Vi har i Danmark helt særlige muligheder på baggrund af en stærk tradition for sundhedsforskning med samarbejde på tværs af sektorer, gode sundhedsdata og gode muligheder for ekstern finansiering. Under COVID-19-pandemien viste den danske sundhedsforskning sin værdi, og at den er parat til at adressere nye og akutte udfordringer.

Frustrationen blandt vores forskerkolleger er enorm. I mange år har det tilbagevendende tema været mangel på forskningsressourcer og -bevillinger

Dansk sundhedsforskning har et stort potentiale og vokser i disse år. Der investeres flere og flere penge i offentlig sundhedsforskning fra private fonde, og det går godt i den danske life science-industri. Regeringen har for nylig præsenteret en en strategi for life science. På den baggrund er det måske ikke overraskende, at antallet af forskningsprojekter inden for sundhedsforskning er støt stigende.

De fem danske regioner står for størstedelen af den sundhedsforskning, der udføres i Danmark, og er stærke spillere og samarbejdspartnere i rigtig mange forskningsprojekter. Dette omfatter også projekter, hvor sundhedsforskere i regionerne samarbejder med forskere uden for regionerne. Det kan være forskere på videns- og undervisningsinstitutioner nationalt og internationalt samt private virksomheder.

Nye love og spilleregler

Forskning udføres efter bestemte spilleregler i henhold til dansk lovgivning. På dette område er der også sket en udvikling, hvor nye love er kommet til for at beskytte forsøgsdeltageres helbred og personlige data, samt at forvaltning af offentlige ressourcer sker i henhold til god praksis og love om offentlig forvaltning.

Stort set alle forskningsprojekter skal således godkendes og registreres. Der er opbygget en forskningsinfrastruktur til dette i regionerne og nationalt. Dette omfatter systemer og komitéer for videnskabsetik og persondatabeskyttelse, juridisk vejledning og godkendelse af samarbejdskontrakter, rådgivning om administration af forskningsmidler m.m.

Forskningsprojekter kan typisk ikke gå i gang, før der foreligger godkendelse af protokol fra Videnskabsetisk Komité, godkendt anmeldelse af indsamling og brug af data til projektet samt juridisk godkendt samarbejdskontrakt. Dette vil omfatte godkendelser fra tre institutioner/enheder.

Flaskehalse skaber frustration

Den slags tager naturligvis tid og kræver ressourcer, og især i de senere år har det taget lang tid. Ikke sjældent så lang tid, at mange forskningsprojekter ikke bliver gennemført eller lider alvorlige økonomiske tab.

Forskningen skal ofte kunne agere hurtigt og adressere de sundhedsudfordringer, som vi står over for lige nu

Ofte er man nødt til at ansætte forskningsmedarbejdere i god tid, og ved forsinkelser kan ansættelsen og pengene være spildt. Til stor skade for forskningen og i sidste ende dem, som forskningen skulle gavne.

Frustrationen blandt vores forskerkolleger er enorm. I mange år har det tilbagevendende tema været mangel på forskningsressourcer og -bevillinger. Nu tales der mere om flaskehalse og problemer med at få lov til at anvende de ressourcer og bevillinger, som vi allerede har modtaget.

Antallet af projekter, der indsendes til bedømmelse og godkendelse, f.eks. hos regionale videnskabsetiske komitéer, datagodkendelsesenheder og juridiske kontraktenheder, har været stigende, uden at der er tilført tilsvarende ressourcer.

Nye love og regler har også medført øgede krav til arbejdet. Dette har været medvirkende til lange ventetider i systemet og store forsinkelser i mange projekter.

Planlægning er ikke nok

Nogle vil indvende, at forskerne bare må være i god tid og planlægge sig ud af det. Dette er bare ikke hensigtsmæssigt. Forskningen skal ofte kunne agere hurtigt og adressere de sundhedsudfordringer, som vi står over for lige nu. Verden forandrer sig hurtigt, og det skal forskningen også kunne gøre. Ellers risikerer vi at forske i de problemer, som vi havde i går, og ikke i dag eller i morgen.

Et godt eksempel er COVID-19-epidemien, hvor de nævnte godkendelsesmyndigheder faktisk besluttede at favorisere forskning, der handlede om COVID-19, med det resultat, at alle andre forskningsprojekter blev yderligere forsinkede.

Det er derfor vigtigt, at regioner, ministerier og styrelser – meget gerne med hjælp fra de private fonde – styrker den forskningsinfrastruktur, som indirekte støtter forskningen gennem hurtig og kvalificeret bedømmelse af forskningsprotokoller, databehandling og juridiske kontrakter samt sikring af adgang til valide og tidstro sundhedsdata. Ellers udnytter vi ikke det enorme potentiale, som Danmark har inden for sundhedsforskning og -innovation.