I år er det 15. gang, at Dagens Medicin kårer landets bedste hospitaler og afdelinger, denne gang inden for i alt 61 behandlingsområder.
Omdrejningspunktet for kåringerne er som altid de forskellige hospitalsafdelingers egne indberetninger til Regionernes Kliniske Kvalitetsdatabaser (RKKP) og den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), der viser patienternes oplevelse og tilfredshed med sundhedsvæsenet – de såkaldte PREM-data. I det endelige regnestykke vægter data om behandlingskvalitet fra RKKP 90 pct., mens LUP’en vægter de sidste 10 pct.
Sammenlignet med sidste år er det glædeligt, at det i år har været muligt at inddrage langt flere nye data, således at kun 2 ud af 61 kåringer baserer sig på genbrugsdata fra sidste år. Det skyldes bl.a., at børnesygdommene ved implementeringen af LPR3 omsider er ved at være slået ned, og at problemerne med Sundhedsplatformen også er ved at være fortid. Det siger sig selv, at uden præcise og opdaterede data er det umuligt at arbejde meningsfuldt med at løfte behandlingskvaliteten.
Det er også glædeligt, at der i flere af kvalitetsdatarapporterne er inkluderet data, der måler på den behandling, der sker uden for hospitalerne. I år er data fra almen praksis tilbage som en del af årsrapporten for KOL, ligesom data fra almen praksis også de seneste par år har været inkluderet inden for diabetesområdet – dog med opstartsvanskeligheder. Data fra almen praksis er især for kroniske sygdomme afgørende for at få det reelle billede af behandlingskvaliteten.
Det er skridt i den rigtige retning, men faktum er fortsat, at størstedelen af årsrapporterne kun indeholder data på det, der foregår på hospitalerne. Tag bare ortopædkirurgien og behandlingen af hoftenære lårbensbrud, typisk hos ældre. Eftersom indlæggelsestiden bliver stadigt kortere, foregår det meste af rehabiliteringen i dag i kommunerne.
Problemet er bare, at man i årsrapporten mangler data fra kommunerne og derfor går glip af vigtig viden om, hvordan patienterne klarer sig på sigt, herunder hvad der eksempelvis gør, at der er behov for reoperation. Det er viden, som på mange måder er nødvendig for at kunne løfte kvaliteten. Og der er et stort ønske fra flere styregrupper om, at data generelt bliver mere fyldestgørende, når det gælder hele patientforløbet. Det ønske kan man kun bifalde.
Når man i dette magasin læser interviewene med lederne for de afdelinger, der klarer sig bedst, er der tre interessante ting, der går igen: Først og fremmest er der den faglige stolthed over at få bekræftet, at det arbejde, man udfører i hverdagen, holder høj faglig kvalitet.
Dernæst er der oplevelsen af, at det er en fælles holdindsats på tværs af fagligheder og professioner, der er forklaringen på afdelingens gode resultater. Og endelig som det tredje, at det er altafgørende, at den øverste ledelse ikke bare siger, at data er vigtige, men at ledelsen aktivt anvender data som ledelsesværktøj til sammen med afdelingen hele tiden at opstille (nye) mål for det videre kvalitetsarbejde.
Og så er der faktisk også en fjerde ting, der går igen i interviewene med vinderne: De fortæller alle som en om et godt og frugtbart arbejdsmiljø i netop deres afdeling.
Selvom der ikke er nogen garanti for, at man bliver blandt de bedste til en given behandling blot ved at have fokus på et godt arbejdsmiljø, praktisere samarbejde på tværs og ved at have en hospitalsledelse, der er aktivt interesseret i høj datakvalitet, så afslører årets kåringer i hvert fald én ting. Nemlig, at hvis ikke de tre nævnte elementer er til stede i hverdagen, så stryger man aldrig helt til tops.
