Danmark står i en udfordrende situation, hvor den demografiske udvikling med en tiltagende andel af ældre borgere vil medføre flere og mere syge borgere alene af den enkle grund, at sygdomsrisikoen for de store sygdomme stiger kraftigt med alderen.

Denne udvikling har været undervejs længe, men det er først nu, at vi for alvor vil opleve konsekvenserne. Sundhedsvæsenet er allerede udfordret, på trods af at udgifterne stort set hvert år og over flere årtier er vokset mere end andre offentlige udgifter.

Vi kan ikke behandle os ud af dette, da de store folkesygdomme oftest er et resultat af mange års ophobet eksponering for sygdomsrisikofaktorer, som kroppen desværre ikke bare kan ‘glemme’. Der er en tendens til, at vi som samfund er optimister, hvad angår mulighederne for at helbrede og behandle sygdomme med nye moderne teknologier og behandlinger.

Flere sunde leveår

Der er sket store fremskridt, men for de alders- og livsstilsrelaterede sygdomme vil det kun være forebyggelse, der for alvor vil kunne tilføje flere sunde leveår til danskernes liv.

Den forventede levetid for danskere er steget, men vi er i mange år sakket bagud i forhold til sammenlignelige lande. Dette skyldes, at danskerne har en mere usund livsstil, der også bidrager til en stigende ulighed i sundhed og multisygdom.

I fremtiden vil der være krav om, at vækst skal være bæredygtig, hvilket understreger, at der vil være et stigende krav om forskning og udvikling

En række organisationer har sendt en appel til Folketinget om at vedtage en ny folkesundhedslov, der skal tænke forebyggelse ind i fremtidige politikker. Det er sund fornuft, og historien bakker appellen op.

Et simpelt eksempel er vores drikkevand, der tidligere udgjorde, og desværre i mange lande stadig udgør, en trussel mod folkesundheden. Lovgivningen, der sikrer alle danskere rent drikkevand uden risiko for smitsomme sygdomme og kemikalier, er på plads.

Indsatser skal skabe værdi

Sundhedsloven fra 2007 lagde en stor del af ansvaret for forebyggelse hos kommunerne. Regionerne skulle tilbyde patientrettet forebyggelse og – hvad der er vigtigt – levere forskningsbaseret rådgivning i forhold til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser for at sikre, at ressourcer ikke spildes på indsatser, der ikke giver værdi for borgerne.

Dette kræver, at der er stærke miljøer for forskning i sundhedsfremme og forebyggelse i regionerne.

Danske Regioner har foreslået, at der oprettes regionale forskningscentre, der skal forske i og yde rådgivning om forebyggelse. Der er stærke argumenter for, at disse centre skal drives af regionerne. Regionerne har størrelsen, beslutningskraften, kompetencerne (mange stærke tværfaglige forskningsmiljøer) og nærheden til klinik, patienter og kommuner.

Regionerne har allerede et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om både forskning og de sundhedsfaglige uddannelser, hvor den kliniske uddannelse typisk foregår i regionerne.

Kræver stærke forskningsmiljøer

Et regionalt forskningscenter skal kunne arbejde tværfagligt og bredt inden for sundhedsforskning og kunne favne mange områder, helt fra den tidlige forskning i årsager til sygdomme og interventioners effekter til den endelige implementering af denne viden i behandling og forebyggelse.

Der skal også forskes i, hvordan vi organiserer sundhedsvæsenet og skaber sammenhæng, så vi får mest værdi for pengene, samt hvordan vi implementerer viden hurtigere.

Centrene skal udover forskning uddanne forskere og eksperter og levere forskningsbaseret rådgivning til stat, region og kommuner (iht. sundhedsloven).

Hvis centrene skal løse disse opgaver, kræver det, at de har et stærkt og tværfagligt forskningsmiljø med en klart forankret infrastruktur, der kan uddanne, tiltrække og fastholde sundhedsforskere og -eksperter.

Data er vigtigt redskab

‘Dataparathed’ er et centralt begreb i kampen for en sundere og bedre behandlet befolkning. Det er vigtigt med en kontinuerlig indsamling af data, der monitorerer befolkningens sundhed og sygdomme.

Den enkelte region gennemfører hvert fjerde år en sundhedsprofil (kortlægning af sundhed og sygdom) i egen region og tilhørende kommuner. Disse data udgør et vigtigt redskab i planlægningen af forebyggelsesarbejdet i den enkelte kommune, der kan målrette indsatsen efter kommunens behov og efterfølgende monitorere og evaluere effekten af indsatserne.

Der er også brug for andre typer af data, f.eks. fra befolkningsundersøgelsers objektive helbredsmålinger af kolesterol, blodsukker, vægt og blodtryk. Flere lande, f.eks. Finland og Tyskland, gennemfører nationale, repræsentative befolkningsundersøgelser af vigtige helbredsdeterminanter.

Parathed er en forudsætning

EU og WHO anbefaler, at sådanne befolkningsundersøgelser indgår i folkesundhedsarbejdet. Danmark har ikke et sådant program. Flere lande, f.eks. UK Biobank i Storbritannien, anvender sådanne undersøgelser som lokomotiv og ressource for sundhedsforskning og life science.

Hvis vi ikke er dataparate, opdager vi for sent de ulykker, der rammer os. Epidemier kommer i forskellige forklædninger og ikke altid som et lille virus. Risikofaktorer ændrer sig, og dermed skifter befolkningens sygdomsmønster.

Det kan f.eks. være en stigning i brug af e-cigaretter eller nye typer af misbrug. Vi skal som samfund være parat og kunne adressere disse epidemier i god tid ved hjælp af data, og data skal kunne levere evidens for helbredssammenhænge og myndighedernes anbefalinger.

Krav om bæredygtig vækst

Det handler ikke kun om at leve længere, men også om at være sund og aktiv længere. En sund og erhvervsaktiv befolkning er ved at blive et konkurrenceparameter i en verden, hvor der er et stigende antal lande med en stigende andel ældre, lavere fødselsrater og en begyndende mangel på arbejdskraft.

I fremtiden vil der være krav om, at vækst skal være bæredygtig, hvilket understreger, at der vil være et stigende krav om forskning og udvikling. Danmarks life science-industri spås at ville udgøre en større og større andel af bruttonationalproduktet.

Danmark har unikke muligheder for at kunne bidrage til udviklingen af bæredygtige løsninger på samfundsudfordringer som dem, der er fremhævet i FN’s 17 verdensmål. Regionale forskningscentre skal også kunne samarbejde med life science-industrien og være med til påvirke udviklingen i den rigtige retning, så den løser de rigtige problemer.

Vi uddanner i sundhedsvæsenet og på undervisningsinstitutionerne tusindvis af forskere og eksperter til private og offentlige virksomheder. Denne værdiskabelse bør ikke undervurderes, hvilket igen understreger behovet for stærke miljøer for sundhedsforskning i regionerne.

Vi kan og bør i langt højere grad arbejde for en sundere befolkning. Vi har ikke råd til at lade være.