Foto: Lars Andersen

Hvad er forskerens rolle i offentlig-privat innovation i sundhed og forebyggelse? På den ene side er der stor tiltro til, at sundhedsinnovation er løsningen på mange af sundhedsvæsenets udfordringer, mens der på den anden side endnu ikke er megen relevant forskning at trække på. Her er vores fire vigtigste læringer om, hvad forskeres rolle kan være i OPI’er inden for sundhed og forebyggelse.

De store udfordringer i nutidens- og fremtidens sundhedsvæsen kan ikke løses alene ved at få flere midler eller faglige medarbejdere. 

Der er behov for at tænke nyt og eksperimentere med afsæt i den viden, teknologier, indsatser og organisationsformer, som allerede eksisterer. Det kan skabe nye behandlingsformer og metoder til forebyggelse til gavn for patienter og borgere. 

Der er også en bred accept af, at én part ikke kan løse det alene. En vej – men ikke den eneste – er at fremme og øge den offentlige-private innovation i sundhedsvæsenet.

Vi vil fortsat argumentere for behovet for at fokusere på innovation inden for forebyggelse og udvikling af nye (tværsektorielle) indsatser, services, forløb, organisationsformer og systemer

Vores erfaring med offentlig-privat innovation (OPI) er, at der på den ene side er stor tiltro til, at sundhedsinnovation kan løse næsten alle sundhedsvæsenets udfordringer. På den anden side oplever vi, at der ikke er meget forskningsviden at trække på endnu. 

Sundhedsinnovation som OPI-projekter er langt mere usikkert og forbundet med højere risiko for ingen reel effekt end de mere klassiske offentlige-private partnerskaber om f.eks. kliniske forsøg, test og evaluering af ny medicin.   

Fokus på forebyggelse

Vi vil fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse fortsat argumentere for behovet for at fokusere på innovation inden for forebyggelse og udvikling af nye (tværsektorielle) indsatser, services, forløb, organisationsformer og systemer. 

Der skal især fokuseres på forebyggelse sammen med borgere og fagprofessionelle frem for dyrere og mere avanceret behandling af livsstils- og levevilkårssygdomme. Det kan også ske gennem partnerskaber med private aktører.

Derfor sagde vi som regionalt forskningscenter ‘ja tak’, da vi i starten af 2022 blev inviteret til at være partner i Erhvervsfyrtårn Life Science med fokus på indsatser målrettet forebyggelse, opsporing og behandling af (svær) overvægt. 

Vi ville medvirke i Erhvervsfyrtårnets OPI-projekter fordi: 

1) Vi som forskningscenter inden for sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedstjenesteforskning vil bidrage til at kvalificere, kvantificere og evaluere, hvad sundhedsinnovation kan og ikke kan i forhold til at forbedre borgernes sundhed. 

Og 2) Vi gerne vil samarbejde med kompetente private videns- og teknologivirksomheder, så de lærer om og får adgang til evidensbaseret forskning. 

Vi har nu i lidt over ét år været aktive partnere i fire forskellige OPI-projekter i samarbejde med syv forskellige små- og mellemstore virksomheder (SMV´er).  Små entreprenante virksomheder fyldt med viden og idérigdom om brugen af f.eks. sensorer, kunstig intelligens, app-udvikling, videoformidling, interventions-design og real-time-data. 

Vi mener, at der skal skrues mere op for service- og systeminnovation, for ellers bliver teknologierne aldrig skaleret eller spredt

Vi har som ledelse og forskere hentet vigtige erfaringer med at være offentlig videns- og forskningspartner i Erhvervsfyrtårnet. Det har både været lærerigt, kompetenceopbyggende og svært. 

Vores fire vigtigste læringer som svar på, hvad forskeres rolle kan være i OPI´er inden for sundhed og forebyggelse, er:

1) Sundhedsforskere har adgang til brugerne i behovsafdækning

Som offentlig forskningsinstitution har vi en lettere adgang til brugere, patienter og borgere end en privat virksomhed. 

Som forskningscenter på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital har vi kontakten til klinikere og almen praksis, som er det afgørende ‘forbindelsesled’ ud til borgerne. 

Vi har også adgang til andre nationale og internationale forskningsprojekter, der har gjort sig gode (og mindre gode) erfaringer med brugerinddragelse. 

Alle tre faktorer vil kunne bidrage til en stærkere og bedre behovsafdækning i starten af et OPI-projekt.

2) Forskeres metodeapparat er essentiel i sundhedsinnovation

Vores forskere er (som gode forskere jo er) kompetente til systematisk opgørelse af den eksisterende viden på et område, systematisk dataindsamling og -analyse, og til at skabe adgang til registerdata og trække på international viden og data. 

Uden en systematisk dataindsamling og anvendelse af valide videnskabelige metoder og analyser ved vi ikke, om den innovative løsning reelt har effekt på sundheden og forebyggelse. 

Evidens starter med systematisk dataindsamling og -analyse. Det er vi al beskedenhed ret dygtige til i forskningsverdenen.

3) Forskere kan undersøge og stille de gode spørgsmål til arbejdsprocesser og serviceleverancer

Vi har i regi af de første erhvervsfyrtårnsprojekter erfaret, at alle hurtigt kan forelske sig blindt i teknologiernes muligheder, hvad enten det er en ny sundhedsapp, en patientsensor eller et e-læringsmodul. 

Men der brug for at stille de sundhedsprofessionelle de gode spørgsmål, få afdækket kompetencer og påvise hvilke arbejdsprocesser, der forhindrer implementering af en ny løsning. Investerer vi ikke tid og ressourcer i dette, risikerer vi, at innovationen ender som et ‘smart device’ udenfor for klinikken og arbejdspladsen. 

Vi mener, at der skal skrues mere op for service- og systeminnovation, for ellers bliver teknologierne aldrig skaleret eller spredt. Her kan vi som forskningscenter tæt på et hospitals kliniske praksis og mange kommuners sundhedsindsatser hjælpe flere SMV’er med at tænke det ind i deres innovationsproces.

4) Forskere kan være navigatører i sundhedsvæsenet, databehandleraftaler og regler

Når vi indgår i innovationspartnerskab med små private virksomheder, følger der et ekstra ansvar med som videns- og forskningsinstitution. Som der står i Pippi Langstrømpe: 

‘Den som er vældig stærk, bør også være vældig rar’.

SMV´er har ofte hverken kapacitet til at samle eksisterende sundhedsdata, håndtere databehandlerregler eller patientrettigheder. 

Som forskningscenter har vi både administrative medarbejdere og erfarne forskere, som kan navigere og hjælpe vores SMV-partnere frem gennem de offentlige bureaukratier. 

Men her tror vi også, at et samlet Region Hovedstaden som medansvarlig for erhvervsudvikling kan hjælpe de små SMV’er endnu bedre til at navigere i det offentlige sundhedsvæsen.

For nærmere detaljer om pilotprojekterne Erhvervsfyrtårn Life Science, som CKFF har deltaget i 2022-2023, læs mere her.

Skriv kommentar