Linda Bramsen: 2022 skal være børne- og ungdomspsykiatriens år
Foto: Lars Andersen

Linda Bramsen: 2022 skal være børne- og ungdomspsykiatriens år NYTÅRSTALE: I psykiatrien har vi for længe arbejdet, som om alle diagnoser kan og skal undgås. Det er forkert. Det ikke er en fejl at fejle noget i psyken, eller at være født med en udviklingsforstyrrelse. Hvis ikke vi anerkender det, kommer vi aldrig til at forebygge og hjælpe korrekt, og det skal både fagfolk og politikere forstå.

Et meget aktivt år inden for børne- og ungdomspsykiatri er gået på hæld. Travlheden har mange årsager, og i dagligdagen har det nok mest været det stigende antal børn og unge, der har haft brug for en akut vurdering eller en henvisning på mistanke om mere alvorlig sygdom eller udviklingsforstyrrelse.

Min største bekymring lige nu bliver således, om vi har fået gjort det tydeligt nok for politikerne, hvordan vi skal prioritere indsatserne

Dermed er ventetiden steget, og en tid til udredning for en udviklingsforstyrrelse ligger desværre mange måneder ud i fremtiden i 2022 i de fleste regioner. Det er selvfølgelig ikke godt nok.

Hele samfundet har atter været underlagt forskellige restriktioner for at undgå smitte med COVID, men det har også været året, hvor vacciner blev en reel mulighed, også for børnene.

Nu lander psykiatriplanen omsider

Nu er den endelige udgave af det faglige oplæg til 10 årsplanen for psykiatrien lige på trapperne.

Den har været længe undervejs, og det har været godt at have den nødvendige tid til rent faktisk at få lavet en rapport, som kan bruges.

Aktører på tværs af kommuner, praksis og regioner er faktisk slet ikke så uenige om, hvor de faglige anbefalinger skal være, når vi blot husker, at ingen af os rent faktisk kan stå alene i indsatsen til børn, unge og deres familier, når et barn eller en ung med psykisk sygdom har brug for behandlingsindsats.

Eller når man med en nydiagnosticeret udviklingsforstyrrelse skal finde sit ‘nye’ ståsted i sit liv, som barn eller ung og som familie.

Udfordringerne kommer, når vi skal realisere vores faglige ønsker. Dette skyldes blandt andet forskellige lovgivninger, forskellige muligheder for at kommunikere og koordinere på tværs af sektorer, og at tilbud er forskellige i kommuner og regioner.

Det handler ikke kun om forebyggelse

Min største bekymring lige nu bliver således, om vi har fået gjort det tydeligt nok for politikerne, hvordan vi skal prioritere indsatserne, og hvad der haster mest. Om vi har fået slået fast med syvtommersøm, at der ikke kun skal satses på forebyggelse i primær sektor – for så er vi lige vidt!

Man kan hverken spise eller hyggesnakke en udviklingsforstyrrelse væk

Rapporten giver mange forslag baseret på viden, evidens og data. Dermed er det et godt udgangspunkt for en dansk psykiatriplan, fordi vi har megen viden om, hvad der virker. Det er tid til, at vi også bruger den.

Det er vigtigt at understrege, at det er en psykiatri-plan, og det første, vi alle skal gøre, er at anerkende, at børn og unge får diagnoser for psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser.

Det ikke er en fejl at fejle noget i psyken, eller at være født med en udviklingsforstyrrelse.

Vi kan ikke hyggesnakke det væk

Vi kommer aldrig til at forebygge og hjælpe korrekt, hvis vi ikke anerkender dette. Man kan hverken spise eller hyggesnakke en udviklingsforstyrrelse væk. En udviklingsforstyrrelse som ADHD, ADD og autisme er ofte arvelig og genetisk baseret.

Men vi kan forebygge forværring og sikre bedre forløb. Vi har for længe arbejdet, som om alle diagnoser kan og skal undgås. Det er forkert, og det er dermed ikke en rigtig præmis at arbejde ud fra.

Man kunne næsten fristes til at benævne det som de professionelles stigmatisering?

Jeg ønsker for 2022, at det bliver året, hvor vi anerkender, at børn og unge kan have en psykisk sygdom. Hvor vi anerkender, at de måske skal medicineres for den psykiske sygdom. Og hvor vi anerkender, at i mange tilfælde er det bedst, at børn og unge med en diagnose får hjælp og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.

Flere ressourcer er et must

Det vil kræve flere ressourcer – både midler og ansatte. Det vil kræve flere ydernumre til privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiatere, og det vil kræve en opgradering af det kommunale PPR. Men den rigtige, tidlige indsats er også en økonomisk og social fordel for primært barn og forældre, men også for samfundet.

Lige nu på kanten til 2022 er jeg meget begejstret og glæder mig til, at politikerne læser med

Så kære 2022, jeg håber, at du får vendt bøtten.

Jeg håber og ønsker, at du bliver året, hvor politikere tager ansatte i børne- og ungdomspsykiatrien – både i klinik og i forskning – i hånden og lytter og samarbejder, så alle gode kræfter og fagligheder i kommuner, primær, uddannelses-, social- og sekundær sektor får reel mulighed for at hjælpe vores børn og unge på rette måde til rette tid af rette faglighed.

Børn og unge skal ikke skånes for børne- og ungdomspsykiatrien, og børne- og ungdomspsykiatrien skal ikke skånes for børn og unge.

Vi ved, hvad der skal til. Det handler om at prioritere hjælpen, så børn og unge får rette hjælp på rette tid af rette faglighed.

Glæder mig til, at politikerne læser med

Lige nu på kanten til 2022 er jeg meget begejstret og glæder mig til, at politikerne læser med.
Der er lyttet, lært, samtalet, samarbejdet og skrevet en god plan, hvor vores arbejde især har koncentreret sig om kapitlet om børne- og ungdomspsykiatri, som vi i BUP er utroligt glade for.

Er der stadig tidsler og torne? Ja, det bliver jeg nødt til at sige, at der er. Vi har simpelthen for længe budt børn, unge og familier utilstrækkelig hjælp i primær og kommunal sektor.

Dette var også et af punkterne i de to rapporter fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2021: ‘Vi ved ikke nok om, hvilke indsatser børnene og deres forældre tilbydes – og for hvem det virker eller ikke virker’, konkluderede rapporten.

Mit håb og ønske for 2022 er derfor, at politikerne tager den samlede viden fra det faglige oplæg alvorligt.

At de erkender, at der er behov for indsatser i såvel primær som sekundær sektor, hvis vi skal nærme os en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri, at de tør at indse, at også børn og unge kan fejle alvorlige psykiske sygdomme, som kræver behandling, og at man fødes med udviklingsforstyrrelser med så store følger for livet i skolen, fritiden og hjemmet, og som ikke kan forebygges væk med ti gratis samtaler med en psykoterapeut.

Skriv kommentar