Magtliste afspejler nye tendenser LEDER: Den massive mangel på arbejdskraft i sundhedssektoren i disse år betyder, at de tektoniske magtplader under sundhedsvæsenet er ved at forskyde sig i en retning, der potentielt kan give de forskellige faggrupper meget mere magt, end de har i dag.

I år er det 24. gang, at Dagens Medicin kårer det danske sundhedsvæsens 100 mest magtfulde personer. Ved den allerførste kåring tilbage i 1998 lignede top 5 på det formelle plan på mange måder årets liste. Her havnede daværende finansminister Mogens Lykketoft (S) helt i top efterfulgt af nu afdøde Kresten Philipsen (V), formand for Amtsrådsforeningen, sundhedsminister Birte Weiss (S), Erik Juhl, adm. direktør i Hovedstadens Sygehusfællesskab, mens Poul Winckler, formand for FOA, sluttede top 5 af. Også dengang vurderede Magtpanelet, at de formelle positioner øverst i det politiske hierarki, og især dem, hvor personen i embedet har stor indflydelse på finansloven og den regionale og kommunale økonomi, kommer med så stor iboende magt, at det nærmest kræver en ekstraordinær dårlig ‘performance’ inden for listens øvrige kriterier, hvis man ikke skal havne i top 10.

Noget af det mest interessante ved årets magtliste er dog de forskydninger, der er sket lige uden for den traditionelle top

At der med penge følger magt, afspejles på årets magtliste også ved, at både formanden og ikke mindst direktøren for Novo Nordisk Fonden har taget solide hop opad. Indtil foråret 2021 var Mads Krogsgaard Thomsen gennem to dekader en respekteret koncerndirektør med ansvar for Novos forskning og udvikling, hvilket sidste år gav ham en magtplacering som nummer 70. Med andre ord er det altså primært rollen som CEO for fonden, der har katapulteret ham op på en aktuel 12. plads. Anderledes kan det ikke være, når man sidder på en pengekasse, der sidste år uddelte midler for 8,8 mia. kr., hvoraf alene knap halvdelen gik til sundhedsvidenskabelige og patientcentrerede forskningsprojekter.

Noget af det mest interessante ved årets magtliste er dog de forskydninger, der er sket lige uden for den traditionelle top. Her rangerer panelet for eksempel frontpersoner for foreninger, der repræsenterer hhv. de ansatte og de ældre, markant højere end sidste år. Hvis man ser bort fra DSR-formand Grete Christensen, som i kølvandet på blandt andet håndteringen af sygeplejerskestrejken er dumpet mere end 22 pladser tilbage, så har både Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, FOA’s sektorformand Torben K. Hollmann og direktør Bjarne Hastrup, der vel nærmest er synonym med Ældre Sagen, formået at udnytte deres respektive platforme til at få deres medlemmers interesser højt op på de politiske dagsordener. Det er blevet belønnet på årets magtliste, hvor de alle indtager placeringer i top 20.

Noget af det, der kendetegner de tre, er, at de – som oftest – evner at se ud over deres egne medlemmers næsetip og tale ind i den større diskussion om sundhedsvæsenets fremtidige udvikling. Som Torben K. Hollmann formulerer det i et interview i dette magasin: »Det er vigtigt for mig ikke at lave den klassiske fagforeningsfejl med at stå på en ølkasse og skrige, for det er ikke svært. Det svære er at komme med de gode løsninger på velfærdssamfundets udfordringer.« Den både sympatiske og fornuftige strategi må det brede samfund bede til, at Hollmann, Rathcke og de øvrige repræsentanter for sundhedsvæsenets faggrupper holder sig til et godt stykke tid endnu. For den massive mangel på arbejdskraft i alle dele af sundhedssektoren i disse år betyder, at de tektoniske magtplader under sundhedsvæsenet allerede er ved at forskyde sig i en retning, der potentielt kan give de forskellige faggrupper meget mere magt, end de har i dag.

Hvis den magtforskydning medfører et moderat lønløft til hidtil oversete faggrupper, og ledelserne rundt omkring i sundhedsvæsenet får øjnene endnu mere op for, at der altså skal investeres i et ordentligt arbejdsmiljø, hvis man skal kunne hamle op med den støt stigende medarbejderflugt til det private, så er det en pris, der er værd at betale. Men omvendt er det også afgørende, at de ikke overspiller deres nuværende hånd, fordi det vil være uansvarligt. Det vil kun bidrage til at forværre sundhedsvæsenets aktuelle krise, og samtidig vil de save den gren over, de selv sidder på.

Skriv kommentar