Foto: Lars Andersen

Tillykke til os, og også til jer

For lidt mere end 25 år siden – helt præcist 11. september 1997 – landede den allerførste udgave af Dagens Medicin i postkassen hos landets læger, apotekere, sundhedsvæsenets ledere, politikere og øvrige aktører og interessenter.

Med inspiration fra Sverige havde driftige folk på Børsen Magasiner set et behov i markedet for et specialmedie, der skulle levere ‘upartiske nyheder fra den danske og udenlandske sundhedsverden’, som det dengang blev proklameret på lederplads. Det ultimative mål med det nye medie, kunne man videre læse, var at sikre, ‘at danskerne fik mest mulig sundhed for deres skattekroner og på mest betryggende vis’. 

­Sundhedsområdets svar på Ekstra Bladet var et af de prædikater, der blev kastet efter Dagens Medicins journalistik

På forsiden af den første avis prydede historien om, hvordan knap halvdelen af landets praktiserende læger på trods af en ny lov, der gav apotekerne mulighed for frit at erstatte det ordinerede lægemiddel med et tilsvarende, men billigere, konsekvent forhindrede apotekerne i at udlevere billigere kopimedicin til patienterne.

Også dengang havde lægestanden stærke holdninger til politikernes indblanding, og ordningen blev blandt andet af PLO beskyldt for at gøre lægearbejdet vanskeligere og øge risikoen for fejl. Det gad daværende sundhedsminister Birte Weiss (S) dog ikke høre på, og hun truede i stedet med nye tiltag, hvis ikke lægerne rettede ind.

Proklamationen om, at Dagens Medicin ville levere ‘upartiske nyheder’, var direkte møntet på det nye medies eneste reelle journalistiske konkurrent, Ugeskrift for Læger, der på det tidspunkt sad ene og fagforeningstungt på at levere nyheder fra sundhedsområdet i bred forstand til den danske lægestand.

At der nu pludselig var en ny fræk M/K i klassen, der ruskede op i ‘plejer’ og gik kritisk til stoffet, som var det et hvilket som helst andet stofområde, og gjorde det ud fra et udpræget patient- og et samfundsøkonomisk perspektiv, blev ikke modtaget lige godt af alle. Mange læger, der jo både var potentielle kilder til historier og ditto abonnenter, var skeptiske og mistænksomme, og det var en udbredt opfattelse hos mange, at Dagens Medicin udelukkende var interesseret i at udstille dem og deres kolleger.

Sundhedsområdets svar på Ekstra Bladet var et af de prædikater, der blev kastet efter Dagens Medicins journalistik. Og selvom det bestemt ikke var ment positivt, så tog redaktionen det til sig som en tilkendegivelse af, at deres journalistik netop gjorde en vigtig forskel. Og heldigvis for det.

Når det tabloide format er bedst, er det eminent til at skære ind til sagens kerne, udpege de ansvarlige og vise konsekvenserne, som de opleves af patienter og ansatte, eller i form af (u)nødvendige udgifter på samfundets sundhedsbudget.

Det har skiftende redaktioner til fulde demonstreret gennem det seneste kvarte århundrede. Blandt de mest spektakulære kan nævnes dækningen af sagen om lægers fortielse af den dødelige risiko forbundet med morcellering ved fjernelse af fibromer på livmoderen, der øgede risikoen for spredning af uopdaget kræft. Og skandalen med kontrastmidlet Omniscan, der på grund af Lægemiddelstyrelsens fejlagtige sagsbehandling i årevis enten invaliderede folk eller helt tog livet af dem. I begge tilfælde var der tale om klassisk journalistik, der gennem vedholdenhed, indignation og solid dokumentation fik afdækket dødeligt alvorlige problemer med patientsikkerheden – og vigtigst af alt var med til at ændre tingene til det bedre.

Dækningen af sagen om den farlige morcellering blev i øvrigt i 2014 hædret med Anders Bording-prisen for årets bedste journalistik i et specialmedie.

Mens Ugeskriftet var den eneste betydende journalistiske spiller, da Dagens Medicin gik i luften, er journalistik om sundhedssektoren i dag fordelt ud på mange flere medier. Det er overordnet set et ubetinget gode for alle, fordi det både sikrer mangfoldighed og pluralisme i dækningen, og dermed i den offentlige debat, og samtidig er med til at skærpe både medierne, sundhedssektoren og ikke mindst de ansvarlige ledere og politikeres fokus på det, alle er enige om, at det i sidste ende handler om, nemlig patienterne.

Derfor er det også i jer sundhedsansattes og alle øvrige sundhedsaktørers egen interesse, når vi medier forsøger at udfordre jer. Det bliver man som regel kun bedre af.

Skriv kommentar