Lad os igen få god armslængde mellem politik og sundhedsfaglighed STIKPILLEN: Lad os skille skidt for sig og snot for sig, og få god armslængde mellem politik og sundhedsfaglighed igen – så kan der blive tid til at arbejde med en omfattende sundhedsreform, skriver Else Smith.

Godt nytår. Jeg håber virkelig, at 2022 bringer os op af corona-dyndet og muliggør samtaler om alt det vigtige i livet, så dagens antal testede og positive ikke længere er ‘breaking news’.

Det afgørende er antal indlagte pga. COVID-19, og vi bør nu i stedet tale om, hvordan vi sikrer et sundheds- og sygehusvæsen, som kan fokusere på kerneydelsen til patienter og levere et godt arbejdsmiljø. Det kræver modige, dygtige og visionære ledere.

En omfattende sundhedsreform er en dyb nødvendighed, og arbejdet må i gang nu. Antallet af danskere over 80 år stiger betydeligt frem mod 2030, og det samme gør antallet af borgere med psykisk sygdom og med flere kroniske sygdomme.

Det er det eksisterende sundhedsvæsen ikke gearet til, men det bør det blive snarest. Og en fremtidssikring af sundhedsvæsenet tager tid at planlægge og især implementere – ikke mindst nu, hvor sundhedsvæsenet fremstår presset pga. efterslæb efter politiske prioriteringer og den deraf afledte personalesituation.

Lad os skille skidt for sig og snot for sig

Alt tyder på, at vi med et tredje vaccinestik og en let forløbende infektion med omikron kan opnå så bred immunitet, at et liv uden restriktioner nu kan vende tilbage. Og skal vi så ikke skrue ned for testning nu?

Vi kan f.eks. bruge spildevandstestning kombineret med hjemmetest og kun PCR-teste dem, der har symptomer, eller som testes positive derhjemme. Det vil være en fornuftig prioritering af ressourcer.

Meget tyder jo på, at coronavirus vil kunne overgå til en sæsonvirus, som vi kender det fra influenza, og vi vil fremover kunne anvende en vaccinationsstrategi målrettet risikopopulationen.

Under coronapandemien har vi udført mere end 100 mio. test på 2 år. Men med omikronvarianten som den altdominerende smittespreder kan massetestning ikke fungere som kontrol af epidemien, og mørketallet er nok højere end nogensinde.

Hvor testning i starten var afgørende for at opspore og bryde smittekæder, så er opsporingen nu udfordret, da mange smittede kun får lette forkølelsessymptomer, og tid fra smitte til symptomer synes kortere end ved tidligere varianter. Mange test giver i sig selv ikke et mindre pres på sundhedsvæsenet.

Den danske teststrategi har fra starten været politisk bestemt, men det har været uklart, hvad man politisk ville opnå med disse test, bortset fra at vise handlingskraft. Som en klog virusforsker skrev i sin nye bog ‘Virusdetektiven’: ‘Når man blander politik og forskning, får man politik!’

Hvor er jeg enig, og hvor har vi set det ofte de sidste to år i forbindelse med coronahåndteringen. Som en professor sagde om Epidemikommissionen forleden: ‘Man får ikke en uvildig, faglig sundhedsvejledning til den politiske beslutningsproces, når det i så høj grad er departementale embedsmænd, der sidder i kommissionen’.

Lad os skille skidt for sig og snot for sig, og få god armslængde mellem politik og sundhedsfaglighed igen – så kan der blive tid til at arbejde med en omfattende sundhedsreform.

Skriv kommentar