Forbruget af engangshandsker er enormt. 

Ikke mindst på landets sygehuse, men også hos tandlægen, i burgerbaren, supermarkedets brødskab og i private hjem bruger vi store mængder engangshandsker. Handskerne er blevet allemandseje. 

Brugen af handsker i sundhedsvæsenet tog fart under HIV/AIDS-epidemien i 1980’erne, men den store stigning er sket siden årtusindskiftet. Selv om behovet for handsker er øget, fordi nutidens hospitalspatienter er mindre selvhjulpne og mere plejekrævende, forklarer det ikke denne stigning.

Under COVID-19-pandemien, blev der for alvor sat turbo på forbruget, og importen af engangshandsker blev firedoblet. Samtidig brugte man i kølvandet på pandemien  engangshandsker endnu flere steder i samfundet, selv om Sundhedsstyrelsen ikke på noget tidspunkt har anbefalet en generel brug af handsker.

Udviklingen er skidt for klima og miljø. Produktionen foregår i Asien og transporten til Europa udleder CO2. Handskerne er af gummi eller kunstgummi, og de ender i naturen, i restaffald eller forbrænding, for genanvendelse er ikke muligt. 

Porcelænshænder og migrantarbejdere

Selvom det efterhånden er mange år siden, husker hygiejnesygeplejerske Lise Andersen stadig samlebåndet med hvide porcelænshænder, som blev dyppet i flydende gummi på handskefabrikken i Malaysia.

»Først besøgte vi en gummiplantage, hvor man opsamlede gummisaften i små kopper fra den rille, der hver morgen blev skåret i gummitræerne,« fortæller Lise Andersen. 

»Senere besøgte vi en handskefabrik, hvor indonesiske migrantarbejdere sad og pakkede højre- eller venstrehandsker 10-12 timer hver dag.« 

Hovedparten af de ikke-sterile engangshandsker produceres fortsat af migrantarbejdere i Sydøstasien, først og fremmest i Malaysia, som arbejder og lever under kummerlige forhold. Handsker af naturgummi (latex) produceres fortsat, men man har fjernet pudderet fra produktionen, da det ofte gav anledning til allergi. Andre handsker er fremstillet af syntetisk gummi (nitril). 

Et personligt værnemiddel

Lise Andersen har været sygeplejerske på OUH siden 1986. Frem til omkring årtusindeskiftet arbejdede hun på intensiv og infektionsmedicinsk afdeling, inden hun for knap 20 år siden blev hygiejnesygeplejerske på OUH. 

I samarbejde med ledelserne på de kliniske afdelinger udstikker hun og kollegaen Trine Ladegaard, der har været hygiejnesygeplejerske i fem år, de infektionshygiejniske retningslinjer på OUH, ligesom de arbejder med implementering og udvikling af området. 

Det handler grundlæggende om at forebygge hospitalsrelaterede infektioner hos patienter såvel som medarbejdere.

»På hospitalerne skal de ikke-sterile engangshandsker bruges som personligt værnemiddel, når der er risiko for kontakt med blod, ekskreter og sekreter som f.eks. urin, pus og afføring. De anvendes også i forbindelse med isolationsstuer,« siger Lise Andersen.

De to hygiejnesygeplejersker er ikke i tvivl om, at forbruget af engangshandsker på OUH er alt for højt, og at det også er et problem mange andre steder i sundhedsvæsenet.

Engangshandsker skal bruges rigtigt

Siden 2009 har WHO hvert år den 5. maj afholdt ‘World Hand Hygiene Day’ for at øge den globale bevidsthed om vigtigheden af god håndhygiejne i sundhedssektoren. 

I forbindelse med fejringen i 2022 satte WHO fokus på det stigende overforbrug af medicinske engangshandsker og opfordrede til, at handskerne kun bruges, når det er infektionshygiejnisk nødvendigt. Både for at forebygge spredning af mikroorganismer, men også for at mindske sundhedsvæsenets CO2-udledning og klodens miljøbelastning.

»Det handler om psykologi. Folk er bange for at blive smittet, og de føler sig beskyttet, når de bruger engangshandsker,« siger Lise Andersen. 

Et af problemerne er, at folk anvender handsker, selv om der ikke er risiko for kontakt med sekreter og ekskreter. Et andet problem er, at mange beholder de samme handsker på uden at udføre håndhygiejne mellem urene og rene procedurer. Det giver risiko for krydssmitte.

»Vi kan se, at når handskerne anvendes unødigt, så tager folk dem ikke af i situationer, hvor de burde udføre håndhygiejne. Derved bidrager forkert brug til en dårligere håndhygiejne, og handskerne afbryder ikke smitteveje,« konstaterer Lise Andersen. 

»Dine hænder skal være rene og tørre, inden du tager handsker på,« supplerer Trine Ladegaard.

 »Ellers forurener du de rene handsker. Når du så er færdig med den opgave, handskerne skal værne dig mod, skal de tages korrekt af, og du skal udføre håndhygiejne, så du ikke tager forurening fra handskerne med videre.«

I en engelsk observations- og interviewundersøgelse publiceret i 2017 undersøgte forskerne 278 procedurer, hvor ikke-sterile engangshandsker blev anvendt på 2 akutafdelinger i London. 

De fandt, at anvendelse af engangshandsker I 59 pct. af tilfældene var upassende eller unødvendig. I 49 pct. af procedurerne var der risiko for krydskontaminering, således at engangshandskerne viderebragte og forurenede andre emner med bakterier eller virus.

Forkert brug giver falsk tryghed

De danske nationale infektionshygiejniske retningslinjer er udarbejdet af Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) under Statens Serum Institut. Ligesom på landets andre hospitaler har man på OUH i årevis undervist og lavet retningslinjer til personalet om korrekt håndhygiejne – altså hvornår og hvordan man skal desinficere hænder med håndsprit og vaske hænder. 

»Vi har undervist og lavet retningslinjer og kampagner for håndhygiejne i mange år,« siger Trine Ladegaard. 

»Men det er meget svært at få personalet til at ændre adfærd. Vi blev ikke bedre til håndhygiejne under pandemien. Forbruget af håndsprit på de kliniske afdelinger på sygehusene var uændret. Til gengæld blev vi ‘gode’ til at bruge engangshandsker.«

Dette understøttes bl.a. af en dansk undersøgelse fra 2022, som viser, at hyppigheden af håndhygiejne på tre medicinske afdelinger i Sygehus Vestjylland var uændret eller faldt en smule fra 2019 til 2020.

Mange forhold spiller ind, når sundhedspersonale tager engangshandsker på. Men når de bruges forkert, giver de en falsk tryghed hos brugeren.

»Hverdagen på sygehuset indebærer mange komplekse og uforudsete situationer. Angst for at blive smittet af bakterier eller virus spiller selvfølgelig ind. Men den enkelte medarbejder påvirkes også meget af, hvad der er tradition for at gøre på afdelingen. Hvad gør kollegerne? Vi kan alle være bange for at gøre noget forkert, især hvis vi er nye på en afdeling. Men hvis forkert brug er blevet en vane, kan det være meget svært at ændre,« siger Trine Ladegaard. 

Skriftlig information er værdiløs

På Odense Universitetshospital er der i dag udnævnt hygiejnekoordinatorer på alle afdelinger, som videreformidler information fra OUH’s Infektionshygiejniske Enhed.

»Det har ingen effekt, hvis koordinatorerne blot videresender en mail eller en retningslinje fra os i hygiejneorganisationen til medarbejderne. Det, der virker, er den personlige og faglige dialog. At tale med sundhedspersonalet om konkrete situationer, og spørge til deres overvejelser. Hvorfor tager de handsker på i en given situation? Hvornår vasker eller spritter de hænder, og hvad er deres risikovurdering i situationen?« konstaterer Lise Andersen.

Efter mange års arbejde med omsorg og pleje i sundhedsvæsenet, oplever Lise Andersen en markant mentalitetsændring hos yngre generationer af sygeplejersker.

»Jeg hører unge sygeplejersker sige: ’Jeg kan ikke røre ved en patients hud uden at have handsker på’. Det er en alvorlig misforståelse. Og det er rigtig skidt for de mange patienter, som har ’hudsult’ og i den grad har behov for fysisk kontakt. Men det kræver altså ikke engangshandsker at holde i hånden eller røre en patients arm,« fastslår hun.

Svingende kvaliteten af værnemidler

Under COVID-19-pandemien opstod der akut mangel på værnemidler på de danske hospitaler, fordi de vanlige leverandører ikke kunne dække behovet. I løbet af 24 timer skulle der skaffes store mængder engangshandsker, ansigtsmasker og overtrækskitler. 

Det lykkedes, bl.a. fordi man brugte danske virksomheders kontakter i Asien, og fordi kinesiske fabrikker satte gang i produktion af værnemidler på rekordtid. 

Men samtidig faldt kvaliteten, og der var jævnligt hullede engangshandsker i pakkerne, ligesom der var pakker, hvor hele indholdet fulgte med, når man tog én handske.

Der er fortsat store mængder engangshandsker i Danmark, som blev indkøbt under COVID-19, og som skal bruges, før der bliver indkøbt nye.

Danske Regioner har nu etableret en central indkøbsordning, ’National Forsyning af Værnemidler’, som bl.a. stiller kvalitets- og bæredygtighedskrav til producenterne i nye udbudskriterier.

Hidtil har spørgsmålet om bæredygtighed og miljøbelastning ikke fyldt meget i forbindelse med brugen af engangshandsker. Men måske er klimaet en vigtig knap at trykke på, hvis forbruget skal falde.

Lise Andersen har tidligere foreslået Region Syddanmark, at man lavede en kampagne for at nedbringe brugen af engangshandsker i forbindelse med den årlige internationale håndhygiejne dag. Men indtil videre har ideen ikke fundet opbakning.

»Personalet vil gerne gøre noget godt for miljøet. Hidtil har det ikke indgået som en prioritet i strategien, men engangshandsker er en stor post, når det gælder sygehusenes forbrug og miljøbelastning.«

»At spare på engangshandskerne er en vindersag,« lyder det fra de to hygiejnesygeplejersker.