Regioner og hospitaler som drivkraft i det danske life science-økosystem
Foto: Lars Andersen

Regioner og hospitaler som drivkraft i det danske life science-økosystem Kronik: Det er viden og mennesker, der driver udviklingen, og vi bør derfor have større regionale miljøer, der kan uddanne, tiltrække og fastholde sundhedsfagprofessionelle og forskere for at skabe det optimale styrkeforhold mellem offentlig og privat forskning i det danske life science-økosystem. 

Det står mere og mere klart, at life science og udvikling af nye sundheds- og velfærdsløsninger vil få en stigende betydning i Danmark. Life science fylder mere og mere i det danske bruttonationalprodukt, og regeringen lancerede i maj en life science-strategi. 

I vores øjne kommer de store regionale akuthospitaler til at blive vigtige motorer og drivkraft i den forskning og innovation, som skal drive life science-udviklingen. Hospitalerne er her helt centrale. 

Ofte taler man om de tre ben: forskning, uddannelse og behandling. Den største del af den danske offentlige sundhedsforskning foregår i sundhedsvæsenet, der også uddanner de sundheds- og fagprofessionelle i samarbejde med videns- og undervisningsinstitutionerne. 

Endelig har hospitalerne patienterne, som er dem, det drejer sig om. Hospitalerne er også i høj grad med til at uddanne forskere og fagprofessionelle, der flyder ud i industrien, offentlige virksomheder og videns- og undervisningsinstitutioner, og her bidrager med forskning, udvikling og innovation. 

Brændstoffet er uddannelse

Denne videns- og uddannelsesproduktion er afgørende brændstof for life science-industrien. Novo Nordisk er om nogen blevet et lokomotiv for dansk erhvervsliv og en stor og vigtig bidragsyder til dansk offentlig forskning gennem Novo Nordisk Fonden. Men ville Novo Nordisk have eksisteret i dag uden offentlig forskning og offentlig uddannelse af kvalificerede kandidater? 

Ville Novo Nordisk have eksisteret i dag uden offentlig forskning og offentlig uddannelse af kvalificerede kandidater?

Vi tror det ikke, og det samme kan siges om mange andre danske virksomheder. 

Denne udvikling og dette fokus på hospitaler som vigtige omdrejningspunkter i life science-økosystemet ses også internationalt, bl.a. i USA med hospitaler som innovationshubs og i England med Academic Health Science Partners, hvor hospitalerne spiller en ledende rolle i at samle de relevante aktører inden for forskning, innovation, uddannelse og klinisk praksis.

Ressourcer ‘flyder’ også tilbage igen, enten som medarbejdere med ny viden eller i form af forskningssamarbejder, nye teknologier og behandlinger eller som finansiering af offentlig forskning. 

En del af økosystem

På denne måde er hospitalerne en del af et økosystem, der driver life science-udviklingen og er helt afgørende for udviklingen nu og i fremtiden. At vi i Danmark har et relativt nemt flow og tradition for godt samarbejde på tværs i dette økosystem, kan være en del af hemmeligheden bag den danske succes.

Det er her vigtigt at indtænke primærsektoren, ikke mindst i lyset af den igangværende opblødning af grænserne mellem primærsektor – praktiserende læger, hjemmepleje og kommuner – og sekundær sektor, dvs. hospitalerne. Der er brug for forskning og innovation i begge sektorer. 

Måske er det her, de store landvindinger kommer i fremtiden. Data er meget afgørende for udviklingen. 

Her tænkes f.eks. på de nationale danske registre som en unik ressource. Men der er også brug for datasystemer med kliniske data, der kan fungere på tværs af sektorer – f.eks. praktiserende læger, kommuner og regioner – og geografi, dvs. mellem kommuner, regioner og sundhedsklynger. 

Regioner som drivkraft

Hospitalerne drives af regionerne, og det er vigtigt, at regionerne udnytter deres gunstige position. Regionerne har også som opgave at sikre regional udvikling. 

Dermed er de fem regioner helt centrale interessenter. Regionerne skal sikre borgernes interesser, og at life science-udviklingen kommer borgerne og samfundet til gode. 

Selvom industrien gerne indtager en drivende rolle i life science-udviklingen, er det ikke sikkert, at den i alle tilfælde vil varetage danskernes interesser og helheden

Regionerne bør overveje at styrke den tværfaglige sundhedsforskning. Styrke, samle og systematisere den kliniske forskning, især den del, der initieres og drives af de sundhedsfagprofessionelle – og som forbedrer klinisk praksis. Danske Regioner har f.eks. foreslået, at der bør oprettes fem strategiske forskningscentre for folkesundhed, ét i hver region. 

Selvom industrien gerne indtager en drivende rolle i life science-udviklingen, er det ikke sikkert, at den i alle tilfælde vil varetage danskernes interesser og helheden. 

Måske har vi i forhold til en given sundhedsudfordring mere brug for effektive løsninger og systemer til at kunne ændre borgernes sundhedsadfærd, livsstil og levevilkår end for udvikling af en ny type medicin? Der er også behov for forskning og udvikling i ikke-kliniske, non-farmakologiske og forebyggende løsninger. 

En exceptionel position

Regionerne og hospitalerne har en exceptionel position. De har patienterne, unikke sundhedsdata, de dygtige sundhedsfagprofessionelle medarbejdere og forskere, der sammen med undervisningsinstitutionerne driver størstedelen af den offentlige forskning i sundhed og sygdom. Der er brug for en større bevidsthed om denne gunstige position, og at den udnyttes mere proaktivt. 

Hvordan kan man gøre dette? 

Vi mener, at et vigtigt skridt er at styrke den regionale forsknings infrastruktur, f.eks. gennem regionale forskningscentre for folkesundhed, sundhedstjenesteforskning, klinisk forskning m.m. Ellers risikerer man at miste styringen. 

Det er viden og mennesker, der driver udviklingen, og vi bør have større regionale miljøer, der kan uddanne, tiltrække og fastholde de dygtigste sundhedsfagprofessionelle medarbejdere og forskere for at skabe det optimale styrkeforhold mellem offentlig og privat forskning i det danske life science-økosystem.

 

Skriv kommentar