Jeg opdagede i går, at jagtsæsonen er gået ind. Der vandrede jægere rundt på markerne, og der var skud i det fjerne. Min regel nummer 1 er at holde øje konstant og så dukke hovedet ved tegn på skud. Så går det nok over, som det plejer, og roen kan atter sænke sig over landet.
Det samme gælder, når valgkampe går ind. Der kommer mange forslag, som alle virker gode på papiret, men hvis chance for at ændre noget i dagligdagen kan sidestilles med et skud forbi byttet. Der kommer ingen suppe af det kød.
Det går nærmest modsat: dårligere dag for dag
Der mangler noget i de politiske udspil, nemlig det vigtigste. Det er i hvert fald chokerende for mig, at nogle danskere ikke har råd til at købe medicin. Jeg arbejder i et tværfagligt smertecenter. Her oplever jeg ganske hyppigt, at patienter ikke har råd til almindelig smertestillende medicin. Patienter, der har arbejdet hårdt det meste af deres liv, er på grund af sygdom og manglende arbejdsevne så fattige, at pengene ikke rækker til medicin. Når vi snakker om ulighed i sundhed, handler det om at give mennesker et værdigt liv. Ikke om, hvorvidt vi skal kalde det sundhedshuse eller nærhospitaler. Det interesserer ikke ret mange mennesker – de fleste er optaget af, om vi har et anstændigt sikkerhedsnet for hinanden, når vi bliver syge.
De to store partier er kommet med udspil, der ligner hinanden til forveksling. Det vigtigste hovedtema er for begge partier, at vi skal styre det nære sundhedsvæsen. Et mantra, som vi har hørt gentaget i rigtig mange år uden de store forandringer i dagligdagen. Det går nærmest modsat: dårligere dag for dag. Og det er der flere grunde til, men en vigtig grund er, at de selvsamme partier har prioriteret en voldsom stigning i antal læger på hospitalerne, og da man kun kan bruge en læge én gang, er der blevet tilsvarende færre i almen praksis. En prioritering, man i den grad kan mærke i provinsen. Et forslag om, at der skal komme 1.700 flere praktiserende læger lyder rigtig flot, men hvordan? Nåh nej, det var jo først i 2035. Godt nok tager det lang tid at uddanne en speciallæge, men det ville være rart med nogle detaljer om, hvordan det er tænkt. At prioritere almen praksis er både rigtigt og nødvendigt, men det kommer til at koste på andre områder, og her er der rungende tavshed.
Socialdemokratiets udspil har fået megen opmærksomhed på grund af brugen af ordet ‘nærhospitaler’. Hvad det præcist betyder, er for mig helt uklart. Bortset fra, at man ikke kan blive indlagt på nærhospitalet. Og godt for det. Men vi har i dag fremragende nære behandlinger og muligheder for røntgenundersøgelser, jordemoderkontrol m.m. i de nedlagte hospitaler rundt omkring. Hvis man vil se et godt eksempel, vil jeg foreslå Nakskov, men udvalget er stort. Det hedder et sundhedscenter, og hvorfor ændre det?
Ovenstående er kun et lille udpluk, men jeg har endnu til gode til at se, at de aktuelle sundhedsudspil vil ændre noget som helst for menneskers dagligdag.
