Behov for opgør med kassetænkning og ulighed i adgang til diabetesteknologi Regeringens visioner om at mindske uligheden i sundhedsvæsenet, klinger hult, når personer med type 1-diabetes fortsat overses som patientgruppe. Det er tid til et opgør med geografisk ulighed i adgang til diabetesteknologi. Lad os derfor få genforhandlet en ny national diabeteshandlingsplan, hvor lige adgang til sensorbaseret diabetesteknologi er i fokus, skriver Tine Filges, formand for Type1 – Tænketank for diabetes.

Verdens Diabetesdag blev igen markeret 14. november i år. Ligesom i resten af verden er type 1-diabetes også i vækst i Danmark, om end det ikke er så meget som type 2. Der er ca. 28.000 danskere, som har type 1, mens ca. 250.000 danskere har type 2.

Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, en alvorlig funktionsnedsættelse, et tidskrævende og usynligt handicap, der gør, at personen skal kompensere for det arbejde, et rask organ normalt gør.

De færreste ved, at borgere med type 1-diabetes selv behandler deres livstruende sygdom med insulinpenne, -pumper og blodsukkermålinger. Desværre kan politikerne ikke enes om, hvem der skal betale for teknologien, selvom alle ved, at den er nødvendig.

Diabetesteknologi er nutidens insulin

I Danmark får en-to børn og unge om ugen konstateret type 1-diabetes. Dødeligheden blandt unge med type 1-diabetes er næsten fem gange højere end blandt raske jævnaldrende. Type 1 diabetes er en alvorlig kronisk sygdom, som man dør af, hvis kroppen ikke får insulin.

En uklar ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner efterlader tusindvis af personer med type 1-diabetes som gidsler i systemet

Diabetesteknologi kan hjælpe til at måle blodsukre uden blod og beregne, hvor meget insulin, kroppen skal have. Her i 100-året for insulinets fødsel, kan man sige, at diabetesteknologien er den nye insulin.

Mennesker med type 1-diabetes skal sørge for at holde deres blodsukkerniveau mellem 6 og 10 døgnet rundt. Det gøres med insulinpenne eller insulinpumper, med kulhydrattælling og ved at inkludere de op mod 60 faktorer, som kan påvirke blodsukkeret. Type 1-diabetes holder nemlig aldrig fri. Blodsukkerniveaet er afgørende for at reducere risikoen for de menneskeligt belastende og økonomiske tunge diabetiske komplikationer som øjensygdomme, hjertekar- og nervesygdomme mv.

En potentiel dyr samfundsøkonomisk sygdom

Diabetes 1 og 2 koster samfundsøkonomien omtrent 31,8 mia. kr. hvert år, bl.a. i tabt arbejdsindkomst, medicinudgifter, behandling mv.

Alt for mange med type 1 har svært ved at balancere blodsukrene i en travl hverdag. Det er desværre kun en fjerdedel af personer med type 1, som når det nationale behandlingsmål på 53 mmol/mol. Det er for få, og det kræver politisk handling nu.

Samtidig efterlader en uklar ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner tusindvis af personer med type 1-diabetes som gidsler i systemet.

Nogle kommuner, bl.a. Aarhus og København, har indført brugerbetaling for at komme borgernes behov i møde. Andre borgere køber selv teknologien i udlandet. Enhver diabeteslæges største ønske er, at patienter kan få en kontinuerlig blodsukkermåler.

På trods af situationens alvor udløb den nationale diabeteshandlingsplan i slutningen af 2020.

Tilmed er der fortsat en enorm ulighed i adgang til sensorbaseret diabetesteknolog på tværs af både kommuner og de fem regioner. Og det på trods af at regeringen og dens støttepartier i deres forståelsespapir forpligtede sig til, at der skulle ’tages initiativer med henblik på at skabe større lighed i sundhedsvæsnet’.

Adgang til diabetesteknologi må ikke afhænge af bopæl

Diabetesforeningen har dokumenteret, at adgang til diabetesteknologi i Danmark afhænger af bopæl. Om man har adgang til teknologi, kommer an på, om man bor i Region Sjælland eller Region Hovedstaden.

Kommunernes bevillingsparathed varierer også og minder mest af alt om et postnummerlotteri eller en tombola

Andelen af udleverede sensorbaserede glukosemålere til voksne er i Region Sjælland på 33 pct. I Region Hovedstaden ligger andelen på omtrent 60 pct. Tildelingen er præget af stor ulighed.

Kommunernes bevillingsparathed varierer også og minder mest af alt om et postnummerlotteri eller en tombola. Nogle diabetikere oplever, at deres ansøgning afhænger af den enkelte sagsbehandlers viden om sygdommen. Nogle oplever sågar at miste deres bevilling til en sensorbaseret glukosemåler, når de flytter kommune.

Ankenævnets afgørelser tolkes forskelligt ude i kommunerne, og det har store konsekvenser for den enkelte person med diabetes.

Danmark halter efter på diabetesteknologi

Vi har evidens for, at en sensorbaseret blodsukkermåler giver et bedre langtidsblodsukker, bedre livskvalitet og forbygger senfølger og multisygdom. Dertil kommer de bekostelige indlæggelser, når personer med diabetes eksempelvis får et insulinchok eller syreforgiftning.

Sensorbaserede blodsukkermålinger er en sikkerhedsforanstaltning mod disse alvorlige hændelser.

Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) har siden 2017 anbefalet, at alle, der tager insulin flere gange dagligt, bør få sensorbaseret glukosemåling. Det siger selskabet, fordi insulin er et potent stof, ja et af de lægemidler, der ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed sker flest fejl med. Teknologien kan i seks ud af ti tilfælde nedbringe alvorlige anfald af lavt blodsukker.

De nyeste internationale guidelines for diabetesbehandling fra 2021 viser, at Danmark generelt er langt fremme i behandlingen af type 1-diabetes, undtagen når det gælder diabetesteknologi. De nye guidelines placerer kontinuerlig monitorering af blodglukose hos borgere med type 1 som den nye standard.

En ny national diabeteshandlingsplan

Studier har vist, at diabetesteknologi foruden en samfundsøkonomiske gevinst omfatter et lavere langtidsblodsukker, mindre variation i blodsukkerne, færre alvorligt lave blodsukre, længere levetid og en langt højere livskvalitet. Det giver en øget tryghed og ro i hverdagen, at man kan sætte alarmer, der varsler et lavt eller højt blodsukker i tide.

Politikerne kan ikke negligere de samfundsøkonomiske fordele ved diabetesteknologi

Det er også stor lettelse, at man ikke behøver prikke hul i fingrene for at måle blodsukker. Fingerprikkeriet kan både være ubelejligt, smertefuldt og give føleforstyrrelser. Selv pædagoger og mekanikere får i dag afslag på den sensorbaserede blodsukkermåler og skal prikke hul i fingrene, mens de er på arbejde mellem olie og bleer.

Diabetesforeningen foretog en undersøgelse i forbindelse med kommunal- og regionalvalget i november, hvor samtlige politiske partier gav udtryk for, at der skal være et mere sammenhængende behandlingsforløb, ligesom der skal være lige adgang til behandling.

Flotte ord, der fortsat mangler handling fra politikerne. Ambitionen om en ensartet behandling af høj kvalitet i hele landet var ellers en del af den nationale diabeteshandlingsplan for 2017-2020.

Lad os derfor få genforhandlet en ny national diabeteshandlingsplan, hvor lige adgang til sensorbaseret diabetesteknologi bør være i fokus.

Kun gevinster forbundet med diabetesteknologien

Der mangler ikke faglig evidens eller økonomiske argumenter. Det er politikerne, der mangler at tage ansvar.

Politikerne kan ikke negligere de samfundsøkonomiske fordele ved diabetesteknologi, når de skal forhandle den bebudede nye sundhedsaftale på plads.

Forhåbentlig vil de i den forbindelse udvise politisk ansvar og finde sammen om en ny national diabeteshandlingsplan.

Lige nu blinker advarselslamperne. Det kan ikke passe, at det skal være geografi og tilfældigheder, der afgør, hvem der får en bevilling til diabetesteknologi i Danmark.

Skriv kommentar