Smitter sygdom gennem pressen?
Foto: Joachim Rode

Smitter sygdom gennem pressen?

Et nyligt offentliggjort dansk studie viser, at der blandt personer fra en Facebookgruppe med langvarige symptomer som følge af formodet COVID-19-infektion var en stor del, der slet ikke havde haft COVID-19. Personerne havde aldrig fået en bekræftet diagnose, og da der ikke var antistoffer i blodet, var konklusionen i studiet, at de aldrig havde haft COVID-infektion trods identiske symptomer som hos personer med bekræftet diagnose. Jeg forudsætter her, at metoden til at bestemme, om man har haft COVID-infektion, er valid. Artiklen er publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift. Nu skal man ikke falde i den grøft at affærdige personer med symptomer som hypokondere eller indbildt syge. Det gør forfatterne til artiklen med rette meget ud af at påpege.

Tænk, hvis mistrivsel har samme mekanisme som i 1774

Der er ikke noget nyt i disse observationer. Tænk bare på, hvordan bivirkningerne efter HPV-vaccine nærmest eksploderede efter den berømte, eller berygtede, TV2-udsendelse. Mange kvinder havde bivirkninger dengang. I dag er de nærmest væk. Det er ikke nyt med spredning gennem samfundet. Efter udgivelsen af Goethes ‘Den unge Werthers lidelser’ i 1774 kom der en selvmordsepidemi. Dette er beskrevet i en glimrende artikel af Lotte Meinert og Jens Seeberg fra 2016. Denne oversigtsartikel gennemgår en række sociale epidemier, som det er godt at blive klog af.

Hvorfor kommer de sociale epidemier? Mit gæt er, at mennesker søger en årsag eller forklaring på, hvorfor vi bliver eller føler os syge. Under en COVID-epidemi er det let at få de symptomer, man læser om, ligesom man samtidig kan få en forklaring på dårligdommen. Det gælder også andre sygdomme som cancer eller personer med uspecifikke symptomer. Mange patienter prøver at henføre deres sygdom til en bestemt begivenhed. Det kan være en patient med testikelcancer, der for eksempel henfører det til et slag tidligere i livet. Dette på trods af, at der ikke findes medicinsk belæg for de årsagssammenhænge, patienterne finder. Hekse var almuens årsagsforklaring på dårligdomme og uheld i livet for 350 år siden, hvilket kostede heksene livet.

Vi prøver også i dag at finde lineære sammenhænge, hvor det er tvivlsomt, om de findes. Jeg tvivler stærkt på, at mistrivsel blandt unge mennesker kan henføres til en konkret faktor som for eksempel skolegang. Tænk, hvis mistrivsel har samme mekanisme som i 1774. Samfundet fokuserer på mistrivsel hele tiden, og så smitter det. Som ved COVID-senfølger. Uafhængigt af årsagen er mennesker syge og skal have hjælp. Men psykologhjælp er måske et lige så dårligt forslag, som det ville have været at ansætte flere læger under koleraepidemierne. Ingeniørerne, der byggede kloakker dengang, reddede livet på mange mennesker, ikke lægerne. I øvrigt er der et indlæg i den nyeste universitetsavis fra KU, der beskriver nogle amerikanske universiteters erfaringer med at ansætte psykologer for at hjælpe mod mistrivsel blandt de studerende. Resultatet: Jo flere psykologer, jo mere mistrivsel.

Kommentarer

  1. Jeg savner omtale af den sandsynligvis vigtigste årsag til at visse lidelser “smitter”. Ganske mange videnskabelige studier viser at uafklaret økonomisk kompensation for smerter og lidelse er den vigtigste selvstændige faktor for manglende raskgørelse. If you have to prove you are ill, you cannot get well.
    Jeg savner især at arbejdsskadesager bør undersøges som en selvstændig årsag til de mange invaliderende forløb efter Covid19 – i forhold til sammenlignelige patienter, men uden en erstatningsproblematik.
    Claus Rasmussen, reumatolog, Nordjylland

  2. Umiddelbart smitter visse sygdomme ikke gennem pressen, men de affejes i Danmark som funktionelle lidelser (ikke indbildt syge) på et ufuldstændigt grundlag.
    Vinklen på den omtalte undersøgelse burde have været, at det er dokumenteret at mindst 2/3 i en tilfældig Long-covid facebook gruppe har haft covid. Ingen aner om den sidste tredjedel har haft covid, da antistof undersøgelsen er usikker og man kan have covid uden at danne antistoffer.
    Det er vist i udlandet, at en gruppe af dem med Long-covid har den post-infektiøse sygdom Myalgisk Encephalomyelitis (ME). Desværre har Danmark valgt at betragte denne alvorlige sygdom som en funktionel lidelse, som tidligere overlæge Bendt Nielsen har kunne berette om i Dagens Medicin i sidste uge. Han har indrykket en annonce til forslag til håndtering af sygdommen, der er i tråd med NICE, som jeg håber danske læger vil tage til sig.
    Det er også vigtigt at vide, at en gruppe med covid senfølger har målbar POTS, og at det nu er vist, at det også i sjældnere tilfælde kan opstå efter covid-vaccination.
    https://www.nature.com/articles/s44161-022-00180-z

    Det er vigtigt at udredning og behandling af ME og POTS styrkes i det danske sundhedsvæsen før covid senfølger (post-infektiøs sygdom) affejes som ikke-eksisterende.

Skriv kommentar