Foto: Lars Andersen

Livsvigtige sundhedsdata må ikke samle støv Hvis man vil holde fast i at prioritere patientsikkerhed og dermed tillid højt, er vores registre et godt sted at starte. Her kan man relativt billigt og let plukke lavthængende frugter med en enorm impact.

I nullerne rullede skandalen om epilepsimedicinen valproat, der kunne forårsage misdannelser hos børn af gravide, der havde indtaget medicinen. Mistanken opstod allerede i slutningen af 1990’erne, og efter ca. ti års dataindsamling internationalt var der ingen tvivl. Det førte til, at man i 2009 ændrede anbefalingerne, så gravide med epilepsi ikke længere skulle behandles med valproat.

Nu viser et nyt dansk studie, som vi skriver om i denne udgave af Dagens Medicin, at opdagelsen af denne sammenhæng mellem gravide, der fik valproat, og en forøget risiko for misdannelser hos deres børn, i teorien kunne være gjort allerede i 1997 – altså hele 12 år tidligere – hvis man havde lavet den fornødne kobling i de danske sundhedsregistre. Dataene forelå i de relevante registre, men blev først gjort tilgængelige for forskere i 2003.

Vi ikke er gode nok til at udnytte den guldmine af sundhedsdata, Danmark ligger inde med

Man kan selvfølgelig ikke straks være sikker på, at det er lægemidlet og ikke sygdommen i sig selv, der øger risikoen for misdannelser, og i tilfældet med valproat slet ikke allerede i 1997. Men med en tidlig begrundet mistanke kan en fokuseret videre forskning og sensitivitetsanalyser være med til at klarlægge risiciene, og som minimum kan man sørge for, at der tages informerede valg.

Resultatet af det nye studie leder uvægerligt tankerne hen på de kvinder og fædre, der endte med at stå med et spædbarn med alvorlige misdannelser, som kunne være undgået. Men også på alt det andet, vi ikke opdager, fordi vi ikke er gode nok til at udnytte den guldmine af sundhedsdata, Danmark ligger inde med.

Som overlæge og lektor Jakob Christensen, en af forskerne bag studiet, pointerer i artiklen, så viser deres forskning helt grundlæggende, hvor vigtigt det er, at danske registerdata hurtigt gøres tilgængelige for forskere og er lette at benytte. I studiet argumenterer man især for, hvor vigtigt det er i forhold til gravide, som er på receptpligtig medicin. For gravide er af sikkerhedsmæssige grunde normalt ikke en del af kliniske studier, hvilket betyder, at man ofte ikke kender til nye lægemidlers potentielle bivirkninger hos gravide og deres ufødte børn. Omvendt er der jo gravide kvinder, som på grund af sygdom, som f.eks. epilepsi, ikke kan undvære medicin, selvom de er gravide.

Læs mere: Kobling mellem epilepsimedicin og misdannelser kunne være opdaget før

Derfor kan man kun være enig i, at det burde være normen, at man med det samme kan følge gravide på receptpligtig medicin og senere hen også deres børn gennem registrene for at holde øje med potentielle risici. Noget, man kun kan med konstant ajourførte og systematiserede data, som er tilgængelige for de relevante forskere.

I et større perspektiv kan man argumentere for, at en sådan løbende registrering bør gælde i alle de tilfælde, hvor man er nødsaget til at give medicin til typer af patienter, som ikke har indgået i de oprindelige kliniske studier. De er jo typisk udført på raske, voksne mænd af kaukasisk afstamning. Det gælder eksempelvis ældre og børn, men også psykiatriske patienter, der systematisk udelukkes af kliniske studier, der ikke har med psykofarmaka at gøre.

Danmark er berømt for, at vi formentlig har verdens bedste og mest udførlige sundhedsregistre, og dem skal vi selvfølgelig bruge optimalt. Men det kræver, at der er en hurtig tilgængeliggørelse og et smidigere samarbejde mellem især Sundhedsdatastyrelsen og forskerne, og herunder at GDPR og andre juridiske benspænd ikke besværliggør processen mere end højst nødvendigt. Og det kræver ressourcer i form af tid og penge til denne type forskning.

Under COVID-19-pandemien har vi set de danske sundhedsmyndigheder og politikere handle med stor respekt for patientsikkerheden. Det er en forudsætning for en tillidsfuld befolkning, der ikke hopper med på konspirationsteorier om medicinsk behandling og forebyggelse. Hvis man fra politisk hold vil holde fast i at prioritere patientsikkerhed og dermed tillid højt, er vores registre et godt sted at starte. Her kan man relativt billigt og let plukke lavthængende frugter med en enorm impact. Det burde være et let valg at træffe.

Skriv kommentar