Inkompetence kan tilgives, men ignorering af gentagne korrektioner er utilgiveligt
Foto: privat

Inkompetence kan tilgives, men ignorering af gentagne korrektioner er utilgiveligt Koncernledelsen i Region Midtjylland har i sagen om lavdosis CT-skanninger begået så mange fejl mod bedrevidende og trukket så mange lungekræftpatienter med i faldet, at det kun er et spørgsmål om, hvilke konsekvenser det skal have for de ansvarlige, skriver Ulrich Fredberg, tidligere ledende overlæge på Diagnostisk Center i Silkeborg, der blev fyret som følge af sagen.

Ulrich Fredberg er kandidat til regionsrådsvalget 2021 i Midtjylland for Venstre.

Der er i øjeblikket et betydeligt fokus på at forbedre de praktiserende lægers mulighed for at stille hurtigere diagnoser ved kræft ved at give dem bedre muligheder for at henvise til de relevante og nødvendige undersøgelser på sygehusene.

Der er hverken kapacitet til, faglig indikation for eller sund fornuft i at henvise alle ‘med mindste mistanke om lungekræft’ til lungekræftpakken med CT-skanning med høj stråledosis

Den officielle forskningsinstitution VIVE omtaler dette i en kronik i Dagens Medicin 29. oktober og konkluderer, at der er lang vej fra vision til virkelighed.

Hurtigere diagnoser giver bedre prognose og reducerer ressourceforbruget på sygehusene.

Flere steder i landet, bl.a. i Silkeborg, fik de praktiserende læger som led i den tidligere regerings ‘Jo før – jo bedre’-plan mulighed for at henvise patienter til en lavdosis CT-skanning i stedet for den usikre røntgen af lungerne, der overser alt for mange af de tidlige lungekræfttilfælde, som kan helbredes.

Resultaterne var så gode, at ordningen på landsplan kunne redde flere hundrede lungekræftpatienters liv hvert år.

Tilbud stoppet af koncernledelse

I 2020 stoppede hospitalsledelsen i Viborg (dvs. Claus Brøckner, Thomas Balle og Mette Fjord) med opbakning fra koncerndirektør Ole Thomsen og regionsrådsformanden Anders Kühnau (S) tilbuddet med begrundelsen, at ‘alle med selv mindste mistanke om lungekræft skal henvises til lungekræftpakken med en CT-skanning med kontrast’ (der er langt mere ressourcekrævende og med en ca. ti gange forøget risiko for strålingsbetinget kræft).

Ledelsen anså det derfor for en brist i patientsikkerheden, at der blev anvendt lavdosis CT i stedet for røntgen som tidligere.

Eksperter og praktiserende læger påpegede straks, at en minimal mistanke om lungekræft er til stede hos alle rygere og hos folk med hverdagssymptomer som hoste, åndenød, skuldersmerter og meget mere, og at de naturligvis ikke alle skal i lungekræftpakkeforløb. Koncerndirektørens fortolkning var en åbenlys misforståelse.

‘Minimal mistanke’ åbnede ladeport

Koncerndirektøren vendte imidlertid det døve øre til de mange advarsler og genindkaldte uden faglig grund mere end 100 patienter til en ekstra CT-skanning, skønt sandsynligheden for at finde lungekræft var den samme som risikoen for at påføre en strålingsbetinget kræft. Det sidste blev patienterne ikke informeret om.

En ledende røntgenoverlæge i Randers påviste, at for over 50 pct. af alle henviste til røntgen af lungerne var der ‘en minimal mistanke om lungekræft’, hvilket blev bekræftet af andre læger på flere af de øvrige sygehuse.

Det ville betyde, at titusindvis af patienter skulle genindkaldes, hvilket naturligvis var helt urealistisk, da det ville kræve et stort tocifret antal ekstra CT-skannere. Randers-overlægen blev efterfølgende fyret, så ingen af de øvrige læger ønskede at stå offentligt frem med resultaterne fra de andre sygehuse.

Koncerndirektøren havde rådført sig med en specialist, der flere måneder senere anførte, at han var ‘blevet misforstået’ og ‘kun kendte til sagen fra aviserne’, og at ‘ikke alle med mindste mistanke om lungekræft skulle henvises til lungekræftpakken’.

Denne forvaltningsskandale forstærkes af, at den med overvældende sandsynlighed har kostet adskillige patienter livet

Det samme pointerede Sundhedsstyrelsen og Søren Brostrøm i Morgenavisen Jyllands-Posten 5. august:

»Men vores undersøgelseskapacitet er presset, og vi kan ikke bare åbne sluserne for f.eks. CT-skanninger, som er både dyre og på grund af en høj dosis stråling potentielt udsætter patienten for en risiko,« sagde Brostrøm til avisen, hvilket den fyrede røntgenoverlæge fra Randers jo allerede havde dokumenteret.

Mistanke kan naturligvis gradbøjes

Så alle argumenterne for at stoppe det succesrige tilbud til de praktiserende læger om at erstatte røntgen af lungerne med lavdosis-CT efter individuel vurdering er faldet helt til jorden: Mistanke kan naturligvis gradbøjes. Og alle med mindste mistanke skal naturligvis ikke henvises til lungekræftpakken.

Der er hverken kapacitet til, faglig indikation for eller sund fornuft i at henvise alle ‘med mindste mistanke om lungekræft’ til lungekræftpakken med CT-skanning med høj stråledosis.

Førende internationale eksperter anbefaler, at henvisning til lavdosis CT sker efter patientens egen læge har lavet en individuel helhedsvurdering af patienten på baggrund af lægens undersøgelse og kendskab.

Foruden rygerstatus og alder indgår der i vurderingen også andre sygdomme, restlevetid, dispositioner for lungekræft, psykisk status og flere andre relevante parametre.

Skandale bør have konsekvenser

Det er derfor uden for enhver tvivl, at der i løbet af kortere tid vil blive indført lavdosis CT-skanninger i langt større omfang i Danmark – i lighed med alle andre verdensdele i øvrigt.

Inkompetence er tilgiveligt. Ignorering af gentagne korrektioner af inkompetencerne er til gengæld utilgiveligt.

Denne forvaltningsskandale forstærkes af, at den med overvældende sandsynlighed har kostet adskillige patienter livet.

Anders Kühnau gik pga. inkompetent rådgivning og trods utallige advarsler fra lokale fagfolk og nogle af verdens førende eksperter om, at isen ikke kunne bære, alligevel ud på isen. Og gik igennem.

Desværre trak han flere lungekræftpatienter med sig i faldet.

Det eneste spørgsmål der står tilbage er: Hvilke konsekvenser skal det have for de ansvarlige?

 

Skriv kommentar