Tiderne skifter, og lægevidenskaben halser efter. Diagnostik bliver mere decentral, og sundhedsdata er ikke længere kun noget sundhedsvæsenet genererer, hvilket blandt andet er drevet af de store techgiganter. Borgere kan købe avanceret medicinsk udstyr, der kan diagnosticere alverdens ting, herunder atrieflimren, en alvorlig uregelmæssig hjerterytme. Jeg har oplevet flere patienter, der kommer ind ad døren med den diagnose i hånden. Arbejdsgangen og den diagnostiske proces er vendt lidt på hovedet, når sundhedsvæsenet ikke skal vælge, hvem der skal screenes, eller hvem der skal have lavet hvilke undersøgelser. Nu kan Apple bestemme det for mig. Men hvordan skal lægen og sundhedsvæsenet forholde sig til det? Der er et behov for en diskussionen af, hvordan vi har tænkt os at bruge de borgerskabte data bedst muligt. Vi kan ikke fortsætte med at sige, at patienterne bare skal mærke efter.
De patienter, jeg har haft, der selv medbringer diagnosen, har jeg alle behandlet som enhver anden patient. Til trods for, at de er diagnosticeret (af for eksempel Apple), kom de alle ind på samlebåndet af one-size-fits-all, da jeg gerne ville se deres abnorme hjerterytme på et hjertediagram (EKG). Men du skal vide, at det ikke var nemt for mig. Jeg er stor tilhænger af digitale sundhedsteknologier, og jeg ved, at både European Society of Cardiology og Dansk Cardiologisk Selskab sidestiller kvaliteten af 30 sekunders 1-aflednings EKG fra for eksempel et smartwatch med mit 12-aflednings EKG. Men jeg kunne ikke dokumentere patientens nye diagnose på tilfredsstillende vis, og jeg kunne ikke få mig selv til at starte en behandling med potentielt alvorlige bivirkninger på den baggrund.
Jeg har hørt flere lægefaglige selskaber frabede sig borgerskabte data, men jeg tror, at det bygger på en forkert præmis, og måske uvidenhed. For hvorfor skulle vi ikke tilslutte os europæiske og danske kardiologers vurdering af kvaliteten? Der er behov for, at lægen får mere viden om alle de timer, hvor vi ikke ser patienterne i almen praksis eller på hospitalet. Men omvendt har sundhedspersonalet også meget travlt, og der må endelig ikke ske det, at lægerne druknes i endnu flere intetsigende data.
Det, der er behov for, er viden. Og det er i min optik en helt essentiel distinktion. Vi mangler viden. Viden om patienternes levede liv. Viden om afvigelser fra normalen. Men en øget tankeløs data-influx til lægerne svarer til at lægge mere brænde på bålet til de stakkels udbrændte læger. Der er ikke behov for, at lægen modtager alle patientens skridt-data. Derfor bør man overveje, hvilken værdi der ligger i de data, lægen præsenteres for. Lægen bør ikke forholde sig til alle data, der sendes til lægeklinikken, som det sker i dag. For på den måde får vi aldrig den reelle værdi ud af borgerskabte data. Det, der er behov for, er, at lægen præsenteres for afvigelser, trends og abnorme værdier. Vi har altså brug for en filtrering af data, hvilket automatiseringsprocesser kan hjælpe os med.
Derudover er der åbenlyse infrastrukturelle udfordringer, der forhindrer brugen af borgerskabte data. Data skal integreres gnidningsfrit i eksisterende systemer, og vi skal kunne dokumentere en patients påståede atrieflimren/skridttællinger osv., hvilket vi heller ikke kan nu.
