Sygehusene har været udsat for mange angreb fra landspolitikerne. Trods den astronomiske tilfredshed blandt patienterne er det nok naivt at forvente, at den årlige landsdækkende undersøgelse af patienternes tilfredshed (LUP) med vores fælles sundhedsvæsen fra 2023 ændrer på det.
Man venter altid på undersøgelsen med en vis spænding. Er den flot, kan man slappe af, men er den dårlig, skal alle argumenterne for, at undersøgelsen ikke skal tages ud af skuffen, frem. I år kan man heldigvis holde skuffen lukket. Tallene er imponerende. 88 pct. af patienterne er i høj grad eller meget høj grad tilfredse med deres behandling i sygehusvæsenet. Det er næsten tal, man kunne tro kom fra Nordkorea.
Det tyder på, at organiseringen stadig halter
Er LUP’en så svaret på alt? Nej – man kan sagtens finde svagheder i metoden. Men med 392.142 besvarelser kan man godt være stolt. Det giver en besvarelsesprocent på 46, hvilket er højt. Det tyder på, at befolkningen bakker op om deres sundhedsvæsen. Man kan altid tolke på, hvem der ikke har svaret, men skal vi ikke lade den ligge denne gang.
Tidligere har der været store forskelle på regionerne. I den nye undersøgelse kan man godt hævde, at forskellen reelt er udlignet, når 84 pct. er dårligst og 89 pct. er bedst. Det skal bemærkes, at den meget udskældte Region Midtjylland ligger i top.
Hvad kan man så bruge undersøgelsen til ud over at klappe hinanden fortjent på skulderen? Undersøgelsen er dårlig, hvis der skal arbejdes med kvalitetsforbedring, for tiden fra behandlingen af patienterne til resultatet er alt for lang. Når det er sagt, er undersøgelsen nødvendig for at få temperaturen på sygehusvæsenet. Følger man debatten om sygehusvæsenet, får man nærmest indtryk af, at man er hensat til østeuropæiske forhold, hvilket ikke er positivt ment. Men sådan opfatter de fleste patienter altså ikke deres behandling.
Er der virkelig ingen svagheder? Selvfølgelig er der det. Smertensbarnet er akutmodtagelserne. Selv om man også her er overordnet rimelig tilfreds, er der store huller. Frem for alt kniber det gevaldigt med, at patienterne oplever, at en læge har ansvaret for patienten. Det tyder på, at organiseringen stadig halter.
At patienterne i akutmodtagelserne føler sig mindre inddraget i deres behandling, kan måske forklares med naturen af akutte sygdomme, men det er altså ikke godt nok. Dertil kommer målet om hurtig udskrivning. Det virker, som om man ikke prioriterer patienternes tryghed efter udskrivelsen. Her er der plads til forbedring.
Krigszonen er også forsvundet fra fødegangene. Tilfredsheden blandt de fødende er stor. Undersøgelsen viser, at de fødende i overvældende grad oplever, at jordemoderen er til stede, når der er behov.
Vi skal stadig blive bedre i sundhedsvæsnet. Som vi lærte af amerikanerne under akkrediteringen: Vi skal være bedre i morgen end i dag. Men vi står et godt sted til den rejse.
