Debatten om unges alkoholforbrug er for alvor blusset op igen over det seneste år. Her har man kunnet følge, hvordan adskillige sundhedsapostle på tværs af organisationer råber op om unges drukkultur.
Desværre har debatten nærmest udelukkende kørt i meget voksne og elitære politiske miljøer, hvor det ofte har haft karakter af en fordømmende retorik om dagens unge. 

Det er lidt påfaldende, tangerende til tragikomisk, at den generation, der selv som unge drak meget mere, end vi gør i dag, nu mener, at den er helt gal med vores generation.

Vi har ønsket at starte en fordomsfri og åben samtale om alkoholkulturen, så vi kan få belyst både de positive såvel som de negative elementer af kulturen

Det er blevet foreslået at hæve aldersgrænsen for køb af øl og andre mildere former for alkohol til 18 år, ligesom at det senest også er blevet foreslået at forbyde alkohol til fester på landets ungdomsuddannelser.

Vi vil inddrages

Kan det virkelig passe, at man vil diskutere og lovgive om ungdommen uden på nogen måde at inddrage den?

Det håber vi i ungdomsalliancen Ansvarlig Ungdom ikke er tilfældet. Vi har selvfølgelig både holdninger og gode ideer til, hvordan man kan arbejde for en bedre og mere ansvarlig alkoholkultur blandt unge. Det er jo trods alt os, det handler om.

Vi savner nuancerne i debatten. Alkohol er jo ikke i sig selv et problem, så længe det nydes på ansvarlig vis og uden pres herom. Tidens unge drikker mindre end vores ældre søskende og markant mindre, end vores forældre gjorde, da de var unge. Vi har mere fokus på at undgå gruppepres, undgå at grænser brydes, og en generel opmærksomhed på, hvordan man har samvær med andre unge – især når der festes og indtages alkohol. 

Alkoholforbud er naivt

Personligt finder jeg det enormt naivt, når store danske organisationer fremfører deres ideer om et alkoholforbud til fester på ungdomsuddannelser eller om en ensartet 18 års aldersgrænse for køb som indgreb, der skulle forbedre unges alkoholkultur. Tværtimod er jeg overbevist om, at de positive effekter ved sådan et lovindgreb er til at overse. 

Til gengæld vil det få flere ærgerlige, utilsigtede konsekvenser. Eksempelvis kan man forestille sig, at festerne vil rykke væk fra det trygge rum på ungdomsuddannelserne, hvis det omdannes til et ‘voksen-sodavandsdisko’. Det vil i sig selv skabe større utryghed og samtidig ødelægge en ellers central del af det, som det vil sige at være ung på et gymnasium eller en erhvervsskole. 

Vi mener grundlæggende, at mange unge er ansvarlige, men vi anerkender også, at der er brug for en kulturændring, når det kommer til druk blandt unge, såvel som ældre, i Danmark. Og det er en debat, vi vil være en del af. Vi tager ansvaret på os, og vi vil være en del af løsningen.

Inviterer til fordomsfri samtale

Derfor er vi 18 ungdomsorganisationer, som ønsker at høre netop, hvad de unge mener om den ungdoms- og alkoholkultur, som de selv er en del af. 

Over de seneste otte måneder har vi arrangeret regionale stormøder for unge i hele landet. Både vores egne medlemmer og alle andre unge har været velkomne. 

Vi har ønsket at starte en fordomsfri og åben samtale om alkoholkulturen, så vi kan få belyst både de positive såvel som de negative elementer af kulturen. Denne ‘unge-høring’ er mundet ud i seks overordnede løsningsforslag og ideer, som vi mener kan gøre en reel forskel. 

Overordnet har der været et stort fokus på tiltag, som sikrer en positiv kulturændring – og mindre fokus på politiske indgreb, som desværre alt for ofte bliver fremhævet som lette quickfixes, uden at de kan forandre kulturen til noget signifikant bedre. 

De seks løsningsforslag er:

1. Trygge rammer: Når der stilles trygge rammer til rådighed, hvor unge må drikke alkohol og feste, så har vi et langt bedre forhold til det at drikke. 
2. Uddannelsesstederne skal deltage aktivt: Der er heldigvis mange eksempler på uddannelsessteder, som allerede tager aktiv stilling til, hvordan der skabes en ansvarlig alkoholkultur. Det kan eksempelvis være i form af en alkoholpolitik, som udarbejdes i samarbejde med eleverne. Den kan bredt adressere de mange muligheder, der positivt understøtter en ansvarlig alkoholkultur.
3. Frivillige fællesskaber: Mange steder er fredagsbaren det eneste reelle tilbud, der giver unge mulighed for at være sammen uden for det faglige på uddannelsesstedet. Der er nødt til at være alternativer – og bredere sociale eller frivillige tilbud til unge. 
4. Tryghedsskabende rollemodeller: Når unge drikker alkohol, er rammerne omkring det altafgørende, og det, at der er voksne eller ædru vagter til stede for at værne om såvel sikkerhed som trivsel, gør det meget tryggere. 
5. Alkoholfrie alternativer: Alt for ofte bliver man mødt med trælse kommentarer, hvis man til en fest går rundt med en sodavand. Dette gruppepres skal selvfølgelig kommes til livs, men et effektivt virkemiddel er også, hvis man fremmer de alkoholfrie alternativer og får dem bredt ud til eksempelvis skolefester, så man kan undgå den uønskede opmærksomhed omkring det ikke at drikke alkohol. 
6. De voksne skal gå forrest: Unge, der begynder at drikke, spejler sig i deres forældres tilgang til alkohol og de normer og værdier, de får med hjemmefra. Derfor er det naivt at tro, at man kan ændre de unges forhold til alkohol uden også at kigge på forældrenes.

Det er vores ambition at sikre, at politikerne tager det alvorligt, at vi som unge vil inddrages i ændringer, der påvirker vores hverdag. Vi tager ansvaret på os, og vi vil være en del af løsningen.