Regioner skal ind i klimakampen
Foto: Lars Andersen

Regioner skal ind i klimakampen Fra 1. januar er alle hospitaler forpligtet til at sortere deres affald. Mens man i nogle regioner først nu skal til at søsætte pilottest, er man andre steder væsentligt længere fremme. Men ingen steder er man i mål.

23. januar 2023: Rettelse: Efter offentliggørelsen af denne artikel er vi blevet gjort opmærksom på af Region Hovedstaden, at man i regionen har implementeret en plan for affaldssortering på regionens hospitaler. Dagens Medicin beklager fejlen.

Vi lever i en tid, hvor klodens fremtid er på spil, og diverse klimamåls opfyldelse med rette fylder meget både for den enkelte borger, for virksomheder og i samfundsdebatten. Men mens en nyvalgt folketingspolitikers 4-5 årlige flyrejser fra Aalborg til København i forbindelse med sit arbejde kan skabe både forargelse og en mediestorm, har sundhedsvæsenets klimabelastning i den grad manglet interesse i den offentlige debat.

Det­ ­forekommer komplet hul i ­hovedet, at man ikke fra Danske Regioners side har påtaget sig ­opgaven med at ­koordinere samarbejde og ­vidensdeling ­omkring fælles løsninger for en rationel affaldssortering på landets hospitaler

Det danske sundhedsvæsen står ellers for i omegnen af 6,4 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning, og selv om patientbehandling er hovedopgaven, har vi som samfund ikke råd til at sidde den klimabelastning overhørig.

Mindst 38.911 ton affald – så meget producerede de danske hospitaler i 2021. Det svarer til 4,4 ton affald i timen, døgnet rundt, 365 dage om året. Det skal nu sorteres. Fra 1. januar er landets hospitaler ligesom andre virksomheder ifølge loven forpligtet til at sortere og genanvende deres husholdningslignende affald i mindst 10 fraktioner. Det bliver noget af en opgave. Som vi beskriver i dag i flere artikler, er der imidlertid store regionale forskelle på, hvor parat man er til at løfte opgaven.

Mens man i nogle regioner først nu skal til at søsætte pilottest af, hvordan affaldssorteringen kan foregå i hospitalernes forskellige funktioner, er man andre steder væsentligt længere fremme. Der er blandt andet store forskelle på, hvor mange medarbejdere man har dedikeret til opgaven, ligesom lysten til at investere i sortering, genanvendelse og grøn omstilling varierer markant fra region til region.

Selvom det er mere end to år siden, at Folketinget besluttede, at sundhedsvæsenet ligesom borgerne og alle andre selvfølgelig skal sortere og genanvende mest muligt affald, havde ingen af de fem regioner en færdig plan for sortering og genanvendelse af hospitalsaffald, klar til at blive rullet ud, da 2022 blev til 2023. Til gengæld arbejder de fem regioner intenst på at opfinde og implementere hver sin dybe tallerken. Det ligner noget, vi har set før. Ligesom på flere andre områder kæmper sundhedsvæsenet også på klimaområdet med manglende koordinering. Det er ganske enkelt for ringe.

Samtidig er det stærkt kritisabelt, at sygehusenes ejere ikke havde forberedt sig bedre på den nye opgave med affaldssortering, som man har kendt til siden december 2020, hvor Christiansborg vedtog ‘Bekendtgørelse om affald’, der detaljeret fastsætter rammer, definitioner og regler for håndtering af affald. Og det forekommer komplet hul i hovedet, at man ikke fra Danske Regioners side fra centralt hold har påtaget sig opgaven med at koordinere samarbejde og vidensdeling omkring fælles løsninger for en rationel affaldssortering og -håndtering på landets hospitaler. I stedet har det været op til den enkelte region at udvikle sine egne løsninger.

Ligesom når arbejdsgange i øvrigt skal ændres, eller der skal implementeres nye initiativer, kan betydningen af, at ledelsen går forrest, ikke undervurderes. Det gælder både på det politiske og administrative niveau i Danske Regioner, i den enkelte region og i de enkelte hospitalsledelser. Her skal topledelserne forstå, at det er deres klare opgave at kommunikere ned igennem organisationen, at en rationel affaldshåndtering med henblik på maksimal genanvendelse er en skal-opgave, som vi som samfund ikke har råd til at misse.

Dertil kan man anføre, at netop arbejdet med at sikre en toptunet grøn omstilling af sundhedsvæsenet er en oplagt mulighed for landets 205 regionsrådspolitikere, der ofte klandres for at være usynlige, til virkelig at markere sig. Med den nye lovgivning har de nærmest fået serveret en dagsorden på et fad af sølv, som ikke kun handler om sundhed og den aktuelle valgperiode, men som peger langt ind i fremtiden og vil få afgørende betydning for kommende generationer.

Skriv kommentar