Selv om man skulle tro det modsatte, når man lytter til den aktuelle debat om unges alkoholkultur, har langt størstedelen af de danske unge et ganske fornuftigt forhold til alkohol. 88,5 pct. af unge mænd og kvinder fra 16 til 24 år holder sig således under Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse (21 genstande for mænd og 14 for kvinder i løbet af en uge, red.)

Vi hører ofte, at danske unge er dem, der drikker mest alkohol i Europa. Men faktisk drikker de 15-19-årige danskere ifølge WHO mindre øl, vin og spiritus end deres jævnaldrende i andre europæiske lande.

Ved at vende tilbage til en situation, hvor de unge debuterende alkoholkøbere frit kan vælge mellem en pilsner og en flaske vodka, risikerer vi, at de udsættes for unødige skadevirkninger

Nok endnu vigtigere er det, at danske unge også holder sig under gennemsnittet, når det gælder indtag af mere end fem genstande ved én lejlighed. Det gør henholdsvis 50,7 pct. af de 15-19-årige europæiske mænd og 15,5 pct. af de unge europæiske kvinder mindst én gang om måneden, mens WHO-tallene for de danske unge er henholdsvis 50,6 og 14,9 pct.

De danske tal er alt for høje, men dog langt fra Europas top – og heldigvis på vej ned i forhold til foregående år.

Men desværre viser de seneste tal fra Skolebørnsundersøgelsen, at alkoholforbruget blandt de 15-årige drenge stiger efter at være faldet markant gennem mange år. Forbruget er fortsat betydeligt lavere end i starten af nullerne, men vi skal have fokus på, at der kan være en årgang på vej, som er mindre fornuftige med alkohol end dem, der er lidt ældre.

Europæiske unge drak mere trods højere aldersgrænse

Den lette løsning er at foreslå strammere lovgivning: Lad os indføre en salgsaldersgrænse på 18 år for al alkohol. Så holder de unge nemlig op med at drikke alkohol.

Eller gør de?

Det gjorde de unge ikke i Holland og Portugal, da de to lande i henholdsvis 2014 og 2015 indførte en ensartet 18-års salgsaldersgrænse i stedet for grænser på 16 år for køb af lav-alkoholprodukter og 18 år for køb af stærk spiritus – altså differentierede salgsaldersgrænser, ligesom vi har i Danmark.

Tværtimod steg forbruget af alkohol blandt de 15-16-årige i de efterfølgende år – moderat for drengenes vedkommende og markant blandt pigerne.

Samtidig viser erfaringer fra Frankrig og Spanien, at et skift fra en ensartet salgsaldersgrænse på 16 år til 18 år for køb af alkohol heller ikke har bevirket, at de unges indtag af alkohol er blevet reduceret. Ændringen skete i 2009, men 10 år senere viste det sig, at de unge på 15-16-år drak mere alkohol.

Udviklingen i de fire lande dokumenteres i ESPAD’s (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs, red.) rapporter fra 2011, 2015 og 2019.

Er det virkelig realistisk at tro, at danske unge er anderledes og skifter til sodavand og kaffe, hvis butikkerne forbydes at sælge nogen som helst drikkevarer med alkohol til dem, der er under 18 år?

Det er vigtigt at huske på, hvorfor Danmark indførte differentierede aldersgrænser på salg af alkohol tilbage i 2011.

Dengang vedtog Folketinget, at man må købe drikkevarer med under 16,5% alkohol i butikkerne, når man er fyldt 16 år, men først stærkere drikke efter sin 18-års fødselsdag. Af lovforslaget fremgik begrundelsen: De unge dengang drak ‘store mængder spiritus på én gang alene med det formål at blive beruset og miste kontrollen over sig selv’.

Alkohol er ikke ‘bare’ alkohol

Ved at vende tilbage til en situation, hvor de unge debuterende alkoholkøbere frit kan vælge mellem en pilsner og en flaske vodka, risikerer vi, at de udsættes for unødige skadevirkninger. En lang række lægefaglige rapporter og videnskabelige artikler beskriver forskelle på, hvordan henholdsvis stærke og milde alkoholholdige drikkevarer påvirker både adfærden og de indre organer.

Det skyldes ikke mindst, at man bliver både mere og hurtigere fuld af drikkevarer med høje alkoholprocenter, selv om man indtager lige mange gram alkohol. Dermed er høj-alkoholprodukter vanskeligere at håndtere end lav-alkoholprodukter, især når man er uerfaren med alkohol.

(Se i bunden for liste over videnskabelig evidens for, at det er fornuftigt med forskellige aldersgrænser for salg af lav- og høj-alkoholprodukter).

Lyt til de unge

Hvad gør vi så, når nu løsningen ikke er den lette? Bryggeriforeningen har samlet en række forslag, der blandt andet handler om effektiv håndhævelse af salgsaldersgrænserne, højere bødestraffe for at sælge alkohol til mindreårige, obligatorisk alkoholpolitik på alle uddannelsesinstitutioner og styrket indsats over for forældre.

Trods sensationsprægede medieoverskrifter har dagens unge allerede et langt mere fornuftigt forhold til alkohol, end deres forældre havde, da de var på deres børns alder

Men vi synes, det er vigtigere at lytte til de unge end til os. For selvfølgelig skal de unge have den bedst mulige støtte fra alle os andre, men det er dem selv, der skal ændre deres alkoholkultur. Og det er kun med en positiv og aktiv medvirken fra deres side, at en kulturændring reelt er mulig.

18 ungdomsorganisationer, herunder stort set samtlige politiske ungdomspartier, er gået sammen i netværket ‘Ansvarlig Ungdom’, som efter en række stormøder rundt omkring i landet netop har fremlagt seks gennemarbejdede forslag til en ansvarlig alkoholkultur blandt unge.

Unge-netværket foreslår blandt andet en klar alkoholpolitik på uddannelsessteder, attraktive alternativer til druk og at skabe trygge rammer med voksne til stede.

Trods sensationsprægede medieoverskrifter har dagens unge allerede et langt mere fornuftigt forhold til alkohol, end deres forældre havde, da de var på deres børns alder. Og de ansvarlige unge har masser af ideer til at få også de sidste af deres jævnaldrende til at lade fornuften råde, når det gælder alkohol.

Lad os starte med at gå i dialog med de unge i stedet for at tro, at vi kan forbyde os til en endnu mere ansvarlig alkoholkultur blandt unge.

Evidens:

Her er en ufuldstændig liste over videnskabelig evidens for, at det er fornuftigt med forskellige aldersgrænser for salg af lav- og høj-alkoholprodukter:

• Lavere koncentration af alkohol i drikkevarer er forbundet med lavere forbrug og færre alkoholrelaterede skader.
• Der er generelt flere risici forbundet med indtag af spiritus sammenlignet med øl eller vin.
• Der er større risiko for skader og alkoholforgiftning forbundet med spiritusforbrug sammenlignet med forbrug af øl eller vin pga. hurtigere alkoholoptagelse og efterfølgende rus.
• Der er større sammenhæng mellem indtagelse af spiritus og aggressiv eller voldelig adfærd sammenlignet med indtagelse af andre drikkevaretyper.
• Stærk spiritus er forbundet med flere akutte skader forårsaget enten utilsigtet (fx trafikulykker) eller forsætligt (fx selvmord eller vold), når der sammenlignes med øl eller vin.
• Spiritus fører til højere koncentration af alkohol i blodet og psykomotorisk svækkelse end øl eller vin, selvom det samlede indtag af alkohol er det samme. Dette begrundes med, at den samme mængde alkohol kan indtages hurtigere i drikkevarer med højere alkoholkoncentration.
• Koncentrationen af alkohol er særligt relevant for unge, hvor påvirkningen på hjernen er størst, især pga. mere ”binge drinking” (mere end fem genstande ved samme lejlighed) blandt unge.
• WHO konkluderer, at et skift i drikkevaremønstre fra stærk spiritus til lav-alkoholprodukter har ført til gunstige resultater med hensyn til at begrænse alkoholskader i lande som Sverige, Finland og Polen.
• Spiritus har, særligt blandt mænd, en fremtrædende rolle i forhold til dødelighed sammenlignet med øl og vin. Derfor anbefales en reduktion i spiritusforbrug i lande med et højt forbrug af spiritus.