Foto: Lars Andersen

Hjemmelavet eller hjemmetestet? STIKPILLEN: ‘Hjemmelavet’ er langt mere end et produkt. Heldigvis ånder vi morgenluft og interesserer os i stigende grad for hinandens projekter, skriver Mette Marklund.

Julen er på vej, og de sociale medier flyder over med billeder af hjemmebagte pebernødder så store som mandariner og billeder fra skolens juleværksted med rækker af skæve træmøbler, som alle inderst inde håber, er bygget til andre forældre…

Jeg har også en julebekendelse. I min familie er julen ikke hjemmelavet. Men det er hyggen til gengæld. Jeg har for længst erkendt, at jeg har tabt rødkålskampen mod discountbutikkerne. Den selvindsigt burde i øvrigt indfinde sig hos langt flere danskere, som stædigt insisterer på at lave julens rødkål selv. Så hør nu her! Der er kun to muligheder: Hvis du ikke vil overraskes af en kollega, mens du læsser to glas af den billige op på båndet i supermarkedet, så sæt i det mindste kogetiden op og husk sukker.

Sundhedsvæsenet kan ikke vente på, at alle skal booke tid i hobbyværkstedet

Når vi skaber noget håndlavet eller hjemmebagt, så signalerer vi kvalitetsbevidsthed, og Google eksploderer, hvis man søger på ordet ‘hjemmelavet’. Vi bilder os selv ind, at brunkagerne smager himmelsk, og at man slet ikke kan smage den sorte skorpe. Men hvorfor? Når enhver ved, at Karen Volf kan gøre det bedre? Fordi ‘hjemmelavet’ er langt mere end et produkt. Det er et projekt fyldt med tanker og planer med et drys kærlighed på toppen. Det er noget, vi har lagt tid og energi i, og som vi har brug for at forsvare med næb og klør, hvis vi udfordres på smag, anvendelighed eller relevans. 

I flere år har vi kendt til udtrykket ‘Not-invented-here’, som beskriver alle de hjemmelavede ting, som andre har fundet på, men som vi af forskellige grunde ikke har lyst til at overtage. Måske er produktet ikke helt tilpasset vores behov, eller måske har vi brug for at skabe engagement gennem udviklingsprocessen. Men heldigvis ånder vi morgenluft og interesserer os i stigende grad for hinandens projekter. Det er godt, for sundhedsvæsenet kan ikke vente på, at alle skal booke tid i hobbyværkstedet

Men mens vi saluterer hinanden for nysgerrighed og tolerance, har vi groet et nyt begreb: ‘Not-validated-here!’ En sikkerhedsventil, som vi kan løsne og stramme. ‘Not-validated-here’ er en barriere, som i bedste fald sikrer os lokalt gennemprøvede produkter uden sort skorpe. Det er ikke uvæsentligt, fordi det behov et produkt skal opfylde lokalt, kan være anderledes end hos naboerne. Èt sted er udfordringen måske mangel på personale, som stiller meget høje krav til produktets accuracy. Et andet sted skal produktet måske bruges optionelt som second look eller som støttefunktion i uddannelsen. Det stiller lidt andre krav.

Også ledelsesmæssigt er et vist niveau af lokal testning og co-creation en fordel. Men skyggesiden er, at ‘not-validated-here’ har potentiale til at sætte en lang række produkter på bænken, mens vi venter på, at algoritmerne skal testes i ph.d.-projekter og doktordisputatser. Det kunne man måske leve med, hvis innovations- og implementeringsarbejdet i øvrigt levede i matrikelfrihedens stråleglans, men det stigende antal boards, råd og styregrupper, der ligner mere godkendelsesorganer end inspirationskanaler og implementeringsunderstøttelse, synger en anden julesang.

Mit nytårsønske for 2025 er mere dialog om ‘not-validated-here’. Og om, hvilke regionale rammeværker der er – og i særdeleshed ikke er – brug for, når algoritmerne skal ‘from bench to bed’.

Glædelig jul.

Skriv kommentar