Nationale strategier mod ensomhed, kendt fra blandt andet England, Norge, Japan, Skotland, Wales samt en kommende strategi i Danmark tydeliggør politisk og faglig erkendelse af, at ensomhed udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden og sammenhængskraften i et ethvert samfund.

Selv om ensomhed er almen menneskeligt, er det hyppigere associeret personer med psykiske lidelser og følgevirket af en veldokumenteret kaskade af dysfunktioner, forvrænget social kognition og stærkt ugunstige sundhedstilstande.

Tilstedeværelsen af ensomhed hos mennesker med psykisk sygdom kræver derfor styrket opmærksomhed både klinisk og forskningsmæssigt, fastslår flere nye vidensbidrag.

Ensomhed beskrives som personligt oplevet uoverensstemmelse mellem ønskede sociale relationer og faktiske sociale relationer (ufrivilligt alene).

Mens isolation beskriver den strukturelle dimension af sociale relationer, beskrives ensomhed som den funktionelle dimension.

Personer med skizofreni er mere ensomme

Den danske Sundhedsstyrelse anslår, at mere end halvdelen af personer med psykiske lidelser er ensomme (Sundhedsstyrelse, 2016), mens undersøgelser fra forskningsinstitutioner som VIVE og Statens Institut for Folkesundhed finder, at mennesker med selvrapporteret psykisk handicap oftere er ensomme sammenlignet med andre handicapgrupper og befolkningen (VIVE, 2021; VIVE, 2017, Sundhedsstyrelsen, 2022).

Internationale forskningsbidrag påpeger f.eks. ensomhedens association til depression, borderline, bipolar lidelse, angst, skizofreni og psykoser som mere prævalent end den generelle befolkning.

Ensomhed blandt mennesker med skizofreni er f.eks. ca. 2-3 gange højere end den generelle befolkning, mens en reduktion i ensomhed kan forebygge 11-18 pct. tilfælde af depression i befolkningen, viser studier (Gentry et al, 2022; Eglit et al 2018; Birken et al 2023).

Blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, er der årligt 8.854 ekstra psykiatriske indlæggelser, 192.896 ekstra psykiatriske ambulante kontakter (Sundhedsstyrelsen, 2023) og 8.300 ekstra psykiatriske skadestuebesøg blandt personer, der er ensomme, i forhold til personer, der ikke er ensomme (Sundhedsstyrelsen, 2016).

Social isolation blandt pårørende

En yderlig dimension er desuden relateret til pårørende til pårørende til psykisk syge.

Et studie fra Australien har blandt andet vist, at pårørende til personer med skizofreni er ti gange mere tilbøjelig til at være socialt isoleret samt har en signifikant lavere livskvalitet end normalbefolkningen (Hayes et al., 2015).

Pårørende til patienter med skizofreni oplever et signifikant mindre socialt netværk og oplever lavere grad af emotionel støtte og stigende byrdeniveau sammenlignet med pårørende til fysiske sygdomsgrupper som diabetes, kræft og hjernesygdomme (Maglione et al., 2005).

I lyset af problemstillingens omfang og konsekvenser indikerer en række nyere forskningsbidrag og faglitteratur derfor også et væsentligt ønsket opmærksomhedspunkt som bør inkorporeres i regelmæssig klinisk praksis (Badcock et al 2023; Holt-Lunstad et 2023; Gentry et al, 2022; Birken et al 2023).

Opfordring til sundhedspersonalet

Formålet er at bestemme, om personen med psykisk sygdom har et klinisk relevant niveau af ensomhed, som kræver handling.

Opfordringen til sundhedspersonalet lyder derfor blandt andet på:

Undersøg en bekymring frem for at drage konklusion, kategorisere eller diagnosticere som personen som ensom/ikke ensom.
Under standardinterviewproces om f.eks. civilstatus, familie – spørg til: Hvornår var sidste gang, du følte dig ensom? Hvordan ser ensomhed ud, og hvordan føles det? Hvad relaterer man til ensomheden, og hvilke triggere er forbundet til den? Hvor optræder den, og hvordan prioriterer du ensomhed i forhold til andre udfordringer?
Overvej relaterede tilstande som psykologisk stress, dysfori samt kausalitet til f.eks. primær depression og sekundær oplevelse af ensomhed.
Afklar selvoplevelsen til ensomhed, og hvad der reelt er ens faktiske sociale miljø? Klarlæg f.eks. sammen med patienten, hvad der er ensomhed, og hvad der er social isolation i forståelsen af kvantiteten af det sociale miljø, kontakthyppighed, netværkets størrelse.
Afdæk associationer til for eksempel smerter, misbrug, akuttilstande og i hvilken grad lidelsen for eksempel påvirker funktionsevnen, som kan medføre yderligere ensomhed?
Ensomhed kan være forbundet med stigma, hvorfor kun associationer til ensomhed bør adresseres. For personer som nyder ’aleneheden’ bør sociale tiltag ikke iværksættes.

Studier i større skala

I udgangspunktet karakteriseres vidensområdet som umodent, endimensionelt og unuanceret i forhold til specifikke psykiske lidelser, teoretisk tilbagestående. Og sjældent begribes ensomhedens natur og mangfoldighed af oplevelser blandt mennesker med psykiske lidelser.

Der opfordres til studier i større skala, stærkere designs og hensyn til kontekst, triggere, ønsket alenehed, afvigende adfærd, symptomer og mistrivsel mv. (Birken et al, 2023).

På udrednings- og vurderingssiden benyttes for nuværende instrumenter som fx UCLA LS3, mens deciderede strukturerede eller semi-strukturerede interview-skemaer er hverken reelt udviklet eller valideret for klinisk vurdering af patienterne (Gentry and Palmer, 2022).

På interventionssiden ses, at psykoterapeutiske metoder, der bl.a. adresserer social isolation og fremmer sociale egenskaber, har vist deres berettigelse (Birken et al, 2023).

Interventionerne søger typisk at adressere objektiv social isolation, sociale færdigheder eller sociale kognitive færdigheder samt andre kognitive forstyrrelser og forestillinger omkring en selv i forhold til ensomhed (Gentry and Palmer, 2022).

Behov for innovation i interventionsforskningen

Taget i betragtning af den medicinske komorbiditet til ensomhed er vigtigheden i at se på kroniske smerter, misbrug, akutte forhold og andre medicinske tilstande også fremhævet. (Gentry and Palmer, 2022).

Et relativt nyt systematic review har påvist, at evidensen er endnu ikke stærk nok til at give specifikke anbefalinger til praksis i forhold til personer med psykiske vanskeligheder.

Foreløbigt tyder evidens dog på, at lovende interventioner kan omfatte kognitiv modifikation i forhold til den subjektiv opfattede sociale isolation, og interventioner med blandede strategier og understøttet socialisering i forhold til objektiv social isolation.

Der er med andre ord et væsentligt behov for innovation i interventionsforskningen og forskning af højere kvalitet (Ma et al. 2020).

Den eksisterende viden fortæller, at tiltag er mere succesfulde, hvis de har grobund i forståelsen af, hvad personen med pågældende psykiatriske lidelse mener med ensomhed, hvordan det relaterer sig til belastningen/tilstanden, og hvad de selv synes, forbedrer eller forværrer ensomheden (Birken et al. 2023).

Samlet set er der tale om spædt, men forbedret vidensgrundlag (Bedre Psykiatri, 2023) og styrket klinisk erfaring, der vidner om særlig bevågenhed i psykiatriens tjeneste. Ikke mindst i en tid, hvor ensomheden udgør en stor mental sundhedskrise og alvorlig trussel mod samfund og folkesundhed.

Referencer

Badcock JC., Preece D., Badcock AC. (2023) Why Loneliness Matters in Clinical Practice: A Primer for Clinical- and Neuro-Psychologists. The Journal of Emotion and Psychopathology Vol. 1 No. 1 (2023)
Bedre Psykiatri Videnscenter 2023: Om Ensomhed https://bedrepsykiatri.dk/ensomhed/
Birken M, Chipp B, Shah P, Olive RR, Nyikavaranda P, Hardy J, et al. (2023) Exploring the experiences of loneliness in adults with mental health problems: A participatory qualitative interview study. PLoS ONE 18(3): e0280946.
Eglit GML, Palmer BW, Martin AS, Tu X, Jeste DV. Loneliness in schizophrenia: Construct clarification, measurement, and clinical relevance. PLoS One. 2018 Mar 22;13(3):e0194021.
Gentry and Palmer, Chapter 3. People Living With Mental Health Disorders. Loneliness Science and Practice. 2022 Edited by Dilip V. Jeste et al.
Hayes, L., Hawthorne, G., Farhall, J. et al. Quality of Life and Social Isolation Among Caregivers of Adults with Schizophrenia: Policy and Outcomes. Community Ment Health J 51, 591–597 (2015). https://doi.org/10.1007/s10597-015-9848-6
Holt-Lunstad J, Perissinotto C. Social Isolation and Loneliness as Medical Issues. N Engl J Med. 2023 Jan 19;388(3):193-195.
Ma R, Mann F, Wang J, Lloyd-Evans B, Terhune J, Al-Shihabi A et al. The effectiveness of interventions for reducing subjective and objective social isolation among people with mental health problems: a sys-tematic review Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 2020; 55, 839–876. https://doi.org/10. 1007/s00127-019-01800-z PMID: 31741017
Magliano L, Fiorillo A, De Rosa C, Malangone C, Maj M; National Mental Health Project Working Group. Family burden in long-term diseases: a comparative study in schizophrenia vs. physical disorders. Soc Sci Med. 2005 Jul;61(2):313-22. doi: 10.1016/j.socscimed.2004.11.064. Epub 2005 Jan 25. PMID: 15893048.
Sundhedsstyrelsen, 2023 Sygdomsbyrden i Danmark — risikofaktorer
Sundhedsstyrelsen. 2016. Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/sygdomsbyrden-i-danmark—risikofaktorer
Sundhedsstyrelsen. 2022. Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2022/Danskernes-sundhed
VIVE 2017 Personer med handicap Hverdagsliv og levevilkår 2016 https://bedrepsykiatri.dk/wp-content/uploads/2021/06/2017-VIVE-personer_med_handicap_pdfa.pdf
VIVE 2021 Mennesker med handicap Hverdagsliv og levevilkår 2020 https://bedrepsykiatri.dk/wp-content/uploads/2021/11/2021-VIVE-Mennesker-med-handicap.pdf