At der er kommet en sundhedsreform, behøver man næppe at gøre opmærksom på. Alle med interesse for sundhed har ventet med længsel på barnet, som blev født ved et bredt forlig. Om man er tilfreds eller ej, afhænger af mange elementer og personlige præferencer.
Selvom danskerne generelt er bedst til at være utilfredse, må man sige, at aftalen er blevet taget godt imod. Personligt er jeg glad for de fleste tiltag. Det overrasker næppe mange, at jeg er meget tilfreds med, at der kommer ‘pakker’ for patienter med kroniske sygdomme.
Hovedproblemet som reformen skal løse, er hvordan man håndterer de mange patienter med kroniske sygdomme i fremtiden. Hvordan undgår vi en overbelastning af sundhedsvæsenet? Her er det ikke nok at snakke om læger i vandkantsdanmark. Der skal helt andre boller i suppen.
Det store dyr i åbenbaringen er forebyggelse. Og her skuffer reformen ikke, idet der i aftalen er indgået en folkesundhedslov som skal fremsættes i 2026. For mig er det en af hjørnestenene i sundhedsreformen. Jeg håber, vi får sat system i seriøs forebyggelse, så en lang række kroniske sygdomme kan reduceres signifikant.
Jeg er ikke sikker, men jeg tror, jeg hørte om forebyggelse i folkeskolen i 1960’erne. Og meget er sket. Tænk bare på vacciner som har udryddet kopper og den frygtede polio. Vi fik også fluorskylning hos børnetandlægen. Det har medført at tandstatus hos børn i dag er fænomenal, og de fleste voksne i dag undgår tandproteser. Da jeg som ung narkoselæge i 1970’erne snakkede med patienter, var tandprotese ikke ualmindeligt, selv hos unge mennesker.
Men vi har ikke formået at forebygge de store folkesygdomme som overvægt med følgesygdomme som diabetes og hjertesvigt, eller rygning førende til KOL. Det skal dog siges, at antallet af rygere er faldet betydeligt. Jeg tror mest som følge af begrænsning af rygning indendørs på offentlige steder, og den kulturændring det medførte.
Det er vigtigt at huske på, at ændringer af de fysiske rammer som med vacciner og lovgivning virker. Derimod er jeg yderst skeptisk, når det gælder oplysning. Vi har set det igen ved opioidkrisen. Jeg tror ikke på, at folk ikke ved, at opioider er farlige. Alligevel hører man om oplysningskampagner som svar på krisen. Jeg bruger selv min datters skolegang som et eksempel.
Hendes skoleårgang var udnævnt til røgfri årgang, hvilket betød, at de blev undervist gennem hele skoleforløbet om rygningens skadelige virkning. Alligevel var antallet af elever, der røg, da de gik i niende klasse, uændret i forhold til tidligere. Der er helt andre stærkere kræfter på spil end manglende viden.
Derfor er en folkesundhedslov så vigtig. Vi skal have ordentlige strukturelle tiltag. Robert Kennedy bliver den nye sundhedsminister i USA. Han har mange mærkelige standpunkter, men hans synspunkter på vores mad er helt relevante. Det ultraforarbejdede mad ødelægger vores helbred.
Jeg er spændt på, om USA, som virkelig kæmper med overvægt, kan vise vejen frem. Her hjælper oplysning heller ikke. Derimod vil en afgift på 100 kr. for en burger eller 200 kr. hvis man vil have pomfritter med formentlig kunne rykke. Det samme gælder de dårlige fødevarer i butikkerne.
Til min store glæde kommer der nu forsøg med skolemad. Så kan de store elever slippe for at gå til nærmeste center for at købe fastfood, men få ordentlig mad til frokost.
Jeg ser allerede frem til 2026.
