… hedder Region Sjælland, som ubetinget har den sygeste befolkning, den mest overvægtige, den mindst motionerende, den kortest uddannede osv. Med andre ord det sted i Danmark, som har allermest brug for et godt sundhedsvæsen.
Region Sjælland har ikke landets bedste sundhedsvæsen. Faktisk er det min påstand, at Region Sjælland har landets mest utilstrækkelige sundhedsvæsen. Syd og vest for Køge-Roskilde er det endog meget vanskeligt at få en fast egen praktiserende læge. På sygehusene i Slagelse, Næstved og Nykøbing skal du lede længe efter en dansktalende læge, ja faktisk lede rigtig grundigt for at finde speciallæger i det hele taget. Region Sjælland har også stor mangel på kvalificerede sygeplejersker. Tilsvarende er de kommunale sundhedstilbud i den sydlige og vestlige del af Region Sjælland under niveauet i resten af landet.
For en gangs skyld handler det her ikke om ledelse
Der er desværre ingen lyspunkter i sigte. De unge læger vil ikke uddannes i Region Sjælland, hverken i sygehusspecialerne eller i almen medicin. De oplever uddannelsesniveauet som under niveau med Region Hovedstaden, i særdeleshed uddannelsesstillinger i syd og vest.
For en, der tror på værdien af et velfærdssamfund, er det virkelig kritisk, ja moralsk anstødeligt, at vi som samfund lader de svageste, de sygeste, de tykkeste, de dårligst uddannede, dem uden arbejde osv. tilbage med landets mest udfordrede sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, som blegner ved siden af hovedstadens strålende universitetshospitaler, der masseproducerer forskning og ph.d.’er. Et sundhedsvæsen med praktiserende speciallæger og praktiserende læger på hvert gadehjørne. Vel at mærke i den del af landet, hvor de rigeste, raskeste, yngste, mest motionerende, mest uddannede osv. bor.
Region Sjælland har ingen højt specialiserede supersygehuse med stor forskningsproduktion, kun provinshospitaler, som ikke tiltrækker læger.
For en gangs skyld handler det her ikke om ledelse. Mit indtryk er, at topcheferne i Region Sjælland er mindst på niveau med resten af de regionale topchefer. De gør, hvad de kan og mere til, men rammevilkårene er simpelthen op ad bakke. Når ingen læger vil bo og arbejde i Region Sjælland, hvad gør man så?
Ansvaret for den ekstreme ulighed i sundhed er Christiansborgs. Det er kun Folketinget, som kan ændre rammevilkårene. Groft sagt har Folketinget følgende tre valgmuligheder:
- Lægge Region Sjælland og Hovedstaden sammen. Dermed vil den kommende sjællandske region samlet set have speciallæger nok og vil have mulighed for at lave ansættelseskontrakter, der for eksempel forpligter speciallæger til en ugentlig arbejdsdag i provinsen. Den vil også have bedre politisk mulighed for at nedlægge sundhedstilbud, det fagligt er uansvarligt at holde liv i.
- Sende en kæmpe permanent check til Region Sjælland, så den nuværende Region Sjælland vil have økonomisk mulighed for at bestikke hovedstadens læger til at køre sydpå for at arbejde. Region Hovedstaden vil naturligvis hyle og skrige over at blive udkonkurreret på løn. En meget dyr måde at skabe lighed i sundhed på. Der er ikke mange politikere, der drømmer om at give velbetalte speciallæger endnu mere i løn, men det er dyrt at være fattig på handlekraft.
- Bevare de to regioner, som de er, men pålægge Region Hovedstaden en lægelig forsyningsforpligtelse over for naboen via de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner. Personligt har jeg svært ved at se, hvad der skal til for, at Region Hovedstaden vil overholde en sådan ‘aftale’.
Eneste realistiske alternativ til de virksomme ‘piller’ nævnt ovenfor er at fortsætte med at lade stå til og ignorere vores ulighed i sundhed. Synd for de fattige, synd for de syge. ‘Sån’t Är Livet’ har jo været melodien siden sidste kommunalreform.
Der er tydeligvis et strukturelt problem, der ligger udenfor hvad sundhedsvæsenet kan løse alene. Også i lyset af, at sundhedsvæsen i sig selv skaber ulighed i sundhed.
Tusind tak for at kalde en spade en spade. Som speciallæge i Region Sjælland gennem mange år, har jeg kunne følge, hvordan det kun er blevet værre. På Holbæk sygehus, hvor jeg er ansat i akutafdelingen, er antallet af medicinske senge faldet fra 165-121 på bare få år, primært grundet manglende sygeplejersker. Det betyder øget pres på akutafdelingen. Patienterne bliver til gengæld flere og mere komplekse, og vi er også sygehus for de mange ældre københavnere, der bor året rundt i deres sommerhuse, ikke just den sunde befolkning fra de priviligerede områder af hovedstaden, men nedslidte, multisyge arbejdere. Der er knapper, der kan skrues på. Uddannelsesstillingerne er skævt fordelt, så der er ca 1½ gang så mange borgere pr uddannelsessøgende læge i regionen ift Region H. Det kan rettes op relativt hurtigt. Og så er jeg enig i dine forslag, også i, at løn betyder noget. Lige nu får man bedre løn i region H, man har kortere til arbejde, er ikke så belastet på arbejde, og så kan man blive overlæge i region H uden 5 år som afdelingslæge. Til gengæld er det en tilfredsstillelse at arbejde i regionen. Pt er rigtig syge, og de er taknemmelige for behandlingen. Og de klager ikke så meget, som dem i region H
Godt indlæg i debatten. Og godt at kalde en spade en spade. Jeg har været overlæge i region Sjælland i mange år, og har set, hvordan det blot er blevet værre år for år. På Holbæk sygehus, hvor jeg er ansat i akutafdelingen, er antallet af medicinske senge faldet fra 165-121 på få år, primært grundet mangel på sygeplejersker. Det øger presset på akutafdelingen. Og pt er blevet mere syge og komplekse. Holbæk er også lokalsygehus for rigtig mange ældre københavnere, der bor mere eller mindre permanenet i deres sommerhuse i Odsherred. Og de kommer ikke fra det socialt priviligerede segment af københavnere, mange er nedslidte arbejdere med flere kroniske sygdomme. Lønnen er ringere i regionen, og du kan først blive overlæge efter 5 år som afdelingslæge. Dine forslag til løsninger er fine, men tager tid. Man kan dog forholdsvis hurtigt ændre fordelingen af uddannelsesstillinger, så der ikke, som nu, er 1½ gang så mange borgere pr uddannelsessøgende i region Sjælland ift i region H. Og på rgt siden burde region H, som har 240 speciallæger, hjælpe region Sjælland, der har 34
Som det ofte ses, er der få engagerede kommentarer til åbenlyse men ubehagelige sandheder. Stor tak til Jonatan Schloss for præcis analyse.
Har manden overhovedet sat sine ben i Slagelse? Jeg har lige været der, og alle mine lægekolleger – inkl. speciallægerne – snakkede selvfølgelig dansk. Hvad er pointen eller troværdigheden så, hvis hele analysen skæmmes af den slags misinformation.
@Stinus: Selvfølgelig er der dansktalende læger i Næstved, Slagelse og på Nykøbing. Du læser min tekst lidt for bogstavtro. Pointen er, at der er alt for få besatte speciallægestillinger i den sydlige og vestlige del af Region Sjælland. Og det betyder bl.a. at man har rekruttereret en del udenlandske læger, som fagligt sikkert er fine, men som indlysende er udfordret på sprog og kultur. Og når du kombinerer få besatte speciallægestillinger med at en del af dem er udenlandske, så får du en situation, hvor de unge læger oplever, at de får en dårlig uddannelse, og så vil de ikke være der. Uanset om det er HU forløb i almen medicin eller sygehusspecialerne.
Tak til kommentarerne.
Jeg kan se at INGEN har kommenteret mit svar på Stikpillen i sidste uges Dagens Medicin.
“Topcheferne i Region Sjælland er en del af problemet ect ….
Region Sjælland er uinteressant for de fleste udover de som er direkte berørte.
Læger interesserer sig generelt for prestige, profit og deres privatliv.
Region Sjælland kan INTET tilbyde på de fronter desværre, for de som bor i Region H.
Regionen eksisterer simpelthen næsten ikke….
Ulykkeligvis er det få akademikere i Region Sjælland. AKADEMIKERE brokker sig og gør opmærksomme på problemerne. OG det er de meget bedre til i Region H. Men Regeringen bør interessere sig for alle danskere ikke kun de som brokker sig mest.
Og selvfølgelig skal der være forskning, bare ikke som rutine PhD på 3-5 år hvor man efterfølgende er endnu svagere/ dårligere til at arbejde klinisk.
Faktisk har Region Sjællands ledere forsøgt at oprette en masse (50-100) professorater for at tiltrække de for hvem prestige er vigtig men en professor skal jo netop ikke arbejde i klinikken, og det er der der mangler folk , ….
Mvh.
Lisbeth Hoffmann
Børnelæge
Nb: desværre er der ingen prestige i at behandle syge mennesker.