Jeg har de sidste par år, med lige dele undren og hovedrysten, lyttet til omskæringslobbyens forsvar for kirurgi på raske drengebørns kønsorganer.
Undren, fordi det i en lægefaglig optik ikke er rimeligt at udføre kønskirurgi, uden at der foreligger en relevant medicinsk indikation. Og hovedrysten, fordi det endda foregår på børn, som ingen mulighed har for at give samtykke. Derved krænkes børnenes ret til en intakt krop og derved intakt seksualfunktion.
Hård og uforsonlig debat
Uanset den kulturelle eller religiøse baggrund for indgrebet burde det faktum, at der hverken foreligger relevant medicinsk indikation eller informeret samtykke fra den, operationen vedrører, være nok til at få jurister, etikere og læger til at tage klar afstand fra et sådant kirurgisk indgreb.
Jeg finder det skuffende, at Lægeforeningen tillægger ‘de samlede samfundsmæssige hensyn’ større vægt end hensynet til barnets tarv
Jeg har tidligere ikke haft mod til at deltage i omskæringsdebatten, da jeg har oplevet, at den kan være både hård og meget personlig. I 2017 blev eksempelvis en omskæringskritisk lægekollega udsat for en veritabel hetz, da en gruppe omskæringsforsvarere kontaktede hans arbejdsplads og i et langt, offentligt brev anfægtede hans faglighed i et forsøg på at få ham fyret.
Det, som får mig til at træde ind i debatten nu, er – foruden ønsket om at beskytte børn mod fysiske og mentale overgreb – at min fagforening, Lægeforeningen, tøver med at anbefale en 18-års mindstealder for et operativt indgreb på raske børn, en praksis, den ellers i klare vendinger kalder ‘etisk uacceptabelt’ og mener ‘bør ophøre’.
Skuffende Lægeforening
Lægeforeningen hævder, at den ikke har ‘grundlag for at vurdere, om et forbud på nuværende tidspunkt er bedste løsning for patientsikkerheden og de samlede samfundsmæssige hensyn’.
Men dette klinger hult. Det kan simpelthen ikke passe, at Lægeforeningen i år 2021 ikke tør vejlede og påvirke politikerne til at lovgive på et område, hvor der begås korporlige overgreb på børn.
Et af de fremførte argumenter for at undlade lovgivning er, at en 18-års grænse risikerer at medføre stribevis af ulovlige småbarnsomskæringer, og at børnene i tilfælde af komplikationer måske ikke vil blive tilset af en læge eller en sundhedsplejerske.
Disse indvendinger er imidlertid ringe, for omskæringer foregår allerede den dag i dag på køkkenborde og brikse efter lukketid. Denne gråzonepraksis er udbredt. Og lovlig. Så patientsikkerheden har ikke hidtil været en bekymring.
Jeg finder det skuffende, at Lægeforeningen tillægger ‘de samlede samfundsmæssige hensyn’ større vægt end hensynet til barnets tarv.
Der skal lovgivning til
Da Folketinget i 1997 efter lange og ophedede diskussioner endelig afskaffede revselsesretten, så skete der støt og roligt det efter lovens ikrafttræden, at forældre holdt op med at revse deres børn. Og de forældre, der overtrådte loven, blev indberettet og anmeldt.
Resultat blev mindre vold mod børn.
Tilsvarende bidrog dansk lovgivning mod kvindelig omskæring fra 2003 til det gradvise fald i udbredelsen af pigeomskæring, som har fundet sted både i Danmark og i udlandet.
Derfor skal der også lovgivning til mod omskæring af raske, mindreårige drenge i Danmark. Jeg har tiltro til, at mine danske medborgere er lovlydige, hvorfor også denne praksis kan reduceres mærkbart og med tiden bringes helt til ophør.
Sådan Louise.
Tak for at formulere det jeg tænker!
Er utroligt at vores forening mener “samfundsmæssige hensyn” vejer tungere end “børns ret til intakte kønsorganer”
Kære Louise. Hvor er det modigt og godt skrevet af dig. Du beskriver meget præcist det, som vi er mange der mener: Nemlig det at Lægeforeningen IKKE varetager drengebørns tarv i denne sag.
Tak til Louise for et godt, velformuleret og vel argumenteret indlæg i denne langtrukne debat, som kun kan have én anstændig udgang: At kirurgiske overgreb på raske børns kønsorganer forbydes.
Et forbud vil desuden give muslimske og jødiske forældre et alibi for at undlade at påføre deres børn et smertefuldt, uopretteligt og unødvendigt indgreb.
Tak Louise du udtrykke det mange læger mener om Lægeforeningens valen holdning.
Lægeforeningen er som navnet siger en forening for læger, og ikke en religiøs forening der skal varetage og forsvare religiøse skikke som omskæring. Derfor burde Lægeforeningen klart tage afstand fra omskæring af raske drenge mellem 0-18 år, under henvisning til at det er i strid med : Lægeløftet, FN´s Børnekonvention og Menneskerettigheder. Hvis man har set en mislykket inficeret omskæring, med en rød, inflammatorisk deformeret penis hvorfra der drypper pus, forstår man ikke hvorfor dette mutilerende unødvendige indgreb er foretaget. Derfor burde Lægeforeningen varetage drengebørns tarv.
Tak for flot og sobert indlæg. Jeg er helt enig. Forhåbentlig kommer Lægeforeningen på banen med handling fremfor tilkendegivelser.