Lars Helge Jensen, praktiserende læge, Lægerne Ikast Vest
Mens andre regioner har vist vejen for praktiserende lægers vagtfrihed, sidder Region Midtjylland i forbindelse med forhandlingerne om en ny aftale for Lægevagten håbløst fast i forestillingen om, at man kan tvinge læger i vagt, skriver Lars Helge Jensen, HU-læge i almen medicin hos Lægerne Ikast Vest.Foto: Privat

HU-læge i almen medicin om forhandlinger om Lægevagten i Region Midt: PLO er allerede bagud på point Der er intet moderne over at tvinge læger i vagt, og det skal både regionen og PLO-Midtjylland forstå. Derfor er det afgørende, at den nye aftale om Lægevagten i Midtjylland bygger på både frivillighed og minimumsbetaling. 

Forhandlingerne om Lægevagten er skudt i gang. Nogle praktiserende læger har ventet på dette i årevis, imens de nye generationer holder vejret. Er der nu en reel chance for, at vi får en lægevagt, som både læger og patienter kan trives i?

Lægevagten er en omblæst størrelse, og dens popularitet er dalende blandt de praktiserende læger. I tre ud af fem regioner har man allerede enten overdraget vagten eller opsagt vagtaftalen. Håbet om forandring er på sit højeste i Region Midtjylland.

Almen Praksis ved lidt om alt

Der er ingen grund til at tale almen praksis ned.

Specialet almen medicin er det ubetinget mest spændende speciale (sagde HU-lægen i almen medicin). Man når lige at trykke ‘print’ og ud kommer klistermærkerne fra webreq. Nævus til patologi. Job done.

Praktiserende læger i Region Midt skal hverken lade sig underbyde eller tvinges i vagter, som de ikke har lyst til at tage

Næste konsultation handler om metoidioplastik. Herefter er der en samtale obs. allergi, og ved fjerde samtale skal der tales med en patient, der oplever smerter i skulderen, når armen holdes i en meget aparte yderposition og samtidig belastes. ‘Stop med at gøre det’.

Sådan kunne dagens første 60 minutter se ud i almen praksis.

Vi ser alt. Er der noget, vi ikke ved nok om, så ringer vi til en ven og får patienten rigtigt ind i systemet. Vi er patientens advokat i systemet hele vejen, og det er vi verdensmestre i. Vi skal finde de sygdomme, der skal handles på, og informere og vejlede patienterne om de fredelige tilstande.

Medaljens bagside

Desværre har medaljen også en bagside. Praktiserende læger i Region Midtjylland kan kun mønstre 55 pct., der oplever arbejdsglæde i deres nuværende job.

4 ud af 10 føler sig udbrændt, og den kurve har vi gennem mange år fortsat ikke fået knækket. Udbrændtheden er værst blandt de unge (hvis man altså mener, at alle under 55 år er unge).

Der er flere komplekse konsultationer, flere ældre med kroniske sygdomme og hospitalsafdelinger, der er tiltagende hurtige på aftrækkeren med udskrivelser. Flere har måske fået en epikrise med ordlyden ‘… endnu ikke svar på PET-CT, svar ved egen læge’.

Vi har nok at se til, og vi behøver ikke samtidig at blive tvunget i lægevagt for at blive aktiveret.

Har PLO-M tabt på forhånd?

Nu er forhandlingerne om Lægevagten gået i gang, og der arbejdes indenfor en ramme, man kalder ‘de fem udviklingsspor’. Rammen er besluttet af regionen, PLO-Midtjylland og kommunerne.

I optakten til den seneste spørgeskemaundersøgelse til medlemmer af PLO-Midtjylland blev der fokuseret på mulige forbedringer af ordningen. Blandt forslagene var bl.a. minimumsbetaling for en vagt, frivillighed i vagten, mindre belastede vagter (dvs. færre patientbesøg), færre vagter m.fl.

Desværre er flere af kravene allerede blevet strøget i ‘de fem udviklingsspor’, og det er et reelt problem. Vi har allerede tabt 1. halvleg.

Med samtlige af de ovenfor nævnte forbedringer inkluderet kunne der kun mønstres 53 pct. opbakning blandt PLO-M medlemmer, der går ind for en lægevagt drevet af PLO-M. Og begynder man at plukke frivillighed og minimumsbetaling ud af ligningen, er jeg sikker på, at den andel vil falde betragteligt.

Andre regioner har vist vejen

Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark har vist vejen. Det at være praktiserende læge i Danmark betyder ikke, at der automatisk er indbygget tvangsvagter i din fritid.

De nævnte regioner kører alle på samme overenskomst som Region Midtjylland, og det til trods for vagtfriheden.

Praktiserende læger i Region Midt skal hverken lade sig underbyde eller tvinges i vagter, som de ikke har lyst til at tage. Vagtaftalen er for længst forældet.

Det er ikke nok at skrue på de samme gamle knapper, som man har forsøgt at skrue på i årevis. Bøtten skal vendes helt på hovedet.

Udbrændte læger tvinges i vagt

Ingen ved, hvad udfaldet bliver af de igangværende forhandlinger. Alt kan i princippet ske. Oplægget til de store forandringer synes dog langt væk.

Jeg vil påstå, at vi praktiserende læger i Region Midtjylland allerede har tabt de indledende forhandlinger om Lægevagten

Vil man stadig efter forhandlingerne kunne få en speciallæge i almen medicin i vagt for 0 kr.? Vil man stadig tvinge læger i vagt?

Hvis vi skal fremtidssikre vores speciale, er vi nødt til at få gjort Lægevagten helt frivillig.

Vi har alt for mange udbrændte kolleger – den andel skal bringes ned, og dette bør stå øverst på PLO-M’s to do-liste.

Det er ikke nok at henvise til gratis psykologbistand og netværksgrupper – der skal køres markant tungere kanoner i stilling.

I stedet for at appellere til at vi skal tage os godt af hinanden, ville det være rart at se nogle skarpe forhandlere i aktion. Lægevagt og det, at folk tvinges til dette, er klart noget, der skubber til udbrændthed blandt speciallæger i almen medicin.

1-0 til regionen

Hvor høj må prisen være for politisk indflydelse? Det, at vi passer på vores patienter 24/7 burde veje tungt hos regionen, men det virker ikke sådan.

Så sent som i forbindelse med forhandlingerne om OK 22 mødte regionen op med et ønske om at udvide vores åbningstid. Samtidig går speciallæger i almen medicin i Region Midtjylland på vagtarbejde – især om natten – med økonomiske tab, fordi de er nødt til at holde fri fra klinikken dagen efter.

Indholdet i ‘de 5 udviklingsspor’ viser klart, at Region Midtjylland allerede er foran på point. Det er ikke nok at slippe for nattevagter, hvis vagten fortsat er under tvang. For hvad kan man bruge justeringer af arbejdsprocesser og konsultationsrum til, hvis man ikke har lyst til vagten?

Jeg vil påstå, at vi praktiserende læger i Region Midtjylland allerede har tabt de indledende forhandlinger om Lægevagten.

Men praktiserende læger i Midtjylland skal ikke spises af med anekdoter om svære forhandlinger og bortforklaringer.

Når støvet har lagt sig, og der er indgået én eller anden form for kompromis, så skal der stå ‘frivillig lægevagt’ et sted i aftalen. Det skylder vi vores udbrændte kolleger. Det skylder vi vores patienter. Og det skylder vi os selv.

Der er intet moderne over at tvinge læger i vagt.

Kommentarer

  1. Rigtig godt indlæg . Kunne ikke være mere enig. Man må gøre det attraktivt, hvis PLO læger skal tage del i vagten . Så attraktivt at mange ønsker vagt . Det vil kræve rationalisering og effektivisering..Tak for et flot indlæg . Jeg bliver optimist over fremtidens PLO læger, når de formår at holde fokus på virkeligheden med både begejstring og anerkebder et vigtigt fokus på udbrændthed . Tak

    1. Hej Hanne
      Tak for dit respons. Hvis PLO-M har en forkromet plan klar i skuffen til en moderne drift af Lægevagten, så er vi en del, der gerne vil have lov at se den. Hvis ikke, så må man acceptere, at driften ikke skal forblive i PLO regi.
      Lige nu holdes vagtsaftalen kun i live fordi den er baseret på tvang. Det er vigtigt at vi får opsagt den forældede vagtaftale, så vi kan sikre minimumsbetaling og frivillighed. Regionen skal til vide, at man kun får hvad man betaler for.

      Moderne aftaler skal baseres på frivillighed. 🏆

Skriv kommentar