Et politisk flertal har besluttet at forlænge forsøgsordningen for medicinsk cannabis frem til 2026 efter positive erfaringer med ordningen fra 2018 til 2022. Samtidig har Sundhedsstyrelsen udarbejdet et oplæg til en national smertebehandlingsplan. Imidlertid afventer vi fortsat den politiske stillingtagen i form af en handlingsplan på smerteområdet. 

Det er oplagt at medtænke medicinsk cannabis i en kommende smertehandlingsplan, idet mange smertepatienter ville have gavn heraf, men ikke har råd til medicinsk cannabis, hvilket har skabt en betragtelig ulighed i sundhed på området. 

Den manglende politiske vilje til at øge tilskudsgraden betyder, at patienter, som tjener mindre end gennemsnittet, i stedet ser sig nødsaget til at opsøge det illegale marked. Denne ulige adgang til medicinsk cannabis kan blive forværret markant, hvis den nuværende midlertidige tilskudsordning ikke gøres permanent.

Den manglende politiske vilje til at tage et opgør med denne ulighed ved at øge tilskuddet og gøre ordningen permanent begrundes ofte med, at medicinsk cannabis er relativt dyrt som smertelindrende middel, og derfor er forbundet med betragtelige omkostninger for det offentlige. 

Der mangler dog nuancer i debatten, for undersøgelser indikerer, at medicinsk cannabis har betragtelige sundhedsmæssige og økonomiske gevinster, som opvejer omkostningerne. Kort sagt er der et uudnyttet potentiale på området, der alene kalder på politisk vilje for at kunne realiseres.

Mindre forbrug og øget udbud

Eksempelvis viste en evaluering fra Sundheds- og Ældreministeriet fra november 2020, at forbruget af andre lægemidler mod spasticitet, kvalme-opkast og neuropatiske smerter reduceredes med 14 pct. ved brug af medicinsk cannabis. Det indikerer, at der er en række konventionelle lægemidler, som patienter vil have mindre brug for ved brug af medicinsk cannabis, særligt hvad angår smertelindrende medicin. 

Hele Danmark kan få gavn af den danske ­cannabisindustris ­eksport til bl.a. det euro­pæiske marked. Hvis danske producenter kan få en europæisk markeds­andel på blot 1 pct., vil det give en forventet eksportomsætning på 540 mio. kr. årligt

Hvis rapporten fra Sundhedsministeriet tages for gode vare, er gevinsten ved, at smertepatienters forbrug af smertestillende midler, opioider og smertestillende NSAID reduceres med 14 pct., en besparelse på ikke mindre end 83,8 mio. kr. om året alene i primærsektoren (2020-niveau). 

Til sammenligning er der blot afsat 5 mio. kr. til patienttilskud for behandling med medicinsk cannabis, ligesom der – som reglerne er i dag – alene er et tilskud på 50 pct. op til 20.000 kr. pr. patient (og kun for præparater godkendt under den nugældende forsøgsordning).

Ved at reducere patienternes smerter kan medicinsk cannabis potentielt set også øge arbejdsudbuddet. Bl.a. fandt Nicholas & Maclean (2018), at en gruppe smertepatienter arbejdede 3,3 pct. mere pr. uge, efter at de fik mulighed for at få behandling med medicinsk cannabis. 

Overført til en dansk kontekst – med alle de forbehold, der naturligvis følger hermed – vil en stigning på 3,3 pct. i arbejdsudbuddet for 100.000 patienter med neuropatiske smerter medføre en økonomisk gevinst på 1,27 mia. kr., såfremt at man antager en gennemsnitlig bruttoindkomst for hver person. 

Antallet af smertepatienter, der kunne have gavn af behandling med medicinsk cannabis, er i øvrigt meget større og omfatter som minimum alle de kroniske smertepatienter, der er invalideret, heraf bl.a. de 1,3 mio. danskere, der lider af kroniske smerter.

Øget beskæftigelse og eksport

Udover at mindske behovet for konventionel medicin og øge arbejdsudbuddet har tilskudsordningen til medicinsk cannabis også positive gevinster for dansk erhvervsliv og eksport. Forventninger estimerer eksempelvis, at den danske medicinske cannabisindustri vil beskæftige 1.200 personer herhjemme fra 2023, hvilket samfundet kan tjene knap 461 mio. kr. på årligt.

Ligeså kan hele Danmark få gavn af den danske cannabisindustris eksport til bl.a. det europæiske marked. Hvis danske producenter kan få en europæisk markedsandel på blot 1 pct., vil det give en forventet eksportomsætning på 540 mio. kr. årligt. 

Disse job- og erhvervsmæssige gevinster af medicinsk cannabis kan dog blive endnu større, hvis medicinsk cannabis opprioriteres fra politisk side – bl.a. med en permanent tilskudsordning, som kan skabe bedre rammevilkår for industrien samt medføre flere investeringer. 

Hvis tilskudsordningen til gengæld falder bort i 2026, risikerer vi at svække cannabisindustriens fundament på det danske hjemmemarked.

Gevinster opvejer omkostninger

Til sammenligning kan det forventes at koste det offentlige ca. 700 mio. kr. årligt, hvis man vælger at fortsætte og udvide tilskudsordningen, så 80 pct. af udgifterne til medicinsk cannabis for 100.000 smertepatienter dækkes af staten. 

Denne årlige udgift kan dog forventes at falde over årene, i takt med at cannabisprodukter bliver billigere pga. stigende efterspørgsel, intensiveret konkurrence m.m.

En vigtig pointe er her, at de estimerede 700 mio. kr. er en relativt lille udgift, som selvfinansieres, hvis man medregner de estimerede, positive gevinster ift. smertepatienters medicinforbrug og arbejdsudbud. 

Lægger man hertil de større, erhvervsmæssige gevinster i form af cannabisindustriens beskæftigelse og eksport, kan samfundet samlet set ‘tjene’ over 1.653 mio. kr. årligt på medicinsk cannabis, hvis man sammenholder de økonomiske gevinster med omkostningerne. 

Og her har vi ikke inkluderet de positive effekter, det potentielt set vil have at minimere det illegale marked.

Tid til permanent ordning og højere tilskud

Når der således argumenteres for, at medicinsk cannabis er for dyrt og derfor ikke bør udbredes i større grad i Danmark, er der derfor brug for flere nuancer og et større helhedsperspektiv. 

Der er et stort uudnyttet potentiale både sundhedsmæssigt og økonomisk, som politikerne kan bidrage til at realisere, bl.a. ved at skabe en permanent (og mere omfattende) tilskudsordning, som kan bidrage til større forudsigelighed for producenter og investorer samt give flere smertepatienter – uanset indkomst og formue – råd til behandling med medicinsk cannabis. 

Samtidig er det oplagt at sikre et velfungerende marked med flere præparater og større konkurrence, der kan drive priserne ned uden at gå på kompromis med kvalitet og patientsikkerhed.

Endvidere kan højere tilskud og en permanentgørelse af ordningen også bidrage til at modarbejde ulighed i sundhed i det danske samfund, da den nuværende høje egenbetaling for medicinsk cannabis navnlig rammer dem med de laveste indkomster og formuer. 

Det bør ikke være pengepungens størrelse, der afgør, om en patient kan få adgang til den smertebehandling, der er optimal for vedkommende.

Tiden er derfor moden til, at politikerne prioriterer området for behandling med medicinsk cannabis ved at øge tilskuddene og gøre den midlertidige ordning permanent, så smertepatienter får bedre behandlingsmuligheder. 

Når de samlede gevinster ved medicinsk cannabis tilmed opvejer de direkte omkostninger, er der endnu mere grund til, at politikere og andre relevante aktører kommer i arbejdstøjet. 

Lad os få en smertehandlingsplan nu. Der er milliarder af kroner i samfundsøkonomiske gevinster ved at investere i og behandle med medicinsk cannabis.