For lidt og for sent
Foto: Lars Andersen

For lidt og for sent Strategioplæg udstiller regionernes manglende timing og selverkendelse.

De sociale medier har i den seneste uge bimlet og bamlet med udsendelser fra Danske Regioner, som har sat en charmeoffensiv i gang. På skift optræder de fem regionsformænd med forsorne smil og budskabet ‘Trygt, nært og nemt’, som er titlen på regionernes dugfriske strategioplæg.

De fem formænd stiller sågar op til gruppebillede på kajen uden for regionshovedsædet på Dampfærgevej på Østerbro i København, og her tæt på halloween kunne de såmænd lige så godt have klædt sig ud som politimand, byggemand, indianer, soldat og motorcyklist som en munter pastiche på Village Peoples udødelige YMCA-hit, for regionernes udspil er en god, gammel, vellydende traver – og lige så kikset.

Oplægget burde retteligen har haft titlen ‘For lidt og for sent’, for det udstiller regionernes manglende timing og selverkendelse og demonstrerer, hvor svært det er at hive sig selv op ved hårrødderne.

Timingen først. Det har næsten kriminelt længe ligget i kortene, at regeringen pønser på et stort strukturelt indgreb i styringen af sundhedssektoren. ‘Nærhed’ er årets buzzword, og man har skullet være blind og døv for ikke at opfatte, at den manglende sammenhæng i patienternes tur gennem sundhedsmøllen ville blive næste indsatsområde på Christiansborg. Det sidste vink med en vognstang kom statsministeren med på Folkemødet i juni, og han konkretiserede ovenikøbet sine planer forrige tirsdag i sin tale ved Folketingets åbning. Vi har desuden i en rum tid vidst, at udspillet kommer i ugen efter efterårsferien.

Så hvorfor kommer regionerne først på banen nu, af alle tidspunkter, få uger før et udspil? Det lugter fælt af mangel på politisk rettidig omhu og dermed panik før lukketid.

Og hvad har regionerne så at byde på? Jo, de vil lidt af det hele, men har ingen nyskabelser på bedding ud over en app til at bestille tid hos lægen og et landsdækkende telefonnummer til ikke-livstruende akutte patienter. Wow…

Der er for så vidt intet galt med detaljerne i regionernes strategioplæg. Man vil på alle tænkelige områder sikre, udbygge, støtte, bidrage til, øge fokus på, indgå i, sikre, understøtte, udvide, gennemføre, udvikle, tilbyde, skabe, afprøve og opruste. Man må sende en venlig tanke til den stakkels embedsmand, som har slidt godt på synonymordbogen under tilblivelsen af det nye strategioplæg.

Men det bliver fattigt, når regionerne i oplægget gør sig til offer for egen succes. Når man praler af egne bedrifter udi kortere ventetider, højere kvalitet og bedre behandlingsresultater – for i samme moment at understrege, at man dybest set er årsagen til, at danskerne lever længere, og at kunderne vil vælte ind i en grad og med krav og ønsker, som det nuværende system ikke kan tage højde for.

Hvorfor kan det ikke det? Det kan det ikke, fordi regionerne har sovet i timen. Ordet disruption optræder et enkelt sted i oplægget – og det er lige præcis, hvad regionerne har udsat sig selv for.

For sagen er jo, at regionerne ikke har udviklet sig i rette tid, uagtet at udviklingen i behandlingssuccesen og i aldersbyrden har været til at forudse i hele regionernes 12-årige levetid.

Regionerne har haft skyklapperne på og fokuseret entydigt på at drive hospitaler. Man har ladet sig stresse af regeringens krav om konstant effektivisering og krav til at drive og indrette de nye hospitaler.

Regionerne har haft skyklapperne på og fokuseret entydigt på at drive hospitaler.

Man burde have taget helikopterblikket på og set, at hospitalerne er drevet af evidens, modsat kommunerne, som forsøger at løse deres sundhedsopgaver med benene sikkert plantet i den blå luft. Og indset, at de praktiserende læger ikke bare er en irriterende modpart, men en vigtig komponent i regionernes erobring af hele sundhedsopgaven.

I stedet for at være visionær har regionerne placeret sig som en habil driftsherre, der ikke har gjort sig fortjent til en politisk ledelse og dermed retten til at formulere visioner og strategier.

Det understreger det nye oplæg, som på det allerhotteste emne – hvordan skaber vi organisatorisk set sammenhæng – blot spiller ind med, at man vil ‘sætte øget fokus på hospitalernes samarbejde med de væsentlige samarbejdspartnere i almen praksis, kommuner og private virksomheder’ og lignende upræcise hensigtserklæringer.

Det er ikke imponerende. Nærmest lidt naivt. I bedste fald godtroende. Og i hvert fald underfrankeret.

Det er synd, men forhåbentlig ikke for sent. Strategioplægget har strofer fra sange fra de varme lande og måske svanesang, men først og fremmest er det et velment pip fra maskinrummet.

Spørgsmålet er, om Lars Løkke Rasmussen vil lukke de fem forsangere ud af maskinrummet og invitere dem ind på kommandobroen. På baggrund af regionernes sidsteøjebliksoffensiv er det næppe sandsynligt.

Skriv kommentar