Vi fejrer i disse dage Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum. 50 år er lang tid og især i en meget fremtrædende stilling. Det er en fantastisk bedrift. Mere jordnært er det forestående folketingsvalg, som har sundhed som et af de vigtigste emner. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at vi får en ny sundhedsminister – disse holder sjældent mere end få år.
Må de, der har magten, tage ansvaret og i fællesskab hjælpe systemet på fode igen
På trods af den store vælgerinteresse for sundhedsområdet er posten som sundhedsminister en af de mindre og typisk ikke specielt attraktiv for ministerholdet. En del af de store beslutninger på sundhedsområdet træffes også helt andre steder, læs: Finansministeriet, men også Uddannelses- og Forskningsministeriet, Skatteministeriet og på det seneste også Statsministeriet har indflydelse på sundhedsområdet.
Derudover har departementet en række fagligt meget stærke styrelser, der både leverer indsigt og viden. Så selvom ministeren er politisk chef, er han nødt til at tage hensyn til den faglighed, der leveres, og ofte blot følge de råd, han får.
Uden for Christiansborg er der også mange, der byder sig til i forhold til at tage del i magten. Danske Regioner og KL, de faglige organisationer, patientforeninger og mange andre.
Men uanset hvem der formelt og reelt har magten og den største indflydelse, så gælder det faktum, at med magten følger også ansvaret. Når vores sundhedsvæsen på nuværende tidspunkt er så hårdt presset, som det er, må alle disse magtfulde mænd og kvinder også tage ansvar for, at vi får rettet systemet til og sikret, at patienterne får behandling af høj kvalitet til tiden, og at medarbejdere og ledere får nogle ordentlige og sikre rammer at fungere i.
Så når dette års magtliste offentliggøres, må vi også tænke på, at en stor del af disse dygtige og indflydelsesrige personer netop sidder med magten og ansvaret for, at vi får et sundhedsvæsen i balance, og at der skabes gode løsninger til glæde for patienter og ansatte.
Så uanset om man er minister, regionsformand, embedsmand eller foreningsformand, er det tydeligt for alle, hvor vi skal kigge hen, når ansvaret for de forandringer og den udvikling, der er brug for, skal findes.
Heldigvis har de fleste af disse personer dette ansvar helt inde på nethinden, men opgaven er større end nogensinde og behovet for nye og anderledes løsninger er påtrængende. Ingen kan løse det alene, og alle har i mine øjne pligten til at tage del i at finde løsninger, som holder.
Der er ikke nemme løsninger, og dogmer og privilegier kan blive udfordret. Men vil vi have et bæredygtigt sundhedsvæsen, hvor opgaver og ressourcer er i balance, og hvor de ansatte er trygge, så skal der ske noget. Må de, der har magten, tage ansvaret og i fællesskab hjælpe systemet på fode igen.
