Mikkel Rasmussen: Hvis ikke nu, hvornår så?
Foto: Lars Andersen

Mikkel Rasmussen: Hvis ikke nu, hvornår så? DEBAT: Den politiske stilhed har længe været larmende til trods for, at det igen og igen viser sig, hvorfor der er behov for handling i psykiatrien. I kølvandet på en intensiveret debat og efter pres fra flere partier begynder forhandlingerne om en 10-årsplan nu 24. august. Dette momentum skal forløses, for meget håb er koblet op på troen på, at nu er det nu skriver Mikkel Rasmussen.

Mit første debatindlæg om psykiatrien stammer tilbage fra 2010, da jeg som ung læge følte mig nødsaget til at råbe op om rammerne i psykiatrien. Også dengang var virkelig syge mennesker indlagt i kontorlokaler, i skyllerum eller alternativt flyttet rundt mellem hospitaler for at blive indlagt.

Denne måned er jeg så igen blevet interviewet omkring samme emne og må konstatere, at det faktisk står værre til i psykiatrien i forhold til antal senge og den ambulante behandling. Begge områder med små personalenormeringer og for få kvalificerede medarbejdere til at varetage omsorg, lindring, udredning og behandling.

Den faglige køreplan var i januar klar som oplæg til partiernes forhandlinger i Folketinget om en kommende 10-årsplan. Her burde historien så være endt med en lykkelig slutning

Der er gået 12 år, siden jeg første gang følte mig nødsaget til at råbe op uden afgørende bedring i rammerne for psykiatrien. 12 år!

Over de seneste 10 år er der kommet ca. 30 pct. flere patienter med behov for psykiatrisk udredning og behandling (50 pct. i børne- og ungepsykiatrien). Samtidig har der gennem årtier været et økonomisk milliardefterslæb i psykiatrien.

Lige nu er der dog en historisk enighed blandt alle aktører inden for psykiatrien – både patienter, pårørende og fagfolk. Der er et solidt fagligt oplæg fra Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, som alle bakker op om. En faglig køreplan for en kommende 10-årig psykiatriplan. Psykiatrien har ikke en kæmpe interesseorganisation til at varetage dens interesser, men mange forskellige NGO’er, organisationer osv.

Mange er forsøgt samlet i PsykiatriAlliancen, men først efter samarbejdet om det faglige oplæg er der en historisk enighed om at komme i mål med en ambitiøs psykiatriplan – én gang for alle! Det er opløftende og skaber håb for fremtiden.

Hvad kan så gå galt?

Men hvad kan så få det hele til at ramle? Lad os kigge på tidslinjen. Ved de seneste årtiers valgkampe både til folketing, regioner og kommuner har psykiatrien altid været en af de store emner, men den er ofte glemt senere i perioderne mellem valg eller har fået en smule opmærksomhed hist og her. Psykiatrien har aldrig fået den store genoprejsning og det faglige løft, som andre store sygdomsgrupper i sundhedsvæsenet har.

Ved folketingsvalget i 2019 kom 10 ud af 13 opstillede partier med ytringer om, at der skal laves en 10-årig ambitiøs psykiatriplan. Efter folketingsvalget i 2019 endte psykiatrien med at være en del af forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier, og 10-årsplanen blev nævnt i økonomiaftalen i 2020.

Der var store forventninger. Finansloven for 2020 medførte 600 mio. til psykiatrien. Beløbet blev fordelt til regionerne vel vidende, at der var tale om et akut løft til en blødende psykiatri, og at det ville kræve meget mere at rette psykiatrien op. Der fulgte f.eks. ikke penge med til den ambulante psykiatri, kommunernes socialpsykiatri eller til at styrke praksissektoren.

Forude lå et arbejde med at løse psykiatriens problemer som manglende tilgængelighed, kapacitet og sammenhæng; utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i eksisterende tilbud; utilstrækkelige forebyggende og tidlige indsatser; og utilstrækkelig forskning, faglig udvikling og dermed manglende prestige.

Jeg frygter, at flere medarbejdere vil søge væk og dermed skabe en negativ spiral, fordi der ikke sker en politisk prioritering

Sundhedsministeren bad derfor Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen om et fagligt oplæg til en kommende 10-årsplan for psykiatrien (Sundhedsstyrelsen har i øvrigt lavet mange gode rapporter med anbefalinger til psykiatrien gennem årtier, som aldrig er implementeret politisk/økonomisk).

Planen blev udarbejdet som en inddragende proces, hvor alle faggrupper, eksperter og foreninger for patienter og pårørende deltog i en række møder sammen med Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen, Danske Regioner og KL.

Pandemien i 2020 forlængede arbejdet i Sundhedsstyrelsen. Det endelige faglige oplæg blev offentliggjort 17. januar 2022 med stor opbakning fra alle deltagende organisationer og de forskellige partiers psykiatriordførere på Christiansborg.

Rapporten tegnede et tydeligt udfordringsbillede, satte overordnede mål med 37 anbefalinger samt fem prioriterede områder, der skulle rettes op på. Den faglige køreplan var i januar klar som oplæg til partiernes forhandlinger i Folketinget om en kommende 10-årsplan. Her burde historien så være endt med en lykkelig slutning.

Uforståeligt at det skal vente

Der er nu gået syv måneder, siden det faglige oplæg så dagens lys. Pandemien har længe været under kontrol. Faktisk formåede regeringen at finansiere mange ting (også under pandemien). I en periode blev der brugt 2 mia. kr. om måneden på coronatests, 19 mia. kr. på minksagen, og man fik politisk landet en infrastrukturreform på 161 mia. kr. over en flerårig periode fra 2022-2035. Til sammenligning med disse svimlende tal er de 0,6 mia. kr. til psykiatrien på finansloven for 2020 et lille beløb.

Ovenstående viser den politiske prioritering. Men også en prioritering af liv. Prioriteringen var at undgå smitte, svær sygdom og død under coronaepidemien. Danmark var et af de lande med færrest døde med corona pr. indbygger. Fra marts 2020 til 1. juni 2022 døde i alt 6.368 mennesker i Danmark af eller med corona.

Mennesker med psykiske lidelser lever i gennemsnit 10-15 år kortere end den øvrige befolkning. Det svarer til, at der blandt mennesker med psykiske lidelser hvert år er 5.670 ekstra dødsfald. Dermed koster overdødelighed i psykiatrien næsten lige så mange liv årligt, som hele pandemien i Danmark hidtil har taget. Det kræver politisk handling at ændre det!

Siden januar har der været indkaldt til et enkelt temamøde i Sundhedsministeriet, men ingen konkrete forhandlinger om en 10-årsplan. Den politiske stilhed har været larmende til trods for, at det igen og igen viser sig, hvorfor der er behov for handling. Her kan nævnes årelange ventetider til praktiserende psykiatere og voldsomt mange selvmord under indlæggelser i psykiatrien.

Til Folkemødet på Bornholm i år kom sundhedsministeren under pres og lovede, at der kom forhandlinger om psykiatrien til september. Men med det store momentum, der var opbygget, hvorfor så vente siden januar?

Henover sommeren har været en række indlæg i medierne og begivenheder, der understreger behovet for handling nu.

En kronik fra juni måned skrevet af børne- og ungdomspsykiatrisk læge Sara K. Linstow satte en bevægelse i gang under hashtagget #DetErOgsåMig. Patienter, forskellige fagpersoner og pårørende stod frem med deres historier fra virkeligheden i og om psykiatrien.

Faren er lige nu enten en bred, uambitiøs plan eller et smalt forlig, der kan vælte ved et evt. regeringsskifte efter et valg

Den tragiske hændelse i Fields 3. juli intensiverede den offentlige debat om psykiatrien yderligere. Overskrifterne var centreret om afvisninger i psykiatrien, for tidlige udskrivelser og de mange mennesker, der ikke får rettidig psykiatrisk behandling med store menneskelige og økonomiske konsekvenser.

Senest, efter et indslag i ‘Deadline’, er der opstået en ny bølge under hashtagget #VærdigPsykiatriForAlle, der rummer fællesskabet mellem patienter, pårørende og personale i psykiatrien. I kølvandet af en intensiveret psykiatridebat og efter pres fra flere partier udmeldte sundhedsministeren i juli måned, at han er åben for at fremskynde forhandlingerne til august.

Forhandlingerne blev for nylig fremskudt 16 dage til 24. august i stedet for 9. september. Samtidig har Radikale Venstre sat regeringen stolen for døren ift. at fremrykke et nyt folketingsvalg inden 4. oktober. Tiden bliver knap, og valgkampens trommer lyder allerede.

Momentum skal forløses

Dette er status efter utallige opråb og et løfte om en samlet 10-årsplan for psykiatrien siden valget i 2019. Faren er lige nu enten en bred, uambitiøs plan eller et smalt forlig, der kan vælte ved et evt. regeringsskifte efter et valg.

Der er en stor risiko for, at det heller ikke i denne omgang lykkes med et reelt kvalitets- og ressourceløft af psykiatrien i Danmark – det til trods for en historisk enighed og opbakning til det faglige oplæg til en psykiatriplan.

Dette momentum må og skal forløses af en økonomisk ramme for psykiatrien de næste 10 år. Meget håb hos patienter, pårørende og personale er koblet op troen på, at nu er det nu. Det er kritisk hvis det ikke lykkes denne gang.

Jeg frygter, at flere medarbejdere vil søge væk og dermed skabe en negativ spiral, fordi der ikke sker en politisk prioritering. Alt kan ikke gøres på én gang, men kommer der en 10-årig ramme og plan for løbende investeringer og kapacitetsøgning, vil det sende et tydeligt signal om, at det er psykiatriens tur.

Psykiatrien er et af de mest komplekse og spændende fag, hvor man virkelig kan gøre en forskel for mennesker og redde liv. Et fag, hvor man faktisk udover at kunne hjælpe den syge og de nære også potentielt kan hjælpe generationer.

Et område i vores såkaldte velfærdssamfund, hvor der er samfundsøkonomisk gevinst på sigt ved at investere i mennesker, så den rette hjælp er tilgængelig fra starten. Som jeg har sagt så tit – det koster mere at lade være!

Kilder:

Udvalgte Nøgletal for-Sygehusvæsenet og praksisområdet, 2009-2018 

»Ikke urealistisk at finde pengene«: Det koster milliarder at løfte nødlidende psykiatri – politiken.dk

Dansk Psykiatrisk Selskabs_hvidbog_2021-2031

Fagligt oplæg til en 10-årsplan for Psykiatrien, (sst.dk)

OVERBLIK Det vil partierne med psykiatrien efter valget | Folketingsvalg | DR

10 ud af 13 partier vil indfri ønske om 10-årig psykiatriplan | Folketingsvalg | DR

Behandling eller logistik? (jyllands-posten.dk)

Skriv kommentar