Foto: Danske Regioner

Tak for at lægge Danmarks Bedste Hospital i graven Kåringen af Danmarks Bedste Hospitaler (DBH) har været et tveægget sværd. Derfor går det hele op i en højere enhed, når både RKKP og DBH lukker og slukker på samme tid, skriver Jens Winther Jensen, direktørfor Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, der fra årsskiftet overtager ansvaret for de kliniske kvalitetsdatabaser..

Det hele går op i en højere enhed her på tærsklen til 2025. Mens vi har gjort klar til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) synger på sidste vers, så slutter kåringen af Danmarks Bedste Hospitaler også.

Danmarks Bedste Hospitaler har været et tveægget sværd. Vi har nydt billeder af dansende træsko og kitler med armene i vejret og kæmpe smil.

Kåringen har affødt mange gode historier om kolleger, der anvender data til forbedring af kvaliteten. Og det har givet medarbejdere et boost i en travl hverdag: ikke mindst anerkendelse.

Men kåringen har også affødt skepsis over for, hvad data fra kliniske kvalitetsdatabaser bruges til. Har det været en fair konkurrence? Og har det motiveret de hospitaler, som ikke viser gode resultater, til at gøre noget ved det?

Lærende kvalitetsudvikling

I Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut ønsker vi at understøtte en lærende tilgang til kvalitetsudvikling.

En af vores vigtigste opgaver er at facilitere et læringsmiljø, hvor medarbejdere er motiverede og klædt på til at udvikle kvaliteten – det nytter ikke noget, at vi blot afleverer data.

Vi har et ansvar for at understøtte, at data bliver anvendt, så patienterne mærker en positiv udvikling. Og også på en måde hvor ledelserne aktivt støtter op om at opnå bedre resultater på afgørende indikatorer.

Daglige data er blevet hverdag

Tak til Dagens Medicin for at fremhæve leveringen af daglige data, som nu er blevet hverdag på hospitalerne. Sundhedsansatte kan via regionernes egne datavisningssystemer følge udviklingen af de indikatorer, som databaserne måler på.

Det betyder, at ledelser og sundhedspersonale kan følge resultatet af kvalitetsforbedringsprojekter tæt – har indsatsen den ønskede effekt, eller skal der gøres noget andet?

Det vigtige kvalitetsarbejde i de kliniske kvalitetsdatabaser fortsætter i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. I kvalitetsinstituttet har vi fået endnu flere redskaber til at udvikle kvaliteten.

Et vågent øje på variation

Vi skal være skarpe på begrebet variation: Hvornår er variation udtryk for en sund udvikling, hvor fakkelbærere løber forrest? Ofte er variation i sig selv ikke kritisk, men hvis der ikke handles på variationen, skal det bemærkes.

Vi skal være skarpe på, hvornår der skal handles i afdelinger, hvor kvaliteten ikke udvikler sig tilfredsstillende – og ikke mindst på, hvad vi så skal gøre? På den måde bliver identifikationen af variation et udviklingsværktøj og ikke grundlaget for kontrol og sanktioner.

Vi har nu mulighederne for at udvikle en stærk motor, hvor tandhjulene: kvalitetsdatabaser, kliniske retningslinjer, analyser og vurderinger griber ind i hinanden og driver en udvikling mod bedre udredning, pleje og behandling af patienterne.

Jeg håber, Dagens Medicin vil bruge de frigjorte journalistiske kræfter til i endnu højere grad at prioritere de gode og anerkendende historier om datastøttet kvalitetsudvikling, som sundhedsvæsenet kan lære af.

Skriv kommentar