23. januar 2023: Rettelse: Efter offentliggørelsen af denne artikel er vi blevet gjort opmærksom på af Region Hovedstaden, at man i regionen har implementeret en plan for affaldssortering på regionens hospitaler. Dagens Medicin beklager fejlen.
I 2021 producerede de danske hospitaler samlet set 38.911 ton affald. Det svarer til svimlende 4,4 ton hospitalsaffald i timen døgnet rundt.
Fra 1. januar 2023 skal alle virksomheder ligesom private borgere sortere husholdningslignende affald i ti fraktioner. Også landets hospitaler skal leve op til Miljøministeriets ’Bekendtgørelse om affald’, som allerede i december 2020 fastsatte deadline.
Og vi kan godt afsløre, at ingen regioner nåede at komme i mål inden deadline, skønt alle siger, at de er på vej og har medarbejdere, der knokler for at finde de gode løsninger.
Nogle regioner er således først nu i gang med pilottest af, hvordan affaldssortering kan foregå i hospitalernes forskellige funktioner som køkkener, sengeafsnit, operationsgange, ambulatorier m.m.
Ingen fælles løsninger
Affaldstyperne er vidt forskellige, og det er behovet for spande, poser og stativer derfor også. Og mens for eksempel Region Hovedstaden for flere år siden har udviklet et system med væghængte spande og stativer til sortering, skal andre regioner først til at udvikle deres systemer.
»Det undrer mig, at regionerne ikke samarbejder om at finde fælles løsninger, hvor det kan lade sig gøre,« siger Lina Katan.
Hun er specialkonsulent i Dansk Affaldsforening – en brancheorganisation, der arbejder for bedre, enklere og mere miljø-, klima- og ressourcerigtig affaldshåndtering. Hende vender vi tilbage til.
Til gengæld er overraskelsen over den manglende fælles regionale koordinering ikke stor hos seniorforsker Lars Kjerulf Petersen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, Roskilde.
»Det undrer mig ikke,« siger Lars Kjerulf Petersen.
Fem forskellige ‘dybe tallerkner’
I sin forskning har han især beskæftiget sig med affaldssortering i private husholdninger.
»Da kommunerne skulle begynde med affaldssortering pga. nye EU-direktiver, udviklede man 98 løsninger på dén udfordring. Det er et kendt fænomen, at hver enkelt region opfinder sin egen dybe tallerken. Samtidig ved vi fra blandt andet de elektroniske journalsystemer på hospitalerne, hvor problematisk det er, at man ikke kan enes om en fælles løsning.«
På det kommunale område er Vestforbrænding i København et godt eksempel på en fælles løsning på håndtering og genanvendelse af store mængder husholdningsaffald.
Men på hospitalsområdet har Region Hovedstaden valgt at sende sit plastaffald usorteret til Tyskland, hvor man har Europas eneste anlæg, der maskinelt kan sortere de forskellige typer plast.
»En fælles løsning mht. håndtering af plast ville være oplagt,« siger Lars Kjerulf Petersen.
»Der er tale om virkelig store mængder affald, som kunne genanvendes nationalt, hvis regionerne gik sammen om et sorteringsanlæg. Det må kunne løses.«
Hos Danske Regioner henviser formanden for Udvalget for klima og miljø, regionsrådsformand i Nordjylland Mads Duedahl (V), til, at affaldsbekendtgørelsen er vedtaget ved lov, og at det er op til de enkelte regioner at udvikle de nødvendige løsninger.
Hovedparten går til forbrænding
Det danske sundhedsvæsen stod i 2014 for 6,3 pct. af Danmarks CO2-udledning. Tallet stammer fra en stor global rapport udarbejdet af ingeniørfirmaet ARUP og den internationale ngo HCWH.
På myndighedsniveau findes der ikke en samlet opgørelse over sundhedsvæsenets andel af den danske CO2-udledning. Det fremgår af et svar til Folketingets Sundhedsudvalg fra daværende klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen fra september 2021.
Mængden af hospitalsaffald er en væsentlig del af sundhedsvæsenets samlede udledning af CO2, fordi omkring 75 pct. af affaldet fortsat ender i forbrænding.
Det betyder både tab af ressourcer, udledning af CO2 til atmosfæren ligesom forbrænding af blandt andet plast kan udvikle miljøskadelige og kræftfremkaldende stoffer.
Samtidig er emballage og affald en tidsrøver i en travl hverdag på hospitalerne, hvor patientbehandling er hovedopgaven. Det tager både tid at åbne flere lag plast omkring sterile emner, klappe papkasser sammen, sortere i forskellige beholdere og fjerne affaldet.
Ikke råd til ikke at sortere
Det får nogle medarbejdere til at sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet giver mening. Men det gør det.
»Vi skal sortere affald, fordi det er nødvendigt. Vi har faktisk ikke råd til andet på hverken ressource eller klimakontoen,« er det korte svar fra specialkonsulent Lina Katan, Dansk Affaldsforening.
Hun er sociolog og forsvarede i oktober 2022 sin erhvervs-ph.d. med titlen ’Affaldssortering – fra uoverkommeligt besvær til usynlig rutine’.
»Vi forbruger klodens ressourcer og omdanner dem til enorme mængder affald. Ressourcerne er ikke ubegrænsede, og at udvinde dem er ikke gratis for hverken mennesker, økosystemer eller klimaet,« siger Lina Katan.
»Plastik er for eksempel lavet af olie. Vi skal så vidt muligt lade olien blive, hvor den er, og sortere vores affald, så vi kan bruge ressourcerne igen og igen fremfor at brænde dem. Sortering er vores ansvar som forbrugere og affaldsproducenter.«
Ledelsen er rollemodel
Mange medarbejdere i sundhedssektoren er bevidste om nødvendigheden af en grøn omstilling og finder det derfor frustrerende, at den tankegang og sortering, de har indarbejdet derhjemme, endnu ikke er kommet i gang på arbejdspladsen.
»I den grønne omstilling er det bydende nødvendigt, at ledelsen går forrest med en bæredygtig praksis og kommunikerer tydeligt. Der må ikke efterlades tvivl om, at affaldssortering ikke er til diskussion,« fastslår Lina Katan.
Her er rygning og COVID-19 eksempler på, hvordan forståelse af nødvendige og markante adfærdsændringer kan finde sted på arbejdspladser, når kommunikationen og kravene til medarbejderne er konkrete og tydelige.
»Spande til affald er også kommunikation. De sender et signal om, at ’det er sådan, vi gør her’, ligesom andre folks adfærd gør det. De inviterer til spejling,« forklarer Lina Katan.
Derfor er spande til sortering af affald nødvendige på alle livets arenaer, hvis vi mennesker skal sortere hele tiden. Hvilket er én af konklusionerne i Lina Katans ph.d.
Mål og investeringer varierer
I øjeblikket genanvendes ca. en fjerdedel af det danske hospitalsaffald. Hvis Danmark skal leve op til Parisaftalen om reduktion af klimabelastning og temperaturstigning, skal halvdelen af det danske hospitalsaffald genanvendes i 2030.
De enkelte regioner er mere eller mindre ambitiøse – Region Syddanmark stiler således mod 45 pct.s genanvendelse, mens Region Midtjylland har sat barren ved 70 pct.
Selv om alle regioner er på plads med en politisk vedtaget klimaplan, varierer investeringerne i bæredygtighed og manpower til hospitalernes affaldssortering og den grønne omstilling betydeligt, som det også fremgår af meldingerne fra de forskellige regioner.
Mindre affald betyder besparelse
Mens genanvendelse af affald er godt for miljøet, er det fortsat skidt for økonomien. Indsamling og behandling af affald koster nemlig kassen.
Ifølge Dansk Affaldsforening får man ca. 1.400 kr. for et ton metal, mens det koster 5.600 kr. at få afsat et ton farligt affald. Dertil kommer udgifter til selve indsamlingen.
Et nedsat forbrug – og dermed mindre affald – er derimod både godt for miljøet og økonomien.
I den kommende tid vil Dagens Medicin præsentere konkrete eksempler på, hvordan man mindsker forbrug, affaldsmængde og sparer penge på landets hospitaler som led i den grønne omstilling.
