Liselotte Højgaard: Vi har brug for en analyse af sundhedsvæsenet anno 2022
Foto: Lars Andersen

Liselotte Højgaard: Vi har brug for en analyse af sundhedsvæsenet anno 2022 NYTÅRSTALE: Ledende overlæge Liselotte Højgaard roser i sin nytårstale den samlede danske coronaindsats og fremhæver forskning som den eneste vej frem for patienter, life science-industri og den tillidsbaserede samfundskontrakt. Og så ønsker hun en grundig, ærlig og hurtig analyse af sundhedsvæsenets tilstand anno 2022..

2021 har samlet set ikke været så slemt, som det kunne have været i Danmark i relation til coronapandemien. Regnebrættet kan først gøres endeligt op, når epidemien er enten slut eller overgået til endemisk form, men landet er hidtil kommer relativt godt igennem, trods påvirkede indbyggere og et træt sundhedsvæsen.

Fagets repræsentanter har stillet op på pressemøder igen og igen, med Søren Brostrøm som den hyppigste deltager. Stor honnør og tak til jer alle sammen

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der fejrede 20-års jubilæum i efteråret, har udgivet to bøger ‘Håb er ikke en strategi’ og ‘Nogen er ikke et antal – snart er ikke et tidspunkt’ om coronakrisen i Danmark. De er vigtige bidrag til historieskrivningen.

Der er udvist omhu og stor indsats fra befolkning, patienter, pårørende, ansatte i sundhedsvæsen, forskere, ledere, beslutningstagere, myndigheder, regering og folketing. Forskere og eksperter er blevet populære personer af betydning for samfundet ud over deres egen faglighed, fordi de utrætteligt har arbejdet samt stillet op for samfundet.

Det borgerlige ombud har bedt og fået ja fra de lyseste hoveder. De skal have en særlig tak for at kæmpe utrætteligt for os alle sammen: Astrid Iversen, Oxford Universitet, Michael Bang Pedersen med projekt Hope fra Aarhus Universitet, Jens Lundgren, Lone Simonsen, Lars Østergaard, Thomas Benfield og mange flere.

Fagets repræsentanter har stillet op på pressemøder igen og igen, med Søren Brostrøm som den hyppigste deltager. Stor honnør og tak til jer alle sammen.

Ærgerlig vaccinemodstand

Det er brandærgerligt, at en lille fornuftsresistent gruppe af befolkningen ikke vil vaccineres. Nogen er ovenikøbet højtråbende i deres argumentresistens.

Det er særlig bekymrende med de ansatte i sundhedsvæsen og plejesektor, der afslår. De har en uddannelsesmæssig baggrund, der gør, at de burde kunne forstå fornuften i det.

Godt med coronapas, dialog, undervisning og oplysning. Vi må tage på os i sundhedsvæsenet at fortsætte argumentationen for fornuft. Projekt HOPE ved professor Michael Bang Petersen er vigtigt for at få landet fornuftsbaseret gennem krisen.

Sundhedsvæsenets krise

Sundhedsvæsenet er udslidt og mangler personale – især sygeplejersker. Dårlige løn- og arbejdsforhold har udviklet sig over lang tid, men den aktuelle ulyksalige politiske dialog har forstærket miseren.

Der er ulighed i sundhed, og de sårbare patienter er særligt udsatte i et presset sygehusvæsen. Psykiatrien er dårligt kørende, og mere nu end før. De multisyge patienter lider under manglen på sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Dagsaktuelle diskurser i medierne påvirkes også af spin, fra de der vil tage sig godt ud, og fra de der vil have penge etc.

Når sundhedsvæsenet er effektiviseret i bund, og Danmark samtidig er et af de lande i OECD, der har færrest senge per indbygger, så betyder de ekstra coronapatienter, at systemet hurtigt bliver ekstra presset.

Der er mangel på personale, og det gælder i hele Europa, hvor de små årgange forstærker problemet. Den unge generation Z vil ikke stille op til lav løn og dårlige arbejdsvilkår, og de stemmer med fødderne og går deres vej. Det giver ekstra udfordringer.

Sundhedsvæsenet mangler ressourcer og hensigtsmæssig organisering og indretning. Det økonomiske deficit er bygget op gennem lang tid via effektivitetskrav (omprioriteringsbidrag, 2 procent-produktivitetskrav m.m.), mange nye, dyre behandlinger, en demografi med flere ældre plus politisk udstedte garantier uden medfølgende økonomi. Dertil for meget aktivitet på visse områder drevet af en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur.

Mediebilledet flimrer

Nogle hospitaler, afdelinger og afsnit er velfungerende, andre steder halter det med lukkede senge, ubesatte stillinger og vanskelige forhold for patienter og personale.

De forskelligartede tilstande, med fine behandlingsforløb for patienter og gode arbejdsvilkår for personalet over for modsætningen med dårlige forløb og stresset personale er en medvirkende årsag til, at mediebilledet om sundhedsvæsenet den ene dag er positivt og den næste det stik modsatte.

Dagsaktuelle diskurser i medierne påvirkes også af spin, fra de der vil tage sig godt ud, og fra de der vil have penge etc.

På mange måder i topklasse

Mange patienter bliver heldigvis behandlet godt hver dag. Der sker vigtige og positive fremskridt via forskning og innovation kontinuerligt, og patienter med kræft og hjertesygdomme behandles godt i dette land, forskningsbaseret.

Henrik Kehlets forskning om skånsomme, accelererede operationsforløb er anerkendt og indført i hele verden og har betydet bedre liv for millioner af patienter og sparede milliardudgifter. Uden disse forskningsbaserede nybrud havde økonomien slet ikke kunnet hænge sammen i sundhedsvæsenet. Patienter er nu indlagt 7 timer i stedet for 7 dage til en galdestensoperation.

Ny teknik, digitalisering og AI er på vej og skal sammen med personlig medicin implementeres. AI kan også anvendes til procesoptimering. Hospitalerne bør køre strømlinet ligesom Københavns Lufthavn i velmagtstiden inden corona. Med forskning og dokumenteret indsats som beslutningsgrundlag.

Behov for analyse og handleplan

Vi må have et så pålideligt billede som muligt af forholdene i sundhedsvæsenet i Danmark lige nu. Er det ved at kuldsejle, eller går det egentlig meget godt?

Jeg vil anbefale en grundig, ærlig og hurtig analyse af sundhedsvæsenets tilstand anno 2022 med efterfølgende refleksion, handleplan og praktisk implementering. Foretaget i samarbejde med fagets fremmeste.

I mit arbejde med DTU og KU-uddannelsen ‘Civilingeniør i medicin og teknologi’ har jeg lært meget af DTU-modellerne for procesoptimering. Analysen skal ikke se bagud for at fejlfinde og kaste skyld, men på konkrete problemer og deres løsninger.

Meget handler om manglende økonomi, noget om uhensigtsmæssig organisering og bureaukrati. Det bør bringes i orden med patienternes tarv som omdrejningspunkt og forskning og evidens som grundlag. Sharing of best practice.

Måske er det ikke nødvendigt med en strukturreform, men der er behov for en mere hensigtsmæssig organisering og ageren med klog ledelse og patientsikkerhed, så alle patienter, pårørende og personale behandles godt i systemet fremover. Om nærhospitaler er løsningen er uafklaret.

Den akutte krise for sundhedsvæsenet skal løses parallelt med, at fremtiden udfoldes, og det er ikke et enten eller, men et både og. Der er behov for en akut indsats, så vi får hospitalerne godt gennem vinteren, og ‘Akutpakken’ må hurtigt ud og arbejde på klog facon hjulpet af en positiv indstilling fra alle parter.

Prioritering, patientsikkerhed og forebyggelse

Prioritering i samarbejde med patienter og pårørende og alle relevante aktører er nødvendig, så vi gør det sammen, åbent og transparent. Debatten om prioritering er svær, men samfundsøkonomien skal hænge sammen, og debatten må tages. Men den skal være ærlig, inkluderende og baseret på faglig substans.

Hvis befolkningen ikke er tryg ved, at der er et godt sundhedsvæsen, når behovet opstår, så mister vi noget dyrebart

Patientsikkerheden lider i dårlige tider, og der spildes aktuelt ca. ti pct. af udgifterne i sundhedsvæsen på utilsigtede hændelse og fejl. Færre fejl giver flere penge til god behandling til patienterne.

Forebyggelse af sygdom er ligesom forebyggelse af fejl billigere end behandling. Vi må genoplive fuldt fokus på området med sigte på handling, implementering og indrettet efter evidens og dokumenteret effekt.

Med bedre patientsikkerhed og effektfuld forebyggelse behøver vi ikke prioritere så meget ønskeligt væk.

Forskning er vejen frem

Forskning i Danmark på sundhedsområdet er i verdensklasse og betyder hver dag fremskridt for patienterne via evidensbaseret ny behandling implementeret af de faglige miljøer. Forskning og innovation i samspil med dansk og international lægemiddel- og medicoindustri er vigtige muligheder for både bedre forskning, behandling og nye måder at gøre tingene på.

Den danske life science-industri eksporterer for over 150 mia. kr. om året, og området er i vækst.

Det skal vi være glade for og støtte. Uden indtægt, intet økonomisk grundlag for samfundet.

Hvis hospitalerne ikke fungerer godt, så påvirkes den kliniske og translationelle forskning negativt. Det er skidt for patienterne, fordi den forskningsbaserede behandling er den bedste. Og det har negative konsekvenser for den danske medico- og lægemiddelindustri, hvis dansk klinisk forskning på hospitalerne ikke er i top.

Universiteterne er grundlaget for forskning og uddannelse af kandidater til samfundet, og også der er den nødvendige økonomi til at sikre topkvalitet essentiel for Danmark.

Den samlede negative nationaløkonomiske konsekvens af et nødlidende sundhedsvæsen er nok større, end man lige kan beregne sig til. Hvis befolkningen ikke er tryg ved, at der er et godt sundhedsvæsen, når behovet opstår, så mister vi noget dyrebart i den tillidsbaserede samfundskontrakt, vi har med hinanden.

Om Dante og dårlig diskurs

Dantes bog ’Den Guddommelige Komedie’ fra Firenze blev fejret med ny-oversættelser og udstillinger i 2021, her i 700-året for Dantes død i 1321. Bogen er på vers og kan varmt anbefales, trods de voldsomme scener.

Først beskrives Helvede, der bærer skiltet over indgangsporten: ‘Her lades alt håb ud’.  De aktuelle indblik i magtens maskinrum i dagens Danmark kan perspektiveret til Dante genkalde os, at rå magt ikke er noget nyt fænomen.

Victor Klemperers bog ‘Det tredje riges sprog’, der findes i en dansk oversættelse fra 2010, gennemgår, hvordan sprog blev benyttet som magtinstrument til at nedbryde det demokratiske samfund.

Embedsmænd i Danmark har ord for at være dygtige og ordentlige og har traditionelt været Danmarks rygrad. Retsstaten og demokratiet trues, når sproget i magtens maskinrum forsimples. Sproget påvirker tanken; sproget er tanken.

Ordentlighed, dekorum og faglig substans bør styrkes, og sproget redresseres i stedet for rå magt og spin, så Dantes bog igen kan nøjes med at være en historisk roman, og ikke en dagsaktuel metafor.

Godt nytår!

Interessekonflikter: Medlem af bestyrelserne for ERC – European Research Council, Novo Nordisk Fonden, Det Nationale Life Science Råd m.m.

Kommentarer

Skriv kommentar