De traditionelle nyhedsmedier ELSKER ‘skandaler’ i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet handler om liv og død, sex, sygdom, følelser, sorg, glæde, angst – livets stærkeste følelser. Og så koster det mange penge.  

 Problemet opstår, når journalister laver skandaler ud af ting, der ikke rigtigt er skandaler. Eller i hvert fald er kendte grundvilkår i sundhedsvæsenet. Lad mig nævne nogle eksempler på ‘skandaler’ i nyere tid: 

 AUH-skandalen: DR skrev i 2023 om mave-tarmkirurgisk afdeling på AUH, hvor kræftpatienters rettigheder blev brudt. Journalisterne vandt Cavling-prisen. Direktører blev fyret eller sagde op. Ægte skandale. Eller var det nu det? 

Lad nu være med at falde på halen over mediernes ‘skandaler’ i sundhedsvæsenet 

En ægte skandale er i mine øjne, når der foregår noget, som er ulovligt eller har alvorlige konsekvenser for patienter eller samfund. F.eks. magtmisbrug eller fejlbehandling, der kunne og burde være undgået.

 Er AUH-sagen så en skandale? Sagen blev anmeldt til politiet, som droppede efterforskningen. Patienterstatningen har afvist at give erstatning til de fleste af patienterne. De har ikke lidt skade, fordi de allerede var dødssyge og ikke kunne helbredes, og fordi den pågældende behandling er virkningsløs. En behandling, Sundhedsstyrelsen nu har gjort eksperimentel, fordi der ikke er evidens for dens effekt.

Så intet ulovligt og ingen alvorlige konsekvenser for patienterne. Hvis der er en skandale, så er det, at AUH i mange år tilbød en virkningsløs behandling. Men den slags har vi jo mange af i sundhedsvæsenet.

Skandalen på Rigshospitalet: Berlingske kører i 2024 en kampagne om skimmelsvamp på Rigshospitalet. Angiveligt er patienter blevet smittet med skimmelsvamp under deres indlæggelse. I et tilfælde har infektionen muligvis været medvirkende årsag til en patients død. Stor skandale, som medførte sundhedsministerens kritik.

Er skandalebetingelserne så opfyldt? Noget ulovligt? Nej. Alvorlige konsekvenser for patienter? Det ved vi ikke endnu. Det eneste vi ved, er, at alle gamle hospitaler har masser af skimmelsvamp.

Regionerne har i årtier tigget Folketinget om penge til at renovere gamle hospitaler og får rutinemæssigt nej af skiftende regeringer. Med andre ord: Skandalen her er folketingspolitikernes hykleri. Først pisser man på regionerne, og så siger man bagefter, at de lugter. 

En klassiker i skandaleverdenen er svindlende praktiserende læger. Hvert år kommer der mindst en historie om en praktiserende læge, der har opkrævet forkerte regninger i forhold til regionerne. Det er en historie alle, selv dem med brune kakkelborde, kan forstå. Grådige og velbetalte læger snyder fællesskabet for at berige sig selv.

Det er dog sjældent, at sagerne er alvorlige nok til, at lægerne politianmeldes. Så ulovligheder er sjældne. Har sagerne konsekvenser for samfund eller patienter? Nej. De svindlende beløb er, bortset fra meget få ekstreme sager, små bagateller i sundhedsvæsenets store milliardbudgetter.

Min pointe: Lad nu være med at falde på halen over mediernes ‘skandaler’ i sundhedsvæsenet. For de egentlige skandaler, skrives der sjældent om. De er for svære, for store og kræver indsigt i ‘systemet’.

Der findes naturligvis også skandaler, som handler om etik og moral. F.eks. læger, som har haft upassende forhold til patienter, chefer, der har snydt sig foran køen til coronavaccination osv. Etik og moral har dog ikke været mit ærinde i dette indlæg, som har haft et samfundsmæssigt sigte.