Om kort tid skal lovforslaget angående forsøgsordningen med medicinsk cannabis 2. behandles i Folketinget med henblik på at træde i kraft 1. januar 2022. L 44 hedder lovforslaget, og det lægger op til en fireårig forlængelse af den nuværende forsøgsordning.

Vi skylder derfor patienterne såvel som samfundsøkonomien at hjælpe de kroniske smertepatienter til at få en mere normal hverdag

Et meget alvorligt problem i det nye lovforslag er, at der endnu ikke er bevilget midler til patienters egenbetaling i forbindelse med behandling med medicinsk cannabis. Selv i tilfælde af, at aftalepartierne opnår politisk enighed ved forhandlingerne om en tilskudsordning i efteråret 2021, vil tilskudsordningen ifølge regeringen ikke nå at blive lovbehandlet med ikrafttræden pr. 1. januar 2022.

Det er for mig at se uforståeligt, hvorfor man lægger op til at fravige de almindelige regler om tilskud, idet det efterlader en stor gruppe af kroniske smertepatienter i et ingenmandsland, hvor de tilskyndes til at kriminalisere sig selv.

Høje priser og lavt tilskud fører til kriminalisering

Da forsøgsordningen med medicinsk cannabis igangsattes i 2018, var et af målene, at kroniske smertepatienter ikke skulle kriminalisere sig selv ved at selvmedicinere sig med ulovlige produkter som en sidste udvej til lindring af invaliderende symptomer som smerter og spasticitet.

En midtvejsevaluering udarbejdet af Scleroseforeningen i 2019 viste imidlertid, at hver fjerde adspurgte sclerosepatient brugte cannabis som medicin, men kun 0,7 pct. fik udskrevet medicinsk cannabis fra deres læge via forsøgsordningen. Den væsentligste årsag var ifølge de adspurgte smertepatienter, at prisen på cannabis på recept var for høj (67 pct.).

Tendensen understøttes i en undersøgelse fra Danske Patienter lavet i samarbejde med en række patientforeninger. Undersøgelsen viser, at mere end 40 pct. af de kroniske smertepatienter maksimalt vil kunne betale 399 kr. om måneden.

Vi har altså i stor udstrækning at gøre med nogle af samfundets svageste, som nu også tages som gidsler af systemet.

Løsningen ligger lige for

Regeringen må derfor ændre lovforslaget og gøre op med den ulighed, der har en social slagside for kroniske smertepatienter – regeringen har jo i sit eget forståelsespapir forpligtet sig på at ville fremme ligheden i sundhedsvæsenet:

‘… der [skal] tages initiativer med henblik på at skabe større lighed i sundhedsvæsenet’, står der blandt andet.

Tager vi de samfundsøkonomiske briller på, er der også klare fordele ved at hjælpe flere mennesker til at få den behandling, de har behov for.

Sundhedsstyrelsen påpeger i en afdækning af smerteområdet, at kroniske smertetilstande udgør et meget stort samfundsmæssigt problem. Kroniske smertetilstande er således forbundet med store udgifter for samfundet i form af tabt erhvervsevne og udgifter til sundhedssystemet.

Tilskudsordning må på plads

I 2015 kostede alene behandling af lænderygsmerter ca. 1,8 mia. kr., og udgifter til produktivitetstab beløb sig til ca. 4,8 mia. kr. Sygefraværet blandt erhvervsaktive personer med lænderygsmerter viste, at de årligt havde ca. 5,5 mio. flere sygedage sammenlignet med erhvervsaktive personer uden lænderygsmerter. Det svarede til ca. 20 pct. af alle sygedage i Danmark i 2015.

Vi skylder derfor patienterne såvel som samfundsøkonomien at hjælpe de kroniske smertepatienter til at få en mere normal hverdag.

Regeringen må sørge for, at tilskudsordningen når at blive lovbehandlet med ikrafttræden pr. 1. januar 2022. Og helst burde regeringen sammen med sine støttepartier øge tilskuddet til medicinsk cannabis til 75-85 pct.

Det vil være godt for både den enkelte smertepatient, for samfundsøkonomien og for kvaliteten af de erfaringer, vi forhåbentligt kan udlede fra den nye forsøgsordning. Alt andet vil være spild af tid, penge og ressourcer.