Jeg vælger at starte, hvor jeg sluttede min stikpille i Dagens Medicin nr. 1 i januar: ‘En omfattende sundhedsreform er en dyb nødvendighed, og arbejdet må i gang nu. Antallet af danskere over 80 år stiger betydeligt frem mod 2030, og det samme gør antallet af borgere med psykisk sygdom og med flere kroniske sygdomme. Det er det eksisterende sundhedsvæsen ikke gearet til, men det bør det blive snarest. Og en fremtidssikring af sundhedsvæsenet tager tid at planlægge og især implementere – ikke mindst nu, hvor sundhedsvæsenet fremstår presset pga. efterslæb efter politiske prioriteringer og den deraf afledte personalesituation.’
Regeringen fremlagde forleden sit udspil til en sundhedsreform med titlen ‘Gør Danmark sundere’. Men sikke en maveplasker
Må jeg minde om, at ordet reform i politik betyder: større planlagte, fredelige og lovlige ændringer eller omdannelser af bestående forhold.
Regeringen fremlagde forleden sit udspil til en sundhedsreform med titlen ‘Gør Danmark sundere’. Men sikke en maveplasker. Hvis nogen havde forventet og håbet på en reel reform, der kom med de første løsningsforslag til den vanskelige situation, som det samlede danske sundhedsvæsen står i, ja, så blev man skuffet.
Hvor er de forslag til den primære sundhedssektor, der reelt løser de udfordringer, vi står midt i? Det er en kæmpe opgave, hvor flere skal æde kameler, for at vi får den fremtidssikring, vi har brug for. Det kræver politisk mod. Det primære sundhedsvæsen skal fagligt geares, og der skal tilføres ressourcer, især de fagligt rigtige hænder. I udspillet får regionerne hjemmel til at understøtte praksis med mere personale, hvor der er brug for det, men det nødvendige løft er der ikke en plan for, og de demografiske udfordringer løses ikke. Vi må rammesætte, hvem der gør hvad og hvordan, og det skal være klart og entydigt. Sygehusene skal aflastes, da alt for mange patienter henvises, og alt for mange stadig kontrolleres der. Vi skal mobilisere kapacitet til almen praksis fra både kommuner, praktiserende speciallæger og sygehuse, hvis ikke vi skal ende i endnu større problemer, end vi allerede har.
Jeg skal være den første til at løfte armene højt i vejret over, at der er et udspil fra regeringen, der vil kunne ændre danskernes sundhed på den lange bane, om end metoderne kan diskuteres. Som ansat i staten har jeg selv brugt det meste af mit arbejdsliv på forebyggelse, men folkesundheden skabes ikke i sundhedsvæsenet.
Der mangler lige nu utvivlsomt hænder til patientarbejdet, og spørgsmålet er, om ikke vi skal overveje at tilføre andre kompetencer end de traditionelle? Det fik vi erfaring med under coronapandemien, så måske tør vi gå nye veje? Vi skal også blive langt bedre til at anvende digitale løsninger samt sikre effektiv og tidstro datadeling.
Oprustning af den primære sundhedssektor må ikke koste på kvaliteten i de ydelser, patienterne tilbydes, og derfor er det klogt med en national kvalitetsplan for behandling af patienter med kroniske lidelser, med både anbefalinger og bindende krav fra Sundhedsstyrelsen. Jeg håber, at der bliver flest af de sidste.
