
Emne:Videreuddannelsesregion Nord


Følgerne af lægefagets feminisering De seneste årtiers markante kønsskifte i lægefaget medfører en del ændringer på hospitaler og i almen praksis. Især kvindelige læger ønsker sig i stigende grad deltid, de er mere stressede end deres mandlige kolleger, og udenlandske studier tyder på, at deres måde at være læge på adskiller sig fra mændenes.

Hvorfor skal det være så svært at blive læge i provinsen? Yngre læger klandres ofte for ikke at ville tage uddannelsesstillinger i provinsen. Men nogle vil faktisk gerne, de kan bare ikke. For selv om sygehuse i landets randområder har massive problemer med at rekruttere, er videreuddannelsen organiseret som et forhindringsløb, der i mange tilfælde tvinger lægerne væk fra periferien.
Videreuddannelse: COVID-19 har kostet på kvalitet, kurser og kammeratskab Fra omkalfatring af uddannelsesforløb, over nye former for læring, til et radikalt ændret socialt miljø for læger i videreuddannelse. COVID-19-epidemien har skabt markante ændringer i den måde, som læger bliver til speciallæger på.

»Vi har længe kigget på, hvad der ikke må gå galt, og det skal vi fortsat. Men hvad har vi fået foræret?« Som sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Nord har Mads Skipper stået midt i coronastormens konsekvenser for læger i videreuddannelse. Her fortæller han om, hvordan han og kollegerne i starten mest var optaget af brandslukning, men at spørgsmålet om, hvad man i uddannelsessammenhæng kan lære af pandemien, nu har meldt sig.

Fremtiden for lægelig videreuddannelse afgøres nu Fire arbejdsgrupper nedsat under Sundhedsstyrelsen skal blandt andet diskutere, hvordan fremtidens læger skal uddannes og hvilke specialer, der er brug for.

Hver femte H-stilling er ubesat: Fremtidens praktiserende læger fravælger stadig yderområderne Der er fortsat problemer med at tiltrække fremtidens praktiserende læger til yderområderne, viser nye tal. Stillingerne skal stadig være der, og desuden skal der oprettes flere stillinger i de store byer, siger Gunver Lillevang.
