Foto: Claus Boesen/ Media Press

Hvis de unges promille skal ned, skal aldersgrænsen op DEBATSERIE: Hvis vi for alvor vil gøre op med danske unges usunde alkoholkultur, er vi nødt til at ændre på både rammer og lovgivning. Mest presserende er det at se på aldersgrænsen for salg af alkohol, som bør hæves til 18 år for al alkohol uanset styrke.

Inden året er omme, skal regeringen fremlægge en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug. Og jeg kan næsten ikke understrege nok, hvor meget jeg håber, at en øget aldersgrænse for salg af al alkohol til 18 år er en del af den plan.

Det håber jeg, fordi al tilgængelig viden tyder på, at en højere aldersgrænse, der vel at mærke håndhæves, er den mest effektive vej til at nedbringe de unges alkoholforbrug, og et nedsat forbrug vil føre til en sundere alkoholkultur, hvor det ikke er fuldskaben men morskaben, der er drivkraften.

Det vækker som regel stærke og afvisende følelser på Christiansborg, når dette forslag kommer på bordet. Underligt nok, for det er altså ikke noget særlig rabiat forslag at hæve aldersgrænsen. Tværtom. Det er såmænd blot et forslag om at bringe os på linje med en lang, lang række andre europæiske lande.

Danmark er et af ganske få lande, der fortsat har en aldersgrænse på kun 16 år for salg af spiritus med en alkoholprocent op til 16,5. Stort set alle øvrige europæiske lande, blandt andre Sverige og Finland som vi normalt sammenligner os med og deler kultur med, har én aldersgrænse for salg af alkohol, og den er på 18 år. I Norge er grænsen 18 år for salg af vin og øl, og 20 år for spiritus.

Aldersgrænse ikke det samme som et forbud

En aldersgrænse på 18 år er ikke det samme som et forbud mod, at unge på 16-17 år må drikke en bajer eller to. Men en øget aldersgrænse vil sikre, at en voksen er med til at træffe beslutning om, hvor meget der skal drikkes. Dermed vil en øget aldersgrænse være en håndsrækning til forældre og uddannelsesinstitutioner, som står i debatten med de unge om deres alkoholvaner og alkoholkultur.

For det er jo ikke blot et spørgsmål om forbrug, det er også et spørgsmål om kultur. Det understreger dem, som det handler om, nemlig de unge, også selv. De – repræsenteret ved ungdomspartier og elevorganisationer – kører i øjeblikket en storstilet og velsmurt kampagne sammen med Bryggeriforeningen og et multinationalt PR-bureau for, at det netop er kulturen og ikke loven, der skal arbejdes med.

Tak for, at de unge kaster sig ind i kampen. Det er så vigtigt, og vi har brug for deres input. Jeg kan kun erklære mig enig med dem i, at der er behov for en kulturændring. Men i dette tilfælde er det min overbevisning, at en lovændring er en forudsætning for den kulturændring.

Rygeloven viser vejen

Vi har set det før, og det bedste eksempel er nok rygeloven fra 2007. Det er svært at forestille sig, at vi ville være, hvor vi er i dag, med røgfrie skoler, arbejdspladser, offentlige transportmidler, restauranter og caféer, hvis ikke modige politikere havde truffet modige politiske valg om at forbyde rygning alle disse steder, men i stedet havde skullet vente på en kulturændring hos rygerne selv.

I gennemsnit dør en ung mellem 15 og 25 år hver måned i forbindelse med alkoholindtag

Vi har også set det på alkoholområdet, hvor det for bare 30 år siden var helt almindeligt, at man drak alkohol på arbejdspladserne. Det var en helt naturlig del af vores arbejdsplads- og alkoholkultur. Men kultur kan sagtens ændres, og det blev kulturen med alkohol på arbejdspladserne også. Dog først da man besluttede at forbyde det og fjerne det. Det skete altså ikke af sig selv.

Danske unge har rekord i druk

Det samme vil være tilfældet, når det gælder de unges alkoholkultur. En lovændring, som nedsætter forbruget af alkohol hos de helt unge, er forudsætningen for en ændring af den meget usunde alkoholkultur. Sagen er jo, at danske unge drikker store mængder alkohol, og dét i et omfang som intet andet europæisk lands unge. Det er dokumenteret igen og igen i talløse undersøgelser og forskningsresultater.

Det skal vi tage alvorligt, og vi skal handle på det. For når helt unge drikker sig fulde, så har det konsekvenser for mange af dem. De kommer ud for ulykker og uheld, de har konflikter eller bliver indblandet i voldsepisoder, de dyrker sex, de fortryder bagefter eller eksperimenterer med stoffer, som de fortryder bagefter.

Når de drikker sig så fulde, at de bliver syge af det og efterfølgende ikke kan huske, hvad de har lavet, så påvirker det deres forhold til klassekammerater, venner og familie. I 2018 endte omkring 1.700 unge mellem 15 og 24 år på hospitalet i forbindelse med indtagelse af alkohol, en tredjedel af dem som følge af alkoholforgiftning, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Det er sågar kommet frem for ganske nyligt i en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, at der i gennemsnit dør en ung mellem 15 og 25 år hver måned i forbindelse med alkoholindtag.

Bagsiden af medaljen

Sådan skal det ikke være at være ung i Danmark. Så hvorfor er det, at danske unge drikker så meget alkohol? De drikker for blive beruset og smide hæmningerne, og de drikker for at være en del af fællesskabet. De tror, ligesom mange voksne i øvrigt, at alkohol er med til at binde os sammen i gode, sjove oplevelser.

Presset til festerne får nogle unge til at bruge snydestrategier over for vennerne for at drikke mindre

Men bagsiden af den medalje er, at det er en kultur, der ikke, eller kun i ringe omfang, kan rumme dem, der ikke ønsker at drikke, eller som kun ønsker at drikke lidt. Det er en kultur, der indirekte er med til at lægge et pres på nogle unge. For hvis man tror, at alkohol er en forudsætning for gode sociale relationer og prestige, så er det svært at sige nej.

Pres fører til snydestrategier

Kræftens Bekæmpelse har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at 54 procent af tusind adspurgte unge mellem 15 og 25 år føler, at de bliver presset af deres venner til at drikke mere alkohol, selvom de har takket nej. Presset til festerne får nogle unge til at bruge snydestrategier over for vennerne for at drikke mindre. Det kan for eksempel være, at de fylder øldåsen med vand eller blander sig selv en alkoholfri drink, hvor andre tror, at der er alkohol i.

Børnetelefonen, Børns Vilkår, rammede det for ganske nyligt ind med dette citat fra en 16-årig dreng: ‘Når jeg bliver inviteret til fester, finder jeg på undskyldninger for at lade være med at tage med, fordi jeg ved ikke, hvordan de vil reagere, hvis de finder ud af, at jeg ikke drikker. Jeg vil virkelig gerne ind i fællesskabet i klassen’.

Gode forslag fra elev- og ungeorganisationer

Vi skal skabe rammerne for, at unge mennesker kan trives gennem en ungdom, hvor de føler sig som en del af fællesskabet, og hvor de ikke føler sig presset til at drikke alkohol i store mængder med risiko for ovennævnte følger. Et sundt ungdomsliv med gode sociale relationer, der ikke er etableret i en brandert og med de bedste muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Ungdomspartierne og elevorganisationerne har gjort en kæmpe indsats og har taget de første spæde skridt mod en kulturforandring. De har i samarbejde med unge i hele landet formuleret seks forslag til en ændret alkoholkultur for de unge, som i hovedtræk handler om at skabe trygge rammer for festerne, f.eks. på uddannelsesinstitutionerne, tilbyde attraktive alkoholfrie alternativer, både i form af alternative arrangementer og alternative drikkevarer til festerne, og give de unge gode rollemodeller at læne sig op ad både i form af natteravne og forældre.

Super gode forslag, som en ændret lovgivning kan være med til at give luft under vingerne.

Skriv kommentar