hvor der er brug for en indsats nu og i fremtiden, samtidig med at vi kan monitorere effekten af vores indsatser og politikker på populationsniveau.

I denne sammenhæng kan nævnes, at vi mangler en struktur for repræsentative nationale helbredsundersøgelser til monitorering af befolkningens sundhed og trivsel, samt til brug for forskning og offentlig-privat innovation.

Det har man implementeret med stor succes i flere andre lande, f.eks. Finland, Tyskland, Storbritannien.

2. Mere og bedre samarbejde mellem offentlig, privat og civil sektor:

Hvis ovenstående skal lykkes, er brede samarbejder mellem den offentlige, private og civile sektor samt borgerne en nødvendighed, f.eks. gennem fælles ‘missioner’.

En stærk trend lige nu er den stigende betydning af life science. Både som erhvervsfremme og eksportindsats, men også i forhold til at finde nye og bedre løsninger inden for sundhed og velfærd gennem offentlige-private samarbejder og forskningsbaseret innovation.

Forskning har bidraget enormt til sundhedsvæsenet, aktuelt med udvikling COVID-19-vacciner, ofte i tæt samarbejde og udveksling af viden og medarbejdere i et offentligt-privat forsknings- og innovationsøkosystem.

Det danske system har vist sig unikt i denne sammenhæng. Vi har tidligere argumenteret for, at dansk offentlig forskning, især forskningen i sundhedsvæsenet, er en væsentlig årsag til dansk succes inden for life science.

Ligeværdige partnerskaber sikrer de bedste løsninger

Desværre er den offentlige forskning svækket. Det er vigtigt at styrke de offentlige miljøer inden for sundhedsforskning, herunder på hospitalerne, således at borgerne og patienternes tarv varetages i de offentlige-private samarbejder.

Med andre ord skal det sikres, at vi som borgere og patienter får de rigtige løsninger til de rigtige problemer. Det sikres bedst gennem ligeværdige partnerskaber mellem offentlig forskning og industri og civilsamfund og borgere.

Det vil også være en gevinst for industrien i den internationale konkurrence, at den leverer løsninger, der er brug for.

Det er vores postulat, at dansk life science netop derfor står stærkt lige nu. Det er fristende at tilføje, at den aktuelt stigende mangel på arbejdskraft også delvist vil kunne afhjælpes af en sundere befolkning med en stærk erhvervsevne.

Det offentlige sundhedsvæsen bør positionere sig og styrke sine forskningsmiljøer. Det står stærkt, fordi det offentlige sundhedsvæsen uddanner sundhedsforskere og sundhedsprofessionelle, har sundhedsdataene og ikke mindst patienterne, som selvfølgelig også skal inddrages i samarbejderne.

3. Mere og bedre brug af sundhedsdata:

Hvis ovenstående skal lykkes, så er sundhedsdata helt centrale.

Sundhedsdata er både vigtige for forskning, kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet og populationsbaseret og datadrevet ledelse og politik.

Vi har i Danmark helt unikke muligheder for at blive verdensførende på brug af sundhedsdata og digitalisering i sundhedsvæsenet, og data er med til at sætte fokus på effekter og værdiskabelse fremfor aktiviteter.

Bureaukrati bremser udvikling

Under COVID-19-pandemien har Danmark stået bedre end mange andre lande netop pga. vores sundhedsdata. Men desværre er der lige nu massive udfordringer.

Danmark er ved at tabe kapløbet om at blive blandt de førende lande til stor skade for både patienter, innovation og life science.

Mest udfordrende lige nu er lange sagsbehandlingstider og langsommelighed i at få gennemført en fornuftig og rimelig fortolkning og implementering af GDPR (EU-lovgivning om beskyttelse af borgernes personlige data).

Politikere og ledelser skal på banen

Vi mener, at denne udfordring bør adresseres på højeste politisk-administrative niveau for at få sikret etablering af generiske eksempler på juridisk håndtering af de mest gængse problemstillinger samt få effektiviseret og opgraderet forskningsstøttefunktionerne lokalt, bl.a. i regionerne. Det sidste arbejdes der på.

Men det er ikke den eneste udfordring. Der er også mangler i de områder, som vi i øjeblikket monitorerer og undersøger med sundhedsdata.

Her tænkes bl.a. på den del af sundhedsvæsenet og velfærdssystemet, som udspiller sig i primærsektoren, dvs. praktiserende læger og kommuner.

Gevinst, hvis borgernes egne data kan inddrages

Ydermere er der udfordringer i, at sundhedsdata pt. ikke uhindret ‘kan rejse’ på tværs i systemerne (det kunne være i en sundhedsklynge), og dermed være med til at skabe et helhedsbillede af det, der foregår, og ikke mindst skabe sammenhængende forløb for borgere og patienter.

Hvis borgerne og patienternes egne data, fra eksempelvis applikationer, devices m.m. også kunne integreres, ville vi være nået meget langt.

Vi kunne have valgt mange andre trends for 2022. De tre nedslag hænger sammen og trækker tråde ind i hinanden og til læringer fra COVID-19-pandemien.

Godt nytår med håbet om en sundere, mere modstandsdygtig og bedre behandlet befolkning.

Tidligere debatindlæg af samme forfattere:

Regioner og hospitaler som drivkraft i det danske life science-økosystem

Professorer: Forskningens infrastruktur bør styrkes