2022 har på mange måder været hæsblæsende. Også i sundhedsvæsenet, hvor en ond spiral af lange ventelister til behandling og historisk personalemangel helt naturligt har fået spørgsmålet om, hvad der skal prioriteres til og fra, til at fylde i debatspalter, blandt politikere, i faglige kredse og hjemme i stuerne.  

Det er svært at være uenig i, at vi er nødt til at gøre tingene anderledes i sundhedsvæsenet, hvis enderne skal kunne nå sammen. For os handler prioritering dog ikke om, at vi skal fratage patienterne virksom behandling, fordi der ikke er råd eller ressourcer nok. Det handler om, at vi luger ud i det unødvendige for at gøre plads til det, der virker.

Vi arbejder med prioritering hver dag – både i regi af Vælg Klogt, Behandlingsrådet og på Odense Universitetshospital: Vælg Klogt har til opgave at pege på unødvendige indsatser i sundhedsvæsenet, Behandlingsrådet laver evidensbaserede evalueringer af sundhedsteknologier, og på OUH arbejdes der dagligt med prioritering i behandlingerne. Fra hvert vores udgangspunkt vil vi fortsætte arbejdet i 2023, hvor kloge tanker og kloge valg skal være med til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen. 

Hverdagsprioriteringen på hospitalet

10 pct. Højest. Det er den andel af interventioner, som der er veldokumenteret evidens for inden for store kliniske områder som kardiologi, intensiv og onkologi.

Selvom prioritering i sundhedsvæsenet er en nødvendig hasteopgave, og selvom teknologier potentielt kan løse flere af sundhedsvæsenet udfordringer, bliver vi nødt til at sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger. Beslutninger, der er truffet på et evidensbaseret og systematisk grundlag og som kan implementeres bredt

Det er vurderingen fra Organisationen af lægevidenskabelige selskaber, og den vurdering blev delt af Odense Universitetshospitals overlæger, da vi sammen drøftede klinisk prioritering på et seminar i foråret.

Pointen er ikke, at man som patient bør blive bekymret for, om vi ved, hvad vi foretager os. Vi vil selvfølgelig ikke foretage os noget til skade for patienten. Pointen er, at vi grundigere bør vurdere, om vores tilbud til patienterne reelt har en positiv effekt, eller om de overhovedet gør en forskel. 

På OUH er vi – som landets øvrige hospitaler – udfordrede af ophobede ventelister ovenpå bl.a. COVID-19 og sygeplejestrejke i kombination med, at vi har færre ansøgere til vores stillinger. Noget skal løses med akutte aftaler med speciallæger og privathospitaler for at opnå en hurtig effekt for borgerne. Men på den længere bane skal klinisk prioritering hjælpe os med at sikre hurtigere og mere effektfulde tiltag for de patienter, der har brug for det. Derfor er klinisk prioritering ét af OUH’s prioriterede indsatsområder for 2023.   

Vi er allerede i gang. Baseret på britiske studier bestiller gigtafdelingen nu kun blodprøver hver 3. måned på patienter i stabil behandling i stedet for hver gang, vi ser dem. Og Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme har skærpet visitationen, så udvalgte patientgrupper i højere grad afsluttes eller tilbydes åbne forløb, når deres tilstand har normaliseret sig. Erfaringerne er, at den type mere patientdrevne forløb giver mindre forbrug af medicin, færre besøg, bedre sygdomskontrol og endda større patienttilfredshed.

Husk de kloge valg

Netop at luge ud i det unødvendige for at gøre plads til det, der virker, er kernen i arbejdet i Vælg Klogt. Her peger klinikere og patienter i fællesskab på, hvad sundhedsvæsenet skal undgå – for eksempel dobbelte blodprøver eller overflødige rutinekontroller.

For Vælg Klogt har det forgangne år særligt været kendetegnet ved, at det, der startede som vores egen mission, nu er blevet en fælles ledestjerne for rigtig mange aktører rundt omkring i sundhedsvæsenet. Og heldigvis for det. For der er brug for viljen til at tænke klogt på flere niveauer, hvis vi skal lykkes med at identificere og udrydde de 20 pct. spild, som OECD anslår, at der er i det danske sundhedsvæsen. Lige fra klinikeren, der ser med kritiske øjne på egen praksis, til ledelsen, der sikrer den nødvendige opbakning til at luge ud i det, der er unødvendigt, og til patienten, der tør sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af en given handling.

2023 kommer således til at byde på Behandlingsrådets første anbefalinger. Næste skridt er regionernes implementering af anbefalingerne. Det er prioritering i praksis

I Vælg Klogt har vi mærket en massiv efterspørgsel og opbakning fra store og små aktører – også nogle, vi ikke havde set komme, da rådhusklokkerne ringede 2021 ud. Vi har rejst land og rige rundt med erfaringer og gode caseeksempler på afdelinger, der er lykkedes med at knække koden til de kloge valg. For eksempel Rygcenter Syddanmark, der har reduceret antallet af rygscanninger med 40 pct. Tænk, hvad det kan betyde for både klinikere og patienter – ja, og sågar klimaet – hvis alle regioner gør dem kunsten efter.

Skynd jer langsomt

Det er positivt, at der lige nu er bredt fokus på prioritering i sundhedsvæsenet. Men selvom både politikere og fagfolk gerne vil igang så hurtigt som muligt, vil vi gerne opfordre til, at vi skynder os langsomt – i hvert fald når det handler om sundhedsteknologier. 

For selvom prioritering i sundhedsvæsenet er en nødvendig hasteopgave, og selvom teknologier potentielt kan løse flere af sundhedsvæsenet udfordringer, bliver vi nødt til at sikre, at vi træffer de rigtige beslutninger. Beslutninger, der er truffet på et evidensbaseret og systematisk grundlag og som kan implementeres bredt. 

Det er sådan, vi arbejder i Behandlingsrådet. Vores fornemmeste opgave er at afgive anbefalinger baseret på et 360-graders blik på den pågældende teknologi. Netop gennem denne systematiske tilgang er vi med til at sikre, at de rette teknologier implementeres – eller fravælges. Behandlingsrådet har i 2022 igangsat en række analyser, hvor vi undersøger både hele behandlingsregimer og enkelte teknologier. Der er tale om syv større analyser og tre evalueringer, der kigger på et bredt felt af teknologier; lige fra diabetesteknologi til iltrobotter. 

Efterspørgslen og opbakningen til de prioriteringsindsatser, vi hver især repræsenterer, gør os fortrøstningsfulde og forhåbningsfulde for, hvad fremtiden skal bringe – for os hver især såvel som for vores sundhedsvæsen. Må 2023 blive året, hvor vi sammen får sat skub i endnu flere kloge valg

2023 kommer således til at byde på Behandlingsrådets første anbefalinger. Næste skridt er regionernes implementering af anbefalingerne. Det er prioritering i praksis. Behandlingsrådet vil også se til udlandet for at indhente ideer og erfaringer om, hvad der fungerer og ikke fungerer, når det handler om sundhedsteknologi – til gavn for patienter og sundhedsvæsenet i Danmark 

Et blik på året, der kommer

Efterspørgslen og opbakningen til de prioriteringsindsatser, vi hver især repræsenterer, gør os fortrøstningsfulde og forhåbningsfulde for, hvad fremtiden skal bringe – for os hver især såvel som for vores sundhedsvæsen. Må 2023 blive året, hvor vi sammen får sat skub i endnu flere kloge valg. Vi er ikke i tvivl om, at det vil bidrage til, at klinikernes arbejdsglæde får et nøk opad, mens ventelisterne får et hak nedad, så vi kan få brudt den onde spiral.

2023 bliver også året, man rent politisk formentlig vil etablere et nationalt prioriteringsråd. Vi hilser det politiske fokus velkomment og glæder os til et samspil mellem det nye råd og de allerede veletablerede HTA-institutioner. Det bliver, på alle måder, et spændende år.