STIKPILLEN: Disse områder har brug for nye løsninger Psykiatrien, almen praksis og den kommunale sektor er der, hvor der mest behov for at fokusere kræfterne i en kommende sundhedsreform, skriver Torben Mogensen.

Det føles en smule mærkeligt at skulle skrive en klumme om det danske sundhedsvæsen, samtidig med at der er krig i Europa, og Ukraine kæmper for sin overlevelse som stat. Hvad der foregår i vores lille andedam, synes temmelig ligegyldigt.

Når det er sagt, går livet videre, og der skal behandles patienter, både med livstruende sygdomme og mindre problemer. Men også diskussionen om fremtidens organisering skrider forhåbentlig frem. Regeringen har lovet et udspil til en sundhedsreform meget snart, og det er tiltrængt. Ikke fordi jeg ser det store behov for en omfattende reform, men fordi alle involverede parter må være trætte af at stå med hænderne fremme for at få flere ressourcer.

Der er ikke en faglig organisation med respekt for sig selv, som ikke mener, at netop deres område skal opprioriteres. At der ikke er penge til alt, specielt nu hvor vi skal øge vores forsvarsbudget, bør ikke overraske nogen.

Lad os ikke spilde tiden på store reformer, men løse de konkrete problemer

Men hvor er der så mest behov for fokus? Min personlige mening er, at der er tre områder:

Det første er psykiatrien, og det tror jeg, at de fleste er enige i. Området er i svære problemer. Der mangler sengepladser, selv til svært syge mennesker. Der mangler uddannet personale og en ordentlig sammenhæng mellem hospitalspsykiatrien og socialpsykiatrien. Alle er enige om, at mennesker med såkaldte dobbeltdiagnoser i form af psykisk sygdom og misbrug i årevis er havnet mellem to stole. Det er for ringe, og ansvaret ligger hos Danske Regioner og KL. Det ser heldigvis ud til at Danske Regioner vil påtage sig ansvaret for behandlingen, men tillad mig en smule skepsis i optimismen. Økonomien spøger som altid.

Det næste område er almen praksis. Der er behov for en styrkelse og flere praktiserende læger. Jeg tror også her, at man er på vej, men yderligere arbejde med beskrivelser af løsninger er påkrævet.

Det sidste område er den kommunale sektor inklusiv den palliative indsats, hvor der behandles og plejes mange af vores syge og ældre medborgere. Jeg har lige været igennem et forløb med min nu afdøde svigermor. Jeg må sige, at den kommunale hjemmepleje ydede en fantastisk indsats. Høj faglighed og empati. Men der er et behov for at sikre, at niveauet er lige så højt over hele landet.

Man kan passende begynde med at melde ud, at der ikke kommer flere penge til hospitalerne. I hvert fald ikke i betydende mængder. Jeg er sikker på, at man kan løse rigtig mange problemer uden penge, hvis det er det, man skal. At man hele tiden står og venter på flere penge, hæmmer løsningsevnerne.

Hvad med sammenhængen mellem sektorerne? Det fungerer faktisk godt de fleste steder. Region Hovedstaden har løst et af de store problemer ved at tage ansvaret for patienterne i tre dage efter udskrivelsen.

Skriv kommentar