Ida Fabricius Bruun, direktør
Foto: Alkohol & Samfund

Historisk mulighed for at forebygge alkoholskader DEBATSERIE: Vi skylder de unge mennesker, som kommer ud af ungdomsårenes drukfester med ar på krop og sjæl, at gøre noget ved den herskende alkoholkultur. Og det skylder vi også det sundhedsvæsen, som både behandler de unge med akutte skader og de voksne, som ikke fik stoppet drukfesterne i tide.  

Er det blot bad luck, at 140 unge hver måned kommer på hospitalet på grund af alkoholforgiftning og ulykker?

Er det direkte i pytkassen, at hver anden ung har følt sig presset til at drikke mere, end de havde lyst til?

Og er det ligegyldigt, at ét ungt menneske hver måned dør, fordi de med alkohol i blodet er kørt galt, har lagt sig til at sove på togskinnerne eller er faldet ned fra højder?

Det mener jeg ikke.

Den siddende regering har en historisk mulighed for at præge kommende generationers alkoholkultur, når de inden længe kommer med et udspil til en forebyggelsesplan rettet mod unge og alkohol.

Vi bliver nødt til at begynde dér, hvor regeringen også har lagt deres fokus – på vores børn og unge og deres fremtidsmuligheder. Der er heldigvis masser af veldokumenterede værktøjer, regeringen kan tage i brug, hvis de ønsker at dæmme op for de alvorlige og ulighedsskabende konsekvenser, som for meget ungdomsdruk har på både kort og lang sigt.

Vi skal lytte til de unge

Danske unge drikker for at blive fulde – og det bliver de oftere end deres europæiske jævnaldrende. Over halvdelen af unge oplever drikkepres, alkohol fører til ulykker, død og vold og fortrudt sex. Det er blot nogle af de mange negative konsekvenser, vi desværre ser i statistikkerne.

Der er brug for at lytte til og skabe rum til de fortællinger. Ofte hører vi kun den positive side af alkohol – at det er en del af det at nyde og fejre livet, og at det er en nødvendig del af det at være ung, at man skal drikke sig i hegnet.

Men der er en bagside. Og de mange unge, som mener, at alkoholforbruget blandt unge på deres egen alder er for højt, kommer sjældent til orde i debatten.

Lad os give dem mere plads – ikke bare i statistikkerne, men også på uddannelsesinstitutionerne, i medierne og i den politiske debat.

Regeringen kan skrue på tre knapper

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er der tre knapper, vi kan skrue på, som kan hjælpe til at mindske alkoholforbruget:

Højere aldersgrænser, der håndhæves, begrænse og kontrollere markedsføring af alkohol og mindstepriser på alkohol. Vi ligger i øjeblikket tredjesidst på WHO’s score over lande i forhold til tilgængelighed af alkohol.

Samtidig er prisen på alkohol så lav, at det i dag er langt billigere at købe et par øl end at købe en liter mælk. Det virker grotesk og inviterer til et for højt forbrug

Det er blandt andet præget af, at vi har en af Europas laveste aldersgrænser for salg af alkohol i butikker, og at butikkerne kan sælge alkohol på alle tider af døgnet. Det er med til at øge især unges alkoholforbrug.

Samtidig er prisen på alkohol så lav, at det i dag er langt billigere at købe et par øl end at købe en liter mælk. Det virker grotesk og inviterer til et for højt forbrug.

Den danske lovgivning om markedsføring er desuden så liberal, at det har den kraftige slagside, at den inviterer unge til et øget alkoholforbrug.

Summa summarum er vi langt fra at være dukse – nærmere helt i bund.

Højere aldersgrænser er mest effektivt

Lande med høje aldersgrænser for salg af alkohol, der håndhæves, har færre børn og unge, der drikker alkohol. Så simpelt er det ifølge forfatterne til en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse om unges alkoholkultur.

Når regeringens udspil kommer, bør de og Folketinget bruge muligheden for at skabe en langsigtet, markant ændring af unges alkoholkultur ved at bruge dét mest effektive greb i værktøjskassen:

En 18-års aldersgrænse for køb af alle slags alkohol.

Det er ikke et forbud imod, at unge drikker alkohol. Men det vil sende et helt afgørende signal om, at alkohol er et nydelsesmiddel for voksne. Med en 18-års aldersgrænse vil det netop blive voksnes ansvar, hvor meget, hvornår og hvordan unge under 18 år drikker. Det vil give forældre muligheden for at sætte rammerne og tage samtalerne med deres børn om alkohol, som i dag er vanskeliggjort af, at der er fri bar i alle supermarkeder og kiosker, når børnene er fyldt 16 år.

Vi ved, at der lige nu er opbakning til en 18-års aldersgrænse hos i hvert fald to partier i Folketinget – Radikale Venstre og Enhedslisten.

Selvom meningsmålinger viser, at et stort flertal af danskerne ønsker en 18-års aldersgrænse, så er Folketingets partier generelt ikke meget for at ændre på lovgivningen.

Ser vi på Alkohol & Samfunds seneste befolkningsundersøgelse er der også et flertal af Socialdemokratiets vælgere, der støtter en 18-års aldersgrænse. Det samme gælder flere andre partier såsom SF. Og på tværs af partierne anbefaler både KL og Danske Regioner en 18-års grænse som afgørende opbakning til deres arbejde med alkoholforebyggelse.

Mindsk markedsføring

Forskning viser, at unge, der er eksponeret for alkoholmarkedsføring, drikker mere end unge, der ikke er blevet eksponeret.

Ifølge WHO er der evidens for, at jo billigere alkohol er, jo højere forbrug vil der være i befolkningen

Ligesom vi i Danmark er helt særlige, når det gælder unges alkoholforbrug og lave aldersgrænser, så er vi det også i vores regler for markedsføring af alkohol – særligt sammenlignet med vores nordiske naboer, som er langt mere restriktive.

De seneste år er markedsføring af alkohol rykket fra traditionelle mediekanaler (tv, radio, aviser) og ud på sociale medier som f.eks. Facebook, Instagram, Youtube, TikTok og Snapchat, og bliver her blandt andet varetaget af influencers. Det er problematisk.

Alkohol & Samfund anbefaler derfor øget opmærksomhed over for problematisk markedsføring af alkohol, som direkte eller indirekte henvender sig til børn og unge. Der bør derfor ikke markedsføres for alkohol på sociale medier eller andre platforme, hvor børn og unge under 18 år befinder sig. Desuden bør der være bedre kontrol med den nuværende markedsføring.

Indfør mindstepriser på alkohol

Når regeringen forhåbentlig mindsker tilgængeligheden af alkohol og strammer op på markedsføringsreglerne, bør det suppleres med højere mindstepriser på alkohol.

Ifølge WHO er der evidens for, at jo billigere alkohol er, jo højere forbrug vil der være i befolkningen, og priser har især en effekt på de, der drikker for meget, heriblandt unge. Så øgede priser på alkohol kan reducere forbrug og alkoholrelaterede skader.

Skotland oplevede for første gang i 25 år et fald i salget af alkohol i 2018 på 3 procent, efter at der blev indført en mindstepris på 50 pence per enhed alkohol.

Folket vil gerne – vil regeringen og Folketinget?

Der er talt meget om unges alkoholforbrug. Og det kan være svært at ændre, for det er nok de færreste voksne, der kan sige sig fri for at have drukket lidt for meget som unge – og det gik jo meget godt.

Men ligesom på så mange andre sundhedsområder er det ikke forbudt at blive klogere. Det er på tide at handle.

Det skylder vi de unge mennesker, som kommer ud fra ungdomsårenes drukfester med ar på krop og sjæl. Og det skylder vi også det sundhedsvæsen, som både behandler de unge med akutte skader og de voksne, som ikke fik stoppet drukfesterne i tide.

Jeg ved godt, at der ikke er mange forsidebaskere og lækkert spinsprog over strukturel forebyggelse. Men vi er nødt til at indse, at vi aldrig får ændret kulturen, hvis vi ikke ændrer på de rammer og signaler, vores lovgivning sætter for alkoholkulturen.

Det håber jeg, at regeringen vil indse, og at den får opbakning fra Folketinget.

 

Skriv kommentar