Flere, bl.a. Kings Fund i England og VIVE i Danmark, har beskrevet behovet for at ændre sundhedsvæsnet fra et reaktivt, specialiseret, individorienteret og sygdomsbehandlende sundhedsvæsen til et mere proaktivt, borgernært, populationsbaseret, samarbejdende og sammenhængende sundhedsvæsen, som udover behandling også fokuserer på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation (jf. WHO’s tanker om det fulde spektrum af centrale sundhedsydelser).

I dette indlæg beskriver vi disse centrale ændringer, konsekvenserne for sundhedsvæsenet og velfærdsprofessionerne samt behovet for bedre monitorering og bedre data, der understøtter denne forståelse af sundhed.

En moderne forståelse af sundhed

Der er brug for at italesætte sundhed som en investering og et gode for individer og samfund. Sundhedsvæsenet og dets ydelser bliver ofte italesat som en udgift for staten og samfundet fremfor som en investering, der skaber værdi for individer, fællesskaber, lokalsamfund og nationen. Ofte italesættes sundhedsudgifter som noget, der skal minimeres eller undgås.

Det er blevet foreslået, at Danmark skal have en folkesundhedslov, der skal sikre, at folkesundheden altid indtænkes i nye politikker og love. Tanken er god. Sundhed er politik; og politik er sundhed

Sundhedsvæsenet og de offentlige sundhedsydelser er ikke kun en byrde for økonomien – det hjælper med at sikre og bygge fremtiden. En sund befolkning er grundstenen bag trivsel, lykke og velstand.

Der er brug for en fremtid, hvor en sundere og bedre behandlet befolkning opfattes som et af nationens vigtigste aktiver. Det kræver, at vi ser, opfatter og italesætter sundhed som en investering – og ikke en udgift.

Det handler ikke kun om at leve længere, men også om at være sund og aktiv længere. Sundhed er kun relevant i det omfang, at det giver individer mulighed for at leve fuldt ud – opbygge relationer, nyde, arbejde og bidrage til samfundet. En sund og erhvervsaktiv befolkning er ved at blive et konkurrenceparameter i en verden, hvor der er et stigende antal lande med en stigende andel ældre, lavere fødselsrater og mangel på arbejdskraft.

Sundhed er et gode, som vi må beskytte og fremme på individ- og populationsniveau. Vi kan og bør i langt højere grad investere i og arbejde for en sundere befolkning.

Mere end fravær af sygdom

Sundhed er mere end fravær af sygdom og behandling. Historisk set har samfund defineret sundhed i snæver forstand – som fravær af sygdom. Der er brug for en bredere definition af sundhed. Dette er ikke nyt.

Allerede i 1948 introducerede WHO en sådan bredere forståelse af sundhed med mere fokus på trivsel og livskvalitet. Inspireret af den internationale sundhedsfremmebevægelse tages der ofte udgangspunkt Ottawa Charteret (WHO 1986).

I den snævre definition handler det ofte om at definere og fokusere på det uønskede, sygdom. Vi argumenterer for, at det giver bedre mening at tale om optimal sundhed i relation til et individs fysiologiske kapacitet og ikke bare fravær af sygdom.

Derfor giver sundhedsfremme og forebyggelse for f.eks. personer med kronisk sygdom også mening. I denne mere brede forståelse af sundhed handler det bl.a. om at definere aspekter af ‘gode liv’.

Sundhedsfremme handler i højere grad om at fremme individer og populationers sundhed og skabe muligheder for at mobilisere ressourcer og handling hos borgere, patienter og lokalsamfund.

Sundhed er meget mere end fysisk sundhed. Der er også behov for en mere moderne og holistisk forståelse af sundhed, der udover at fokusere på fysisk sundhed også inkluderer mental og social sundhed (herudover taler flere også om spirituel sundhed – der inkluderer mening, tilhørsforhold, formål og identitet).

De fire sundhedsdimensioner

Det er vigtigt at opfatte og italesætte sundhed mere holistisk og anerkende relevansen og sammenhængen mellem fysiske, mentale, sociale og spirituelle dimensioner af sundhed. Der er empirisk evidens for, at disse fire sundhedsdimensioner tilsammen bidrager til både livslængde og livskvalitet.

Sundhed er influeret af multiple faktorer. Der er også behov for at anerkende, italesætte og handle i forhold til de mange faktorer, der påvirker sundhed.

Sundhed (f.eks. de fire ovenstående dimensioner) er influeret af multiple faktorer, ikke bare adfærd og livsstil, men f.eks. også levekår som job, indkomst, bolig og lokalmiljø, som kan være mere eller mindre sundhedsfremmende eller sundhedsskadelige.

Ofte er regeringer, regioner, kommuner, arbejdspladser og samfund ansvarlige for mange af disse faktorer. Og det er svært for individet at ændre og handle på disse alene.

Selvfølgelig har vi alle et ansvar for vores egen (og andres) sundhed, men det er vanskeligt for individer på egen hånd at ændre lokalmiljø, skole, arbejdsplads osv.

Vi argumenterer for en sundhedsopfattelse, der anerkender de mange faktorer, der påvirker sundhed – inklusiv personlige egenskaber, adfærd, interventioner, levekår og miljø.

Vi må tænke og handle bredere end bare livsstil (f.eks. rygning) og anerkende, at der er en stor ulighed, bl.a. pga. af disse eksterne faktorer.

Handling, uddannelse og kapacitetsopbygning

Vi bør ændre vores mindset og måden, vi taler, tænker, praktiserer og handler i relation til sundhed, sygdom og trivsel.

Det kan ske gennem uddannelse, kompetence- og kapacitetsopbygning af traditionelle sundhedsprofessioner, som læger og sygeplejersker, men i lige så høj grad også fokusere på andre velfærdsprofessioner, som fysioterapeuter, ergoterapeuter, idrætsuddannede, pædagoger, lærere, og socialarbejdere.

Der er således et stort behov for uddannelse, kompetence- og kapacitetsopbygning, der bygger på ovenstående forståelse af sundhed, og hvad det betyder for de specifikke discipliner og professioners praksis.

Der tales meget om innovation i form af f.eks. øget digitalisering og brug af kunstig intelligens. Måske er det i højere grad implementering af den viden, vi har og organisatorisk innovation med udvikling af nye måder at organisere arbejdet og systemet på.

Det er blevet foreslået, at Danmark skal have en folkesundhedslov, der skal sikre, at folkesundheden altid indtænkes i nye politikker og love. Tanken er god. Sundhed er politik; og politik er sundhed.

Nutidens politikere skal tænke længere end til næste folketingsvalg. En moderne politiker skal kunne vise empati, men det er ikke nok. Oprigtig omsorg (‘compassion’) omfatter handling, der giver værdi for deres vælgere nu og i fremtiden.

Bedre monitorering og bedre data kan også være en måde at igangsætte og drive ovenstående forandringer på.

Bedre data og måleværktøjer

Sundhed – også den positive, brede, holistiske og mere moderne forståelse – kan, skal og bør måles, monitoreres og evalueres over tid, sted, systemer og kulturer. Hvis vi skal lykkes med en ændret opfattelse og handling i sundhedsvæsenet, kræver det bedre systemer og bedre data til at måle dimensioner af denne mere moderne forståelse af sundhed.

Få af de faktorer, der faktisk påvirker ovenstående mere brede, holistiske og moderne sundhedsbegreb, er defineret og indsamlet systematisk og gjort bredt tilgængelige – inklusiv påvirkende faktorer, som f.eks. kost, job og søvn. Pt. er der i forhold til monitorering og data f.eks. et overvejende fokus på fysisk sundhed og i mindre grad på de mentale og sociale dimensioner af sundhed.

Der er også mangler i de områder, som vi i øjeblikket monitorerer og undersøger med sundhedsdata, f.eks. i kommuner og almen praksis. Borgerne og digitale løsninger kan inddrages i dataregistreringen, men vi skal forsøge at undgå at nogle borgere holdes ude (digital eksklusion). I Danmark har vi dog også unikke muligheder pga. vores registre.

Store potentialer for folkesundheden

Denne mere positive, brede, holistiske og moderne forståelse af sundhed vil bidrage til, at vi som system og samfund proaktivt investerer mere i at øge sundhed, trivsel og livskvalitet. Det kan f.eks. ske gennem borgernære indsatser, strategier og handlinger, der hjælper individer og populationer med at opnå og bevare bedst mulig fysisk, mental og social sundhed og ved at fokusere på ulighed i sundhed og hele systemet omkring borgerne og patienterne.

Muligheder for forandringer og påvirkninger fra sociale innovationer og indsatser, der påvirker adfærd, livsstil og levekår, er måske blevet forsømt til fordel for mere medicinske, tekniske og kliniske innovationer og løsninger, der virker på hospitaler. Som det ser ud nu, anvendes langt de fleste sundhedsudgifter på behandling.

Der er en tendens til, at vi som samfund og individer er optimister, hvad angår mulighederne for at helbrede og behandle aldersrelaterede sygdomme med nye moderne teknologier og behandlinger. Men forudsætningerne og potentialerne for sundhed kan ikke kun skabes af sundhedssektoren.

En sundere og bedre behandlet befolkning kræver en koordineret indsats af mange parter – alle sektorer er sundhedssektorer, og alle velfærdsprofessioner er sundhedsprofessioner.

Hvis vi som samfund, system og sundhedsvæsen skal lykkes med denne vigtige og nødvendige bevægelse, så er der brug for en række centrale ændringer i måden, vi taler, tænker, praktiserer og handler i relation til sundhed, sygdom og trivsel.

Der er behov for, at disse ændringer vinder bredt indpas i samfund, regioner, hospitaler, kommuner, blandt sundhedsprofessionelle og i hele systemet omkring borgere og patienter – samt at der er løbende forskning, monitorering og evaluering. Hvis dette sker, vil det få stor betydning for politik, økonomi, praksis samt ikke mindst befolkningens sundhed, sygdom og trivsel.