En dansk succeshistorie om offentlig-privat samarbejde: Hvad kan vi lære af den?
Foto: Lars Andersen

En dansk succeshistorie om offentlig-privat samarbejde: Hvad kan vi lære af den? Danmark er ved at miste sin internationale position inden for offentlig-private forskningssamarbejder, når det handler om lægemidler og registerforskning. Derfor bør vi styrke de danske miljøer for at kunne matche både internationale, offentlige forskningsmiljøer og lægemiddelindustriens vækst og oprustning på området.

Offentlig-privat samarbejde om forskning og innovation hyldes fra mange sider som løsningen på vor tids store udfordringer. Der synes at være relativt stor enighed om dette på tværs af sektorer og det politiske spektrum, og der loves ikke sjældent store gevinster for samfundet. 

Men de gode eksempler, illustrative cases og danske succeshistorier beskrives sjældnere; hvad kendetegner disse, og hvordan hjælper vi dem på vej? Vi vil med dette indlæg beskrive et – i vores øjne – godt og illustrativt eksempel på et succesfuldt dansk offentlig-privat samarbejde og reflektere over muligheder og barrierer for at styrke området.

Danske farmakoepidemiologiske studier

Det europæiske og det amerikanske lægemiddelagentur har gennem de seneste år, i takt med et øget krav om overvågning af nye lægemidler, rettet blikket mod såkaldte farmakoepidemiologiske (FE) studier, ofte også kaldet Real World Evidence. 

Nye lægemidler bliver som hovedregel godkendt på baggrund af lodtrækningsstudier, såkaldte ‘randomized controlled trials’ (RCTs), hvor patienterne ved lodtrækning får enten den nye medicin eller placebo eller den ‘gamle’, sædvanlige medicin til sammenligning. 

Disse studier er ofte udført på relativt små og selekterede populationer, og der kan efter markedsføring ofte opstå mistanke om bivirkninger, risikogrupper og manglende effekt hos specifikke patientgrupper eller interaktioner med andre lægemidler.

Der er således et behov for tidstro overvågning af nye lægemidler ved hjælp af FE-studier for at sikre, at patienterne får en effektiv og sikker medicinsk behandling. FE-studierne overflødiggør på ingen måde de nævnte lodtrækningsstudier og den vigtige kliniske forskning i udviklingen af lægemidlerne, men FE-studierne kan supplere disse og i nogle tilfælde være den eneste måde, hvorpå man kan be- eller afkræfte en mistanke om en bivirkning af et lægemiddel. 

Med sine unikke sundhedsregistre er Danmark et særligt godt land at gennemføre sådanne studier i. Eksempel 1 viser, hvordan et dansk-svensk FE-studie evaluerede sikkerheden ved brug af et specifikt antidepressivt lægemiddel i graviditeten.

Danmark har unikke landsdækkende registre, hvor det med høj datasikkerhed og beskyttelse af borgernes data er muligt at gennemføre FE-studier af lægemidlers effekt og sikkerhed til gavn for patienter, sundhedsvæsen og virksomheder. Studierne gennemføres ofte i samarbejde med lægemiddelindustrien, som har brug for at gennemføre studierne, når spørgsmål rejses af myndighederne. 

På den måde er FE-studierne et godt og illustrativt eksempel på offentlig-privat samarbejde, hvor alle parters interesser kan varetages til gensidig gavn. 

Nødvendigt at styrke offentlige forskningsmiljøer

For at være en god samarbejdspartner for industrien og samtidig kunne varetage et helhedssyn – dvs. interesserne for de danske patienter og borgere, det danske sundhedsvæsen og velfærdssamfund – er det vigtigt, at der opbygges og fastholdes stærke offentlige forskningsmiljøer inden for registerforskning og FE-studier inden for lægemidler og anden behandling.

Især inden for de seneste to årtier har private aktører, heriblandt lægemiddelindustrien, etableret væsentligt større miljøer inden for anvendelse og analyse af sundhedsdata, for eksempel i form af FE-studier. Til sammenligning har de offentlige miljøer ikke oprustet i samme grad.

Der er stærke kompetencer inden for offentlige forskningsmiljøer på dette område på tværs af Danmark, som har en historisk tradition for epidemiologisk forskning i verdensklasse. De senere års udvikling inden for data science som for eksempel kunstig intelligens gør det nødvendigt at udvikle miljøerne og samarbejde endnu mere på tværs og med relevante videns- og undervisningsinstitutioner. 

Den danske lægemiddelindustri har også stor interesse i at styrke de offentlige forskningsmiljøer af flere årsager: 

  • Offentlig forskning har et særligt brand af integritet og uvildighed, som gør et samarbejde attraktivt for lægemiddelindustrien. Dette brand skal sikres ved at styrke de offentlige forskningsmiljøers økonomiske uafhængighed. Derudover skal det som offentligt forskningsmiljø være mere legitimt at ‘tjene penge’ og agere som eksterne og honorerede konsulenter, men miljøets eksistens skal ikke være betinget af kontrakter med industrien. 
  • Det offentlige (med hospitaler som helt centrale aktører) uddanner i samarbejde med videns- og undervisningsinstitutionerne mange dygtige sundhedsfaglige forskere, der ‘flyder ud’ i industrien og andre organisationer, hvor de bidrager med forskning, udvikling og innovation. Denne videns- og uddannelsesproduktion er afgørende brændstof for life science-industrien og udgør et vigtigt økosystem af viden og medarbejdere. 
  • Mange af de helt store opfindelser opstår i det offentlige, hvor fri og forskerinitieret forskning udgør en større del af forskningsporteføljen. Disse opfindelser kan senere kommercialiseres i offentlig-private samarbejder. 

Fremtiden for dansk life-science

Der er et bredt politisk flertal bag regeringens life science-strategi, der skal løfte den danske life science-industri til gavn for patienter, det danske velfærdssamfund og dansk økonomi. I strategien lægges der op til at styrke dansk life science, for eksempel ved at skabe ‘bedre rammer for forskning og udvikling’ og ‘bedre brug af sundhedsdata’.

Vi mener, at dette er rigtigt set. Lægemidler og dansk registerforskning er et oplagt område at prioritere af flere årsager, ikke mindst fordi det er et område, hvor vi netop i Danmark har unikke muligheder og en lang tradition – og allerede spirende og erfarne miljøer. Internationalt set er Danmark ved at miste sin gunstige position på dette område til lande, der satser større og mere målrettet.

Derfor bør vi styrke de danske miljøer for at kunne matche både internationale, offentlige forskningsmiljøer og lægemiddelindustriens vækst og oprustning på området. Vi skal satse mere på at blive endnu mere ‘dataparate’ og kunne levere endnu mere tidstro data, der dækker aktiviteterne i både primær og sekundær sektor og et bredt sundhedsbegreb (fysisk, mental og social sundhed) i velfærds- og sundhedssektorerne (social- og sundhedsområdet), og at data hænger bedre sammen på tværs.

Endelig er der brug for, at det offentlige opruster infrastrukturen for at kunne følge med det stigende behov for sagsbehandling af juridiske kontrakter og ansøgninger om adgang til data og godkendelse af databehandlinger. 

Hermed vil vi kunne løfte udviklingen og kvaliteten i sundheds- og velfærdssystemet, samtidig med at vi kan indgå i offentlige-private samarbejder og innovation med private virksomheder.

Skriv kommentar